Radiohuset på Rosenørns Alle skal have nye beboere. Den gamle fredede bygning vil fra 2008 overgå til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM). Radiohuset blev i 2003 købt af PFA Pension, fordi Danmarks Radio i år flytter til den nye bygning i Ørestaden. DKDM stiller helt nye krav til den gamle fredede bygning, og det har givet store udfordringer for Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har vundet opgaven om ombygningen (og hvis grundlægger også i sin tid tegnede det). Ombygningen kræver særlig akustik og indeklima, og arkitektfirmaet har derfor blandt andet designet installationsvægge, der integrerer lyddæmpning, samt lydreflektion og klimaanlæg. Koncertsalen vil ligeledes overgå til DKDM og vil efter 2008 gå under navnet Konservatoriets Koncertsal. Konservatoriet vil med indflytningen fastslå sin plads blandt de bedste konservatorier i Europa.
Læsetid: 1 min.
Radiohuset bygges om
Kultur
23. august 2006
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »