Nyhed
Læsetid: 1 min.

Ingeborg-prisen til San Cataldos venner

Kultur
20. april 2006

Gyldendals store kulturpris Ingeborg-prisen 2006 går til San Cataldos Venner. Foreningen modtager prisen og 100.000 kr. som anerkendelse for en bemærkelsesværdig indsats for dansk litteratur og kultur, oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse. Med massiv opbakning fra sine over 2.000 medlemmer har foreningen siden 1920'erne årligt støttet refugiet San Cataldo - et gammelt Benedictiner-nonnekloster ved Amalfi i Syditalien. Klosteret har i alle disse år fungeret som en enestående arbejdsmæssig ramme for kunstnere og videnskabsmænd - for tiden ca. 40 om året - der kan modtage en måneds vederlagsfrit ophold på stedet. Ideen til et refugium for kunstnere stammer helt tilbage fra 1910, hvor det lykkedes den danske italiensrejsende Carl Wiinstedt at genopbygge klostret og realisere ideen. Da han døde i 1932 overgik ejendommen til Institutionen San Catalado. Ingeborg-prisen er opkaldt efter Ingeborg Andersen, Gyldendals direktør fra 1940-54. Udover legatet på 100.000 kr. får modtageren Lone Høyer Hansens bronzestatuette af den karismatiske Ingeborg Andersen. Den første modtager af Ingeborg-prisen var Liv Thomsen i 2001, siden har Otto B. Lindhardt og Lise Nørgaard også fået prisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her