Læsetid: 5 min.

Quiz'en

29. april 2006

Til dem fra '68

Kvindekampen affødte et væld af målbare resultater, men også en række utilsig-

tede bivirkninger. Den bløde mand for eksempel. Hidtil havde venstrefløjen bekæmpet fælles fjender, men pludselig blev kanonen vendt indad.

Den 6. maj 1970 skrev fire kvinder i en kronik i Information:

"Lige som alle andre sociale grupper er hippiegruppen tegnet af mænd. Disse mænd ser ganske vist androgyne ud, men de er lige så meget mænd som ulve i fåreklæder er ulve. Det er stadig manden, der er hovedet, og kvinden, der er kroppen. Stadig manden, der taler, og kvinden, der lytter. Stadig manden, der kommer, og kvinden, der venter. Stadig manden, der stræber ud over sig selv, og kvinden, der ikke stræber længere end til manden."

Og gennem de følgende år blev tonen yderligere skærpet. Vibeke Vasbo blev interviewet af Maria Marcus i 1973 og fortalte:

"Da jeg så pludselig ændrede signaler, tænkte mændene nærmest, at jeg havde fået en bacille i hovedet og var blevet sindssyg, så jeg fjernede mig helt fra dem. Jeg kunne ikke klare at omgås dem, hvis jeg skulle være sød stadigvæk - og det var jeg jo heller ikke, jeg syntes fandeme de var nogle røvhuller."

Således trængt op i en krog, måtte de venstredrejede mænd tilpasse sig den ændrede efterspørgsel. I oktober 1971 skrev tre nye mænd et indlæg til Politisk Revy under overskriften: Det er s'gu svært at være mand i en kvindebefrielsestid.

Det lille s'gu rummer en desperat bøn om accept. Forfatteren til det følgende er Steen Bille Larsen. Læg mærke til, hvordan han som fortæller placerer sig ved siden af sit køn:

"For nogle måneder siden var jeg til en fest. Da klokken nærmede sig seks om morgenen, stod kvinderne og trippede for at komme hjemad, medens mændene ville feste videre. Dette viser den traditionelle diskrimination i en nøddeskal: Kvinderne føler ansvaret over for familien derhjemme, medens mændene ønsker at optræde på slap line til det allersidste. Ved denne fest skete det usædvanlige, at nogle piger angreb mændene for deres usolidariske holdning: hvorledes kunne de på den ene side påstå at støtte den nye kvindebevægelse og derefter i den konkrete situation udvise en total mangel på solidaritet? Efter en lang debat lykkedes det endeligt at komme hjemad, men det var nu tydeligt, at mændene (deres opdragelse tro), brændte efter at få det sidste ord. Da vi skiltes, råbte en af dem efter de piger, der havde ført angrebet: "Intelligente kvinder knepper dårligt(!)"

I 1965 blev 6.527 par skilt. Hvor meget var dette tal steget i 1971?

$SUBT_ON$A.Med 37 procent til 8.941?

B.Med 81 procent til 11.814

C.Med 105 procent til 13.401

1970'ernes akademiske venstrefløj solidariserede sig med proletariatet, men foragtede samtidig arbejderklassens kultur, og som følge deraf var fodbold ilde set, hvis set overhovedet.

Alligevel dristede nogle mænd sig til at dyrke sporten og danne klubber. Men altid under dække af en højere sag.

Fodboldklubben Røde Stjerne havde nuværende folketingsmedlem for Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr på den centrale midtbane og kanonfotografen Henrik Saxgreen som centerforward.

Også Boldklubben HUGA, Hovedstadens Unge og Gamle Arbejdsløse blev stiftet i de år.

I 1971 grundlagdes en tredje klub, Fremad Forsing Bananen. Navnet refererede til B1903's gigant Ole Forsing, som kort forinden havde meldt afbud til en landskamp på grund af familiefest og dermed havde sine prioriteter i orden. Bananen henviste til Andy Warhols kendte cover for Velvet Underground, og ordet Fremad var et åbenlyst forsøg på at lefle for arbejderklassen.

Men man måtte gennem en større afstemning, før navnet blev vedtaget. Et andet navn trængte sig på til det sidste.

Hvad lød det?

$SUBT_ON$A.Kaffe med blødt brød

B.FC Morgenrøde

C.Modspillerne

Til dem fra 80’erne

Meget kan man sige om kvindekampens
frontkæmpere, men pyntesyge var de ik-
ke. På Femølejrene klippede søstrene
hinandens hår, og da de færreste var uddannnet frisører blev resultatet derefter. Uniformen var pludderbuks i neurotisk velour og en slidtstærk murerskjorte, og ved festlige lejligheder kom Marimekko-teltet frem af skabet. Suzanne Brøgger var i 10 år ene om at kombinere selvstændig tænkning med læbestift, men i 1986 fik hun endelig følgeskab. Pludselig sprang tidens kvinder ud i korte nederdele og sorte nylonstrømper. Inspirationen kom fra velcementerede internationale strømninger; Helmuth Newtons portrætter af elegante, stærke kvinder, og sangerinden Madonnas kombination af Pepsi-punket påklædning og hovmod, og med hjemmel i dette skabtes den kvindefigur, vi kender i dag.
Hanne-Vibeke Holst så det ske fra sin hjørneplads på Café Sommersko og skildrede det i trilogien om Louise, men hun skrev også manuskriptet til spillefilmen om den succesfulde fotograf Donna – hun kørte motorcykel, tjente kassen og gik med fransk lingerie – og dennes forhold til den ugidelige café-fyr Lasse. Hovedrollerne blev spillet af Birgitte Simonsen og Ole Lemmeke, men hvad hed filmen?

A.
Hvor skal du hen, Donna?
B.
Dagens Donna
C.
Cappuccinodage

80’ernes danske pop-rock var selvforsynende. Formen blev støbt af Sneakers og Kasper Winding og indeholdt dels tight west coast-musik a la Toto, dels forlorent følte tekster om nærvær og hud, og dette spinkle koncept viste sig – en stadig udvanding til trods – bæredygtigt hele ti-året igennem.
One Two nåede lige med på vognen, men kun fordi synkoperne sad lige i skabet, deres Levi’s var perfekt slidt, og sangerinderne var de uimodståelige Nina Forsberg og Cæcilie Norby. Rock’n’roll-livet var ikke længere pis og dovne fadøl. Det var mærkevaretøj, solbriller i panden og Hornbæk-attituder og derfor lige så efterstræbt, som filmbranchen er det i dag; hvilket Per Nielsen Jr. indrammer så fint i sin tekst til One Two’s gennembrudshit:

Billy Boy
Han sidder bagest i bilen
iskold, alene med gearet
i klunset holder han stilen
er nul og en pind på papiret

I drømme spiller han trommer
sangerinden er vild med hans øjne
Og i et langt ekstra nummer
danser de tæt, splitter nøgne

Døren går op, tonen bli’r roadie-rå
Mens bilen tømmes går drømmen i stå

Der var intet kontroversielt over One Two. Alligevel formåede det at vække forargelse, da deres debutplade udkom i 1987. Hvorfor?
A.
Cæcilie Norby fremviste på pladens cover et nyudsprungent herpes-sår og gjorde intet for at tildække dette?
B.
Nina Forsberg fremviste på pladens cover en tot hår under venstre arm?
C.
Bandet indgik en sponsoraftale med Pepsi Cola, og Cæcilie Norby figurerede med en flaske på coveret?

/Svar/68CA/80BB

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu