Læsetid: 1 min.

En røvfuld guitar

20. februar 2006

Den intelligente el-guitarist, Rick Peckham bryder på denne trioplade tankevækkende med de normer og kasser, vi for nemheds skyld ofte fastlåser musik i. Central er den bastardagtige friskhed, den kradsbørstige energi og lystfulde måde, hvorpå Peckham (guitar), Jim Black (trommer) og Tony Scherr (bas) nyformulerer guitartrioens muligheder. Rock, blues, jazz og avantgarde bringes sammen i en turbulent, kalejdoskopisk strøm af hårde riffs, beats og frie udvekslinger, der i sin eklekticisme peger i retning af forskellige kilder som Jimi Hendrix, Jeff Beck, Mick Taylor, Bill Frisell og Marc Ducret. Det er et dristigt og personligt univers, hvor alt kan ske. En lille hårdfør plade med en snerpende røvfuld guitar, fuld af hjerte og personlighed.

Rick Peckham Trio: Left End (ESC Records)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu