Læsetid: 1 min.

Blue Foundation på Miami Vice lydspor

19. juli 2006

De dansk-engelsk-japanske post-triphoppere Blue Foundation er kommet i fornemt selskab. De har nemlig fået deres sang "Sweep" - fra det succesrige 2004-album Sweep Of Day - med på soundtracket til den kommende Miami Vice-film. Dermed kommer Blue Foundation med i en cd-udgivelse, der bl.a. også inkluderer kunstnere som Moby, Goldfrapp, India.Arie, Mogwai og den legendariske diva Nina Simone. Gruppen har tidligere haft en sang med i den populære amerikanske tv-serie Orange County. Mens spillefilmsudgaven af den populære 1980'er tv-serie først har premiere til efteråret, kommer soundtracket allerede i handel på mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu