Nyhed
Læsetid: 1 min.

Jan Myrdal så ingen massemord

Kultur
27. april 2006

Den svenske forfatter Peter Fröberg Idling har skrevet en bog, Pol Pots leende, hvor Jan Myrdal sammen med tre andre hænges til tørre for at have rost De røde Khmerers revolution efter et besøg i Kampuchea i 1978 og samtidig totalt overset, hvad der er halvt år efter afsløredes, nemlig at to millioner mennesker blev henrettet eller døde af sult under Pol Pots treogethalvt år ved magten.

Hvordan kunne fire veluddannede svenskere, der var specialister i Sydøstasien rejse 100 mil gennem et af 1900-tallets mest omfattende massemord uden at se noget, spørger Peter Fröberg Idling.

"Det er fuldkommen sandt, at ingen af os så massemord," svarer Jan Myrdal i Aftenposten.

"End ikke et enkelt mord. Jeg har mange gange påpeget den enkle sandhed, at dette hverken udelukker eller beviser forekomsten af massemord."

"Naturligvis skulle jeg nu i Aftonbladet kunne skrive, at der 1978 i Kampuchea foregik massemord omkring mig, men at jeg af taknemmelighed mod de værter som bød på mad - eller af hensyn til min venskab med Pol Pot - ikke ville sige noget om det. Hvilket jeg nu skammer mig over. Gjorde jeg dette med tilstrækkeligt overbevisende skamfølelse, ville jeg om nogen tid efter min død få et smukt mindeord i såvel Dagens Nyheter som Svenska Dagbladet - for ikke at tale om venlige ord i Sveriges Radio og Expressen. Men det ville være at lyve. Jeg så ingen massemord," fastslår Jan Myrdal, der i øvrigt mener, at ophobningen af dødningehoveder i landet skyldes amerikanske bombninger, vietnamesisk invasion og bondekrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her