Læsetid: 1 min.

UGENS BØGER

24. juni 2006

Norsk kulturforfatter

Erlend Loe: Volvo Lastvagnar. Gyldendal

»Han er sgu morsom, den gode Loe. En
feel good-bog, som er lige til at tage med på stranden. Hvis altså ikke man er bange for at udstøde latterbrøl i al offentlighed.«

Anmeldt af Lilian Munk Rösing

Mod det radikale demokrati

Georg Herbert Mead: Sindet, selvet, samfundet. Akademisk forlag

»Meads værk kan udbrede den indsigt, at jeg-identitet betyder andet og mere end den respekterede borgers personlighedsstruktur, at videnskabelig fornuft ikke kan reduceres til kapitalistisk formålsrationalitet, og at stræben efter demokrati ikke kan stille sig tilfreds med parlamentariske institutioner.«

Anmeldt af Rune Lykkeberg

Solidt håndværk

Ian Rankin: Bundet af blodet. Klim

»Ian Rankins nyeste skud på dansk, Bundet af blodet, er ingen undtagelse. Særdeles solidt håndværk – og Ian Rankin har dermed endnu til gode at begå en fuser, sådan som de fleste, der sprøjter krimier ud på samlebånd, ellers normalt forfalder til.«

Anmeldt af Mette Højbjerg

Et uvurderligt samlerobjekt

Lars Movin: Torben Christensen. Informations forlag

"I bogen er gengivet en lang række af Torben Christensens værker: fotografier, installationer, malerier, collager og skitser. Hertil kommer et massivt, ikke tidligere samlet, tekstkorpus fra kunstnerens hånd. Dette alene gør monografien til et uvurderligt samlerobjekt."

Anmeldt af Karin Hindsbo

Herlig ny bog om EU

Dan Jørgensen (red.): Eurovisioner – essays om fremtidens Europa. Informations forlag

»Men hele bogen er en fornøjelse – selv politikeren Jørgensens forslag til traktatgymnastik er velskrevet og politisk
interessant. Læs den, også selv om solen
skulle skinne.«

Anmeldt af Annegrethe Rasmussen

Svensk intensiv-prosa

Elisabeth Rynell: Til Mervas. Batzer & co.

»I Rynells bøger bliver følelserne, lidelserne, skønheden og den spinkle livslykke skrevet ud i ren form. Uden mellemlægspapir, og der er hverken brugt humor eller ironi som et godgørende og beskyttende filter. Det er stærke sager.«

Anmeldt af Signe Lindskov

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu