Læsetid: 5 min.

Quiz'en

Kultur
6. maj 2006

Til dem fra '68

1. 1970'erne var et brunt årti. Plastiktermokanderne var brune, dørkarmene i fællesrummene var det, de mange ord. At udvide sin bevidsthed var ikke længere væsentligt, nu gjaldt det indskrænkelse og ensretning, og frem i forreste geled trådte de regelrette; ikke for at håndhæve de bestående, men for at sætte nye i stedet. Målet blinkede forude, og planerne var lagt, men processerne blev overraskende lange og drøje, og ret tidligt i forløbet valgte man at brolægge vejen med tristesse og sende skønånd og humor ud med badevandet. Al bevægelse foregik i hjernen eller på papir; kroppen blev en klods om benet på intellektet, og 70'ernes danske venstrefløj blev det det mest usexede sted i Verdenshistorien. Ingen har beskrevet dette uskyldstab, denne overgang fra 69 til 70, så fint som Hans-Jørgen Nielsen gør det i sit essay: Belle époque, lille 60'er-resumé.

"Og punktum er, da nogle af kammeraterne fra kunstskolen (Eks-skolen) besætter Hjardemål Kirke i en vild og barnlig drøm om at holde gryden i kog. Og herefter splittes enderne, omkostningerne f.eks. i form af de mennesker, der er mere eller mindre ødelagte af de hårdere stoffer, begynder at blive mere og mere håndfaste. Og det er ikke et tilfælde, at der netop dette år opstår en stor debat om psykiatri, og det er heller ikke et tilfælde, at det er fra denne tid de små partiforberedende grupper begynder deres virksomhed på den politiske venstrefløj, mens Kapital-læsnings-cirklerne breder sig på universiteterne. Og mens de i de sidste par år ligesom alle andre i miljøet er begyndt at underskrive deres breve med kærlig hilsen, så får de nu lige pludselig breve underskrevet med kammeratlig hilsen og véd hvad det betyder. Nu er også den og den gået hen og blevet politisk bevidst, og ingen snakker mere om bevidsthedsudvidelse, nu står den på bevidstgørelse og ideologikritik. Og en totalt udstenet fyr, de om sommeren har røget sig skæve og spillet fnisende gris med, møder de en dag i gaden i fuldstændig kortklippet tilstand og uden mindste anstrøg af hippie i påklædningen. Og det undrer dem, de ikke kan kende ham, men altså, joe, han er gået ind i politisk arbejde."

Venstresocialisterne blev dannet i 1967 af en broget forsamling udbrudte SF'ere, blomsterbørn og radikalt venstreorienterede, og denne mangesidighed vedblev at præge partiets struktur. Fraktionerne kom og gik, og diskussionerne var uendelige. Retningen blev afstukket allerede på partiets første kongres, som afholdtes den 23. marts 1968. Hvor lang tid tog det forsamlingen at overstå de indledende procedurer: valg af dirigent og godkendelse af dagsorden?

A.Det tog hele tre kvarter.

B.Det tog halvanden time.

C.Det tog tre timer.

2. VS toppede, hvad tilslutning angår, ved valget i 1979, hvor 116.047 danskere stemte på dem, men da de venstreorienterede ideologier var båret af yngre mennesker med energi og indflydelse, kom disse til at række langt ud over kernen og fik dermed relativt stor indflydelse på 70'ernes uddannelsesmiljøer, kultur og mediebillede. Også det daglige liv bar præg af nye tanker og omgangsformer. Følgende annonce blev indrykket i Information den 15. juli 1974. Et jysk kollektiv søgte en ny beboer og kravene var temmelig specifikke:

"Vi søger en stærk kvinde med et barn på 5 år, der er så politisk bevidst, at hun er i stand til at redegøre for den politiske økonomis grundbegreber. Barnet skal være renligt, stilfærdigt og med et så veludviklet ordforråd, at det kan genfortælle Peters Jul."

De fleste kollektiver var små og uautoriserede, men en del lod sig registrere. Hvor mange registrerede kollektiver kunne Danmark mønstre i 1976?

A.411 kollektiver.

B.586 kollektiver.

C.2.709 kollektiver.

Til dem fra 80’erne

1. Pludselig var øl ikke bare noget, man drak. Det var noget, man viste andre, at man drak. Man begyndte “at drikke etiketten”, som en af datidens største reklamemænd, Peter Wibroe, formulerede det. Øl ? og mange andre mærkevarer ? fik en signalværdi, og dermed var banen kridtet op til en ordentlig sludder om branding. Også selve reklamebranchen var inde i en rivende udvikling, og 80’erne blev dens pubertet. Fra at have været temmelig upåagtet som metier blev det drønsmart at lave reklame, og bureauerne kunne skalte og valte mellem unge ansøgere fra de nordlige omegnskommuner, som ville ind til city og have del i de høje lønninger og den attraktive kombination af hu-hej vilde dyr og karriere. Man arbejdede længe og gjorde absolut intet for at skjule det. Højstatus var at hænge ud på Café Victor eller Brasseriet (på d’Angleterre) med et stresset blik og en telefonbogstyk time manager foran sig. Mange af tidens kampagner blev udviklet på de frankofile caféer og kom til at bære præg af dette. Samtidig begyndte man i stigende grad at målrette sine indsatser mod netop det nye café-publikum, ja, man opfandt sågar produkter til dem. Carlsberg havde haft held med at lancere Sort Guld for det unge by-publikum, og nu ville Faxe også være med. De var kendt for den lille buttede Faxe Fad, men mente i 1987, at tiden var inde til en opgradering, hvorfor de bad tidens mest eftertragtede reklamefolk om at designe en øl til de smarte. Øllen i sig selv var såmænd ikke finere end medianen, men alt omkring den ? etikette og annoncer ? udstrålede et overmål af ubekymret, fransk livsstil og kystbane-leflen. En af annonce-overskrifterne lød: “Kan du fare vild i Valby, men finde vej i Paris?” Men den købte det unge cafépublikum ikke. De definerede sig som individualister og satte en ære i at skabe sig selv, og desuden var de ? som den første generation ? bevidst om mediernes virkemidler. Faxes appel var for tyk, og ingen havde derfor lyst til at drikke den etiket.
Hvad hed den pilsner (og guld) som Faxe prøvede at prakke cafépublikummet på?
A.
Osvald
B.
Nielsen
C.
Premier cru

2. 80’ernes unge blev til en generation af meget selvbevidste voksne. Den brandingkultur, som udsprang i erhvervsliv og reklame, forplantede sig ad åre til det enkelte individ og fik en markant indvirkning på adfærd og handlinger. I dag er branding hver mands eje; forstået på den måde, at alle mellem 15 og 45 år lever med den som rettesnor. Det moderne menneske er uhyre sammensat og komplekst, og ingredienserne er lutter signaler. Hele identiteten er baseret på minutiøst udvalgte koder. Man er, hvad man viser. Tilfældighederne og “det naturlige” har borte taget; enhver handling er gennemtænkt og nøje vurderet, ethvert signal afsendes præcist og aflæses øjeblikkeligt. En middag i privaten er således en lille kampagne for afsenderens evne til at præsentere sig socialt og bearbejde nøje udvalgte råvarer fra netop denne og hin leverandør. Det nye bed i haven er en relancering af husets tag-line, flirt er ren new biz og vurderes løbende undervejs. Familien er ikke længere blot et par generationer af mennesker under samme tag, men et team med fælles brandbook og alt hvad dertil hører af visioner og værdier. Og børn er blevet logoer.
Hvor mange drengebørn blev døbt Brian i Danmark år 2004?
A.
287
B.
67
C.
4

/Svar/68CB/80BC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her