I Marbach i Tyskland har de en Schillerhøj, hvor der 1903 åbnede et Schillermuseum og -arkiv. Nu er Schillerhøjen blevet beriget med yderligere et museum for moderne litteratur, "LiMo", der dækker 14.000 underjordiske kvadratmeter, rummer efterladenskaber fra 11.000 forfattere og intellektuelle, 800.000 bogtitler, 50 millioner stykker papir og 200.ooo kunstobjekter. Her finder man i museets permanente samling såvel et brev fra Hitler som Nietszsches dødsmaske og et stykke af en cigaretpakke med et Kurt Tucholsky-digt. Man finder et digt af Gottfried Benn på bagsiden af en sovseplettet spiseseddel og et telegram fra Ingeborg Bachmann til Paul Celan. Blandt andet. Det hele udgør et kaleidoskopisk billede af det 20. århundrede, hvor heller ikke Arthur Schnitzlers Casanovas Heimfahrt mangler - i et eksemplar, der blev halvt forkullet ved en nazistisk bogafbrænding i 1933.
Nyhed
Læsetid: 1 min.
Nyt tysk litteraturmuseum
Kultur
8. juni 2006
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »