Læsetid: 5 min.

Quiz'en

Kultur
20. maj 2006

En gætteleg for Informations gamle kernelæsere - og alle de ny

Til dem fra '68

At sammenkoble den akademiske venstrefløj med rødvin er et billigt trick. Rødvin er en letforståelig metafor for noget 'fint' og ved at lægge denne ned over de venstreorienterede, springer man indirekte til den konklusion, at mennesker, som taler om solidaritet med de svagest stillede, i realiteten er distanceret fra disse. Men denne populære mistænkeliggørelse mister kraft og bid i det øjeblik, at de anklagede - venstrefløjen - toner rent flag og afmystificerer paradokset. Nej, vi er ikke flove! Man kan sagtens kombinere venstreorentering med en rummelig villa i Gentofte, et landsted i Provence og en ordentlig kopfuld rødvin! Glasnost skal der til, hvis den levemåde skal forsvares, og et fornemt og modigt eksempel på dette leverede SF før valget i februar 2005. De manglede penge til valgkampen og indrykkede derfor en annonce i Information Weekend. Overskriften lød:

"Er rød kun farven på god vin?"

Og videre stod der:

"Som 68'ere kæmpede vi for et rødt og ret-

færdigt samfund. Mange er faldet lidt af på den undervejs, har fundet et godt job og nøjes med at drømme om en bedre fremtid. Kom nu op af sofaen! Du kan stadig gøre en forskel! Venstre og konservative svømmer i penge. SF er et fattigt parti. Hvis du sender det, som den gode lørdagsvin koster, så hjælper du os med at vælte Fogh. Du må meget gerne gange op. Og bidrag fra dem, der ikke husker 1968, er også meget velkomne. Venlig hilsen Holger K. Nielsen."

Hvor mange medlemmer har Løgismose Vinklub?

A.789

B.1.989

C.12.914

Det er nemt at perspektivere fortiden, lægge den til rette i sort-hvide kasser og gøre sig klog på dens bekostning. Langt sværere er det at agere skarpt og tydeligt i samtiden. At trodse den gældende mening kræver klarsyn, klippefast integritet eller blot ren dumhed. Journalisterne Lasse Ellegaard og Jan Stage var blandt de få, der turde kritisere kvindekampen og dens udøvere, mens den stod på. Og det endda i Information. Det hele begyndte den 22. juli 1972. Ellegaard skrev en artikel i avisen med overskriften: Rødstrømperne på Femø kan ikke lide pressens folk. Den var udformet som et stykke objektiv journalistik, men virkede i realiteten som et åbent angreb på rødstrømperne og deres selvtilstrækkelighed. Ifølge journalisten var en kvindelig kollega fra damebladet Eva blevet forment adgang til ø-lejren, mens en ditto fra et ugeblad var blevet opkrævet 50 kr. i adgangsgebyr og nægtet adgang til et gruppemøde. Sidstnævnte beskriver deltagerne på Femø som "en samling frustrerede, frelste kællinger, der holder ferie". Ellegaard bemærker desuden, at lejren er støttet af offentlige midler, at årets tema er seksualitet, og at fotograferne ikke fik lov at forevige de nøgne kvinder. Artiklen efterlader et indtryk af deltagerne som hysteriske og paranoide. Men det fik ikke lov at stå uimodsagt hen. To dage efter offentliggørelsen tog Ellegaard og kollega Stage på Gråbrødre Torv for at få sig et glas og en mandesnak, men fik i stedet en overfusning. Skadevolderen var en rødstrømpe, som havde læst artiklen og nu følte sig ansporet til at kommentere den i højlydte vendinger. Jan Stage memorerede overfusningen og gengav denne et par dage senere i Information. Samtidig gav han et hint om Ellegaards bevæggrunde i relation til kvindekampen. Om mødet med kvinden på Gråbrødre Torv skrev han blandt andet:

"Damen var rødstrømpe, en omstændighed, der næppe havde skabt et modsætningsforhold mellem os, hvis det ikke var, fordi min ven lige har skrevet en artikel, der har gjort rødstrømperne aldeles misfornøjede.

Nu skulle vi - først og fremmest artiklens forfatter - stå til regnskab ansigt til ansigt med Historien, Klassekampen og Retfærdigheden.

Min ven er imidlertid til daglig beatanmelder og miljøskribent, som det hedder, og han er vant til at omgås disse fine begreber med en sorgløs munterhed.

Dertil kommer, at han er hårdt prøvet i sit privatliv, hvor hans kones rødstrømpeperiode har kastet ham ud i adskillige ubehagelige situationer. I sene nattetimer har han således måtte vandre omkring i Københavns gader, medens militante søstre holdt møde i hjemmet, spillede hans plader, skrev på hans skrivemaskine og opflammede hans kone til trods og rebellion. Han var derfor ikke særligt veldisponeret for en søsterlig overfusning."

Hvor Ellegaards artikel var aggressiv og postulerende, var Stages en mere raffineret og elegant afklapsning. Man facit var det samme. Allerede fem dage senere tog Maria Marcus til genmæle i en kronik. Den 31. juli skrev hun:

"Det er helt synd for dem. Især for ham hvis kone sammen med andre 'militante rødstrømper' (læs: aggressive u-kvinder) har 'spillet hans plader' og 'skrevet på hans skrivemaskine'. Jeg ved ikke, hvilken af delene der er værst: at de har forgrebet sig på hans ejendomsret (selvfølgelig er det hans plader, han har betalt dem med sin højere løn i sit mere overordnede job, mens hun bare har gået og passet hans børn - og har han måske nogensinde forgrebet sig på hendes karklud eller på hendes støvsuger?) - eller at de har benyttet hans skrivemaskine, symbolet på hans naturlige åndelige overlegenhed. For hvem har sagt, at kvinder skulle være konstruktive? Det er næsten lige så galt, som når de nede på Femø bruger skatteborgernes penge på at diskutere - seksualitet, of all things!"

Hvad drak Jan Stage og Lasse Ellegaard den aften på Gråbrødre Torv?

A.De drak selvfølgelig whisky.

B.De drak gin-tonic

C.De drak rødvin

Til dem fra 80’erne

80’ernes unge skiftede, populært sagt, objektiv. Man gik fra en vi-opfattelse til en jeg-opfattelse og orienterede sig dermed ikke længere ud fra et fællesskab, men ud fra sig og sit. Dette synsvinkelskift observerede en af tidens kunstnere. Hvem forfattede følgende?

Man snakker ikke så meget sammen
I sådan et intercitytog
Man lar som om man lukker af for sine øjne
Og passer på
Det ikke blir afsløret
At nye generationer
Ikke deler chokolade ud

A.
Peter A.G. Nielsen fra Gnags i sangen ’Intercity’ fra lp’en af samme navn (1980)

B.
Lola Baidel i digtet ’Chokolade’ fra digtsamlingen ’Du skal passe din have’ (1979)
C.
Dan Turèll i digtet ’Intercity’ fra digtsamlingen ’Ulysses´ Spejl’ (1981)

Med den ny individualisme fulgte en retningsbestemt kynisme. Enhver handling fik en bevidst og nøje afstukket kurs. Dette influerede på det sociale liv og betød blandt andet, at man ikke længere gik i byen for at møde ’nogen’, men for at møde ’nogle’ (bestemte). Networking som begreb slog for alvor gennem i 90’erne, og denne kombination af karriereoptimering og social manøvredygtighed er i dag grundlaget for 80’er-generationens udadvendte aktiviteter.
Hvor mange medlemmer havde Dansk Golf Union ved udgangen af 2005?
A.
36.129 medlemmer
B.
92.654 medlemmer
C.
154.239 medlemmer

Svar/68BB/80AC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her