Læsetid: 1 min.

'Festen' op på Broadway

Kultur
11. februar 2006

For første gang i moderne tid sættes et dansk stykke op på Broadway i New York.

Det sker søndag den 9. april, når Music Box Theatre præsenterer den amerikanske premiere på teaterversionen af Thomas Vinterbergs film Festen.

Med afsæt i festivalen i Cannes gik Festen som dogmefilm sin sejrsgang over det meste af verden, og nu er teaterversionen af den barske fortælling om sandhedens, sædernes og familiens forfald godt på vej til at gøre det samme.

Thomas Vinterberg og Mogens Rukov, der sammen havde skrevet manus til filmen, samt Bo hr. Hansen står bag den ny udgave af Festen, der blev uropført på Schauspielhaus i Dortmund i september 2000.

Den er siden sat op i 50 forskellige produktioner, turnerer i øjeblikket i Storbritannien efter at have haft stor succes i London og vises fortsat på tyske teatre.Ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her