Læsetid: 1 min.

Pianisten Duke Jordan er død

Kultur
11. august 2006

Den amerikanske pianist Duke Jordan, Valby, er død i en alder af 84 år efter længere tids sygdom, skriver Berlingske Tidende.

Duke Jordan stammede oprindelig fra New York, men bosatte sig i Danmark i 1978. Han begyndte sin professionelle karriere i 1941 som ledsager for tenorsaxofonisten Coleman Hawkins, men indskrev sig dog først for alvor i jazzhistorien, da han i årene 1947-52 var medlem af den legendariske Charlie Parker kvintet. I 1970'erne bragte den danske jazzsammenslutning 'Jazz Exchange' ham til Danmark, og det førte til turnévirksomhed og pladeindspilninger. Duke Jordan, der er ophavsmand til jazzstandarden Jordu, nød beundring for sit elegant-faldende spil og sin fine harmonisans.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her