Det er en ren stjerneparade i form af navne som Madonna, David Bowie og Snoop Dogg, der skal lægge stemmer til Luc Bessons nye delvis animerede spillefilm.
Den franske instruktør har arbejdet på filmen i tre år, men der er endnu ikke sat nogen premieredato på filmen, der er baseret på Bessons egne populære børnebøger. Det skriver Politiken.dk.
Historien følger den 10-årige Arthur, der bliver spillet af Freddy Highmore fra 'Charlie And The Chocolate Factory', der jagter sin bedstefars skat i de små Minimoys' land.
Selvfølgelig møder Arthur forhindringer på sin færd i form af onde kræfter med figuren Marthazar og David Bowies røst i front. På det gode hold spiller popdronningen Madonna og den amerikanske gangsta-rapper Snoop Dog. Før denne animationsfilm har Snoop Dogg blandt andet gjort sig bemærket i filmens verden via nogle pornovideoer fra hans store privatfester.