Læsetid: 5 min.

Quiz'en

24. juni 2006

Til dem fra '68

Græsrodsbevægelser. Man tør dårligt skrive ordet i dag. Men det gjorde man engang. Virkelig. Og de var jo så forskellige; havde hver deres slogan, deres små konger og ildsjæle, deres stencil-duplikerede, lille blad og deres store sag. Men én ting havde de til fælles: Der var altid vrøvl med ølregnskabet.

Det stemte simpelthen aldrig.

På Kvinfos fantastiske hjemmeside (kvinfo.dk) ligger et hav af dygtigt udvalgte dokumenter. Et af disse er Jette Szymanskis dagbog fra Femø-lejren 1973. Her fortæller hun fint, ærligt og detaljerigt om livet i lejren. Optegnelserne begynder således:

Ankomst søndag aften, filmen Tornerose vistes, for mig et dejligt gensyn, for børnene en stor skuffelse, da Tornerose-titlen var symbolsk ("tornerose var et vakkert barn" er en kvindefilm).

Derefter fællesmøde kl. 21.00 (alle teltene, d.v.s. 6 telte, ca. 90 kvinder + de børn der ikke sov).

Praktiske oplysninger, og diskussion om underskud i øl og sodavandskasse, som vel er opstået ved, at voksne i går lørdags ved festen glemte at betale for øl og vin, og vel også fordi nogle af børnene glemmer at betale, når de tager en sodavand, samt at nogle større børn, måske har været fristet til at tage penge fra den helt åbne pengekasse (hvor der lå mange penge) og har snollet for dem.

Konklusion: Pengekassen skal forsejles, vekselkasse skal stå i kontoret, samt folk, der var fulde lørdag, skal granske hjernen, og betale hvad de skylder.

Derefter samledes alle med deres teltgrupper. Kl. ca. 22.00 satte vi os i køkkenteltet, snakkede løst og fast, bl.a. om hvorfor vi var kommet til Femø.

Hvor meget kostede det at være deltager på Femø-lejren dengang (kost og logi)?

A.Det var gratis. Femø-lejren fik 38.000 årligt i offentlig støtte..

B.Det kostede 15 kroner dagligt.

C.Det kostede 35 kr. om dagen

En af de få bevægelser herhjemme, der stadig tør kalde sig græsrødder, er ATTAC. Måske fordi de ikke har opdaget, hvor umoderne ordet er. Bevægelsen tegnes af uhyre rutinerede kræfter, en slags græsrodsbevægelsernes veteraner. På deres hjemmeside redegøres for foreningens grundlag og intentioner:

"ATTAC er kritisk overfor den måde globaliseringen foregår på i dag. Den undergraver demokratiet, ensretter verden økonomisk og skaber samtidig større ulighed."

"ATTAC ønsker en verden, hvor goderne er mere ligeligt fordelt. Rent vand, mad hver dag, uddannelse og menneskeværdigt arbejde skal være en ret for alle - også for de fattigste mennesker i den tredje verden."

Der gøres også reklame for sommerugen på Askov Højskole:

"Ugen på Askov hedder: En bedre verden er nødvendig-.men hvordan? - og indeholder en håndfuld synsvinkler på nødvendigheden af at skabe en mere demokratisk og retfærdig verden. Ferien starter søndag den 2. juli og slutter fredag den 7. juli."

Men hvad kommer frem, hvis man går ind på hjemmesiden og klikker på 'aktiviteter'?

A.Der kommer mange aktiviteter frem: Ugentlige møder i ATTAC Nørrebro, Indre by, Christianshavn, Frederiksberg og Østerbro er opslået. Det er også berammet møde i ATTACS karnevalsgruppe og ATTAC Kvinder. Og så mindes der om sommerfesten i Christianshavens Beboerhus

B.Der står: "fredag den 26. maj budgetmøde i Attac Østerbro. Dagsorden: Hvordan sikrer vi en fornuftig løsning på kaffekasse-problematikken?"

C.Der står: "Der er ingen aktiviteter i kalenderen."

Til dem fra 80’erne

80’erne blev udlevet fra 1977-1984. I de år blev der brudt og skabt. Den 19. april 1984 åbnede Café Krasnapolsky, det ultimative 80’er-sted, og da var det hele forbi; indholdet var brændt af, og kun formen stod tilbage. Men hvor 80’erne i skabelsesfasen havde været for de få og indviede, blev eftermælet genstand for langt større popularitet. Der var med andre ord langt større opbakning til formen, end der havde været da indholdet blev formuleret. På Krasnapolsky dyrkede man 80’ernes manerer og kun dem, og dermed blev stedet fra første færd en ufrivillig parodi på tiåret. Folk stod og surmulede i sort tøj uden at ane hvorfor. Det ’mørke’ var in, men smerten kom ikke længere indfra, den var forvandlet til ren og udefrakommende æstetik. Modefotografen Gunnar Larsen dyrkede det sure look og forbød sine modeller at smile, og alle nye bands – også de lallepoppede – stillede sig langfrakkede an i de samme baggårde og satte blikket på uendeligt. Den sidste halvdel af 80’erne var en uhyre patetisk tid. Og ulykkelig. Det var én lang træden vande i krusningerne, det var meningsløse guldøl og opholdsvejr. Denne pseudo-deprime tilstand kunne have lammet den københavnske middelgrund langt ind i 90’erne, hvis ikke en halvtyk fyr fra Odense havde taget toget over og sat sig for at frelse den hensygnende ungdom. Manden var Morten Lindberg. Ene mand formåede han at opløse 80’erne og få hul på et nyt årti. Kun hans allernærmeste vidste, hvilket potentiale han besad. De kendte for eksempel Cirkussangen, som Lindberg havde forfattet med vennen Birger Karlsson. Teksten er en af 80´ernes oversete perler og har aldrig været offentliggjort før:
Cirkussangen
(Lindberg/Karlsson)

Drømmer du om candyfloss
og cirkusartister
ønsker du at du var løvetæmmer
og gik med pisk og høj hat

Drages du af skydeteltets krudtrøg
blændes du af lineballerinaens skønhed
tryllebinder magikeren din sære hjerne
Da er du cirkusinteresseret
Da er du cirkusinteresseret

Den 23. marts 1987 satte Lindberg 90’erne i gang, da han i kælderen til undergrundens eget forlystelseshus, kunstnersamvirket Wurst på Vesterbrogade, debuterede som sit nyopfundne alter ego, Master Fatman. Sammen med guitaristen Sten Borreby larmede og growlede han sig gennem en hyldestkoncert til en af tidens store, amerikanske entertainere. De var i gennemsigtig latex, og Master Fatman havde bacon i håret og drak piskefløde af kartonen. Musikken var baseret på båndsløjfer med Black Sabbath og The Sweet.
Hvem var koncerten dedikeret til?

A.
Den nyligt afdøde Liberace
B.
Den var dedikeret til Elvis Presley
C.
Den var dedikeret til Lee Hazlewood

Cacaolæskedrikken Cocio var helt fremme på markedsføringsbeatet i 80’erne og var først med ambitiøse reklamefilm til det unge publikum. I 1988 lavede de et par reklamefilm, som lukrerede på tidens store musikstjerne, Prince, og dennes image og udtryk. Sangeren Nikolaj Steen sørgede for, at filmens musikalske lydspor matchede originalen. Men hvem spillede rollen som ’Prince’ på filmenes billedside?

A.
Det gjorde Tómas Gislason, hæderkronet filmklipper og senere instruktør af bl. a dokumentarfilmen ’Fra hånden til hjertet’ (om Jørgen Leth) samt den glimrende og noget oversete spillefilm ’P.O.V.’
B.
Det gjorde den lovende, unge journalist Anders Lund Madsen
C.
Det gjorde en forrygende veloplagt Kjeld Koplev

Svar/6BC/80AA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu