Læsetid: 1 min.

En særlig friskhed

Kultur
6. februar 2006

Da gruppen Steps Ahead i 1983 introducerede den brasilianske pianist, Eliane Elias, bidrog hun til gruppens musik med et spil af særlig friskhed. En lignende oplevelse får man, når man lytter til bassisten Marc Johnsons nye cd, Shades of Jade. Holdet er formidabelt med netop Elias, Joe Lovano (tenorsax), John Scofield (guitar), Joey Baron (trommer), Alain Mallet (orgel) samt Johnson selv på bas. Ikke mindst Elias stråler og skaber liv i de for det meste afdæmpede stykker med sine luftigt dansende soli. Også Scofield, Lovano og Johnson spiller forbilledligt. Den bevidst nedtonede intensitet og visse døde passager kan godt snyde i starten. Tag ikke fejl. Der er både farver, lækre detaljer og basal bluesfornemmelse på denne fine udgivelse, der bliver bedre for hver gang man lytter.

Marc Johnson: Shades of Jade (ECM)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her