Læsetid: 5 min.

Quiz'en

17. juni 2006

Til dem fra '68

Penge var ikke noget, man talte om på den akademiske venstrefløj gennem 70'erne og 80'erne. Store villaer, kartoffelrækkehuse og sommerhuse i Tisvilde kom bare dumpende under den revolutionære kamp. Det var en god tid for den akademiske middelklasse. Aldrig har nogen haft så meget ret som de. Argumenterne var i orden, ryggen var fri og fronten var optaget af en god sag, og samtidig havde man behageligt flere penge end manden på gulvet. Ja, og bedre smag.

Mens arbejderklassen lallede rundt til Johnny Reimar-party, hørte deres allierede ordentlige arbejdersange skrevet af Jesper Jensen fra middelklassen. Og mens proletariatet grisefestede, udvidede middelklassen sin horisont blandt æsler og vinbønder i det sydfranske.

Har Fay Weldon forresten et Provencekøkken?

A.Ja, det har hun; komplet med store, grove urtepotter, jernkomfur og kobberkøkkentøj dinglende fra alle hjørner

B.Nej, det har hun ikke. Fay Weldon hoppede aldrig med på den bølge og kan desuden ikke lide at lave mad

C.Nej, ikke længere. Hun har haft et komplet provencekøkken, men fik det ombygget for seks år siden.

Rektor Lars Jacob Muschinsky er en af de 19 fra den akademiske venstrefløj, der slap gennem 70'erne med æren i behold. I den glimrende bog 1968 dengang og nu (Museum Tusculanums Forlag, 2004) fortæller han lidt om de gældende normer:

"Når jeg læste Walter Benjamin i begyndelsen af 70'erne, blev det betragtet som politisk mindre korrekt eller relevant. Det skal selvfølgelig ikke forstås således, at dannelse var helt yt dengang, men der var jo en del typer som mente, at alt skulle kunne bruges her og nu i en konkret samfundsmæssig sammenhæng. Og der var jo mange af os, der enten blev smittet af dette eller ikke turde andet end at spille med. Da jeg var på Det frie Gymnasium fyrede eleverne mig, fordi jeg ikke ville undervise i kapitallogikken. Jeg fremprovokerede det ganske vist selv ved at fremtvinge en konflikt. Og det var der da masser af - stupidt, åndssvagt idioti. Der var bare en større selvfølgelighed og skamløshed over det dengang. Men det hang selvfølgelig også sammen med, at man principielt var optaget af en fælles sag - og ikke bare af sit eget bedste. Det er heller ingen hemmelighed, at der var stor restriktion på kulturen i disse kredse. Folk kunne f.eks. finde på at spørge: 'Hvorfor læser du Walter Benjamin? Hvad er der af politisk i det?' Alt skulle i nogle kredse oversættes til revolutionært brug. Det var svært med Franz Kafka og Villy Sørensen - de blev betragtet som mere eller mindre borgerlige og højintellektuelle. Dét at kunne citere Kapitalen dengang kan sammenlignes med at være en god danser i dag. Det var noget, man imponerede andre med - en form for social kapital."

Hvem var Walter Benjamin?

A.Adelig engelsk digter (1866-1912), hvis nøgne og brutale skrivestil og ditto livsførelse senere inspirerede blandt andre forfatteren Henry Miller og maleren Francis Bacon

B.Amerikansk journalist (1878-1940), som i 1901 tog til Rusland, blev venner med både Lenin og Trostskij og beskrev den gryende revolution med indlevelse og kritisk sans

C.Tysk filosof og kunsthistoriker (1892-1940), som blev kendt for sine vidtspændende kulturkritiske essays og sin særlige tilgang til marxismen

Til dem fra 80’erne

Tro betød ingenting i 1980'erne. Men den 16. juli 1996 skete noget, som ved et trylleslag ændrede den danske selvopfattelse og bragte troen tilbage. Cykelløbet Tour de France var gået ind i sin afgørende fase, og Bjarne Riis fra Herning førte overraskende. Dagens etape var løbets hårdeste og sluttede med en umenneskelig brat stigning til toppen af Hautacam. Alle eksperter havde regnet med, at Riis ville blive kørt agterud i det udanske terræn. Men det modsatte skete. Danskeren lå i fortrop med en flok af de dygtigste bjergryttere, deriblandt den uovervindelige basker Indurain, og havde tilsyneladende ikke besvær med at hænge på. Pludselig accellererede han kraftigt og stak af fra gruppen. Kommentator Jørn Mader udbrød:

"Riis angriber! Riis angriber! Den gule trøje i angreb! Direkte mod Indurain, der sætter efter ham. Er det en prøve? Ja, det var det! Han leger med dem!"

Riis stak af, vandt etapen og siden hele løbet. At en dansker kunne køre fra alt og alle på et bjerg var utroligt, men endnu mere bemærkelsesværdigt var måden, hvormed han tog sin sejr til indtægt. Han var hverken overrasket eller ydmyg, men stod ved sin triumf. Bjarne Riis forsagede den danske lavstatus-mentalitet og verfede beskedenheden ud til højre, og dermed ændrede han fra dag til anden den danske selvopfattelse. Det er ingen tilfældighed, at popgruppen Aqua året efter - som de første danskere - lå nummer et på verdens hitlister.

Den tro, som Riis bragte på banen herhjemme, var troen på, at individet ved at fokusere på det positive kan nå selv de højeste mål: og dette ikke i svært definerbar, spirituel forstand, men i konkret og karrieremæssig. Bjarne Riis var avantgarde for den coaching-bevægelse, som i disse år gennemstrømmer Danmark. Coaching betyder forenklet sagt, at opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale, og trosretningen baserer sig på elementer af selvudvikling og erhvervspsykologi. Herhjemme er Sofia Manning førende. Hendes bog om coaching er en bestseller, og de kurser, hun afholder på Skovriderkroen - modul 2 hedder: Værktøjskassen der rykker - er overtegnede. På Mannings hjemmeside får læseren foræret 'ugens besked'. Hvilket af disse udsagn er det sande fra uge 18?

A."Dit fulde potentiale kan beskrives som summen af alle dine talenter og alle dine muligheder - alt det, du kan gøre, og alt det, du kan være, når du gør dig fri af indre og ydre forhindringer. Når du udnytter dit fulde potentiale, er du 'den bedste udgave af dig'."

B."At kende sig selv er at forstå, hvor ens kompetencer ligger."

C."Det fantastiske ved mennesket er, at det hele tiden er i stand til at bryde grænser for sig selv. Hvis det vil! Det, der ligner en mur, viser sig pludselig at være en sten, man kan springe videre fra, og det, der før var et uløseligt problem, forvandles til en indsigt."

Cocktailbuddhismen vandt for alvor indpas i slutningen af 90'erne; en art skjorten-uden-på-bukserne livsstil baseret på en interesse for de østerlandske filosofiers æstetik (elefanter i gevandter, smykker med kharisma, anderledes møbler), benhård markedsøkonomi, designertøj, yoga i haven og drinks med mynteblade i. Ved årsskiftet blev creative parner i reklamebureauet Bates/Red Cell Jakob Blom og fru Line gift i Goa og inviterede de nærmeste 60 til fest derude. Festligheden blev offentligheden til del derved, at det hotte modeblad Cover var på pletten for at dokumentere begivenheden i ord og fotos.

Men hvad havde gommen ifølge Cover på til sit bryllup?

C.Han havde valgt et hvidt jakkesæt fra Louis Vuitton samt sko fra Gucci.

B.Han var i navyblå kilt fra YSL, jakke fra Henrik Vibskov og bare tæer.

C.Han var i sort Armani-habit og røde laksko fra Camilla Stærk.

Svar/68CC/80AA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu