Læsetid: 1 min.

FOLK

19. maj 2006

Sting Så mødes de rigtig rige i New York igen for at høre en af de andre rigtig rige synge. Overskuddet går til regnskoven og dens folk. Smuk tanke. Drukkenbolt Politiet har nuppet en dobbeltdækkerbus uden for Helsingborg, der var fyldt op med ni ton sprut. "Vi mener ikke, der kan være tale om alkohol til privat forbrug," siger Charley Nilsson ved Skånepolisen. "Jo, det er så," lyder det fra chaufføren. Preben Kristensen Se & Hørs chefredaktør Qvortrup stævnes for at have bragt historien om, at Preben Kristensen havde klamydia. Der var ganske vist ikke tale om kønssygdommen, men om lungeklamydia. Som de selvsiger: "Der gik vi over stregen, på torsdag gør vi det igen." Jesper Grønkjær Ifølge fodboldmagasinet Kicker vil Stuttgart gerne af med Jesper Grønkjær efter kun at have haft den danske fløj i en enkelt sæson. Måske vi får en tudefærdig Grønkjær at se for første gang siden 2002, hvor Tøfting og Gravesen gav ham en vasker under VM. Snoop Dogg Ifølge allhiphop.com har rapperen fået indrejseforbud til England. Årsagen er, at Dogg og hans 29 mand store rejseselskab i april måned røg i totterne på sikkerhedspersonalet i lufthavnen. Syv betjente blev såret og seks af rapperens håndlangere anholdt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu