Læsetid: 1 min.

GAMLE NYHEDER

17. marts 2006

Fede ansøgere med filipenser bliver foretrukket

KUMAMOTA, Japan. Taxa-selskabet i den japanske by Kumamota søger chauffører, der opfylder følgende krav: Fedladenhed, kuglerundt hovede, filipenser og brede negle. Yderligere vil man foretrække ansøgere, der sætter pris paa baade lunkent bad og lunken te. Taxadirektøren forklarer: "Rundt hoved og fedladenhed er sikre tegn paa en ærlig karakter. Filipenser tyder paa et godt helbred. Brede negle og forkærlighed for lunkent vand vidner om ædelmodighed, flid, stabilitet og godt gemyt".

Information, den 17. marts 1956

Staten må til at betale for fortidens synder

Miljøminister Erik Holst finder ikke, at det er urimeligt, at det offentlige kommer til at betale om ikke det hele, så dog en del af udgifterne i forbindelse med fjernelsen af giftdepoterne ved kemikaliefabrikken Cheminova A/S, der ligger på Harboøre Tange i Vestjylland. "Der er tale om det, vi kalder "fortidens synder", og at man længe før dette her udmærkede Miljøministerium blev opfundet lavede en aftale om at lægge nogen ting i depot, og det var både myndighederne, og det var en lokal virksomhed, der er god for mange af de ansatte," siger Erik Holst til Information.

Information, den 17. marts 1981

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu