Læsetid: 1 min.

Nyt fra maskinfabrikken

Kultur
28. juli 2006

Så er der udkommet et nyt nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik, tidsskriftet, der kommer, når det kommer.

"Før såede vi Rug og Havre, nu sår vi Splid," står der blandt andet at læse - med venlig hilsen fra partiet Venstre, men med udgiveren Kenn André Stillings umiskendelige håndskrift.

Der er digte fra både ind- og udland, fotos af kendte kunstnere, brev til (og fra) Harold Pinter og rigtig meget andet. Albert Mertz på forsiden, reklamebureauet Propaganda McCann på bagsiden - tidsskriftet er en rodebutik, men det er med vilje.

Lars Movin har et stort interview med den på Lyø bosiddende amerikanske forfatter Kenneth Tindall, som han kalder "en af Danmarks bedst bevarede litterære hemmeligheder". (162 sider, 100 kroner).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her