Læsetid: 1 min.

GAMLE NYHEDER

16. juni 2006

Om sport i Danmark

Netop som idrætsmænd verden over er gaaet i skrap træning med henblik paa olympiaden i Melbourne i august, har Flemming Bergsøe, fundet anledning til at anstille nogle betragtninger over sporten i Danmark, som den dyrkes af saavel aktive som passive. (....) Danskernes begejstring for en sport som indendørs cykelvæddeløb er let at forstaa. For det første kan vi alle sammen cykle lidt og ved derfor ogsaa lidt om, hvad det er der foregaar, og for det andet mener vi, at vi har store og stolte traditioner at forsvare, naar der er tale om cykelsport. Desuden er der den særlige omstændighed ved denne form for cykelløb, at man uafhængig af vejr og vind kan sidde ned og spise, ryge og drikke saa meget man ellers har raad til, selv naar det gaar haardest til paa banen.

Information, den 16. juni 1956

Ligeret i Schweiz

BERN. De schweiziske kvinder fik formel ligeret med mændene i hjemmet og lige løn for lige arbejde efter en folkeafstemning søndag. Med 797.679 stemmer mod 525.950 stemmer blev forslaget vedtaget, kun 10 år efter at en anden folkeafstemning havde givet de schweiziske kvinder stemmeret.

Information, den 16. juni 1981

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu