Når nu den for altid er tabt, den fysisk brusende og, ja, på det nærmeste rystende koncertoplevelse i marts sidste år med saxofonisten Chris Potter og hans i mere end én forstand elektriske kvartet, er det ikke for at forklejne amerikanerens splinternye pladeudspil, bygget over samme musikalske koncept og med næsten identisk besætning.
Så er det for at gøre opmærksom på, at der uvægerligt ligger en distance i cd-mediet, som ikke for noget kan erstatte de store koncerters kunstneriske gyldighed.
Når det er sagt, demonstrerer Potter sammen med Wayne Krantz (el-guitar), Craig Taborn (Fender Rhodes) og Nate Smith (trommer) en sjælden evne til at dykke dybt ned i det musikalske stof: en række skiftevis rytmisk og drilsk effektive numre fra Potters hånd og nøje håndplukkede coverversioner af Radioheads "Morning Bell", Billy Strayhorns "Lotus Blossom" og Lennon/McCartney's "Yesterday", der afrunder pladen, reharmoniseret men med sin melodiske essens blottet og smuk. Ud af gruppens sitrende rytmiske kemi og støt blomstrende idéer opstår stadig nye muligheder og frodige udvekslinger, der gør udgivelsen til en både stærk og overraskende oplevelse, og Potters tenorspil udstråler midt i sin satsede, saftige variationsrigdom en indre ro og et improvisatorisk overblik, som er en sand mester værdig.
Chris Potter: Underground (Universal)
