Læsetid: 1 min.

Ugens klassiker

26. august 2006

n Silver Apples:

Silver Apples (1968)

Hendrix havde sat ild til sin elguitar, Beatles havde klippet i spolebånd på deres hvide album, og Doors var en blomstret tids shamaner.
Men uanset hvor syret sen-60’ernes rockscene var, så tog ingen tidens nye mystiske elektronik til sig lige så konsekvent som newyorkerduoen Silver Apples. Ja, faktisk byggede hr. Simeon Coxe III sin egen synthesizer, døbt The Simeon. Det var dengang en synthesizer var lig med en masse grej forbundet med ledninger, og Simeon betjente sit skaberværk med hænder, albuer, knæ og fødder.På Silver Apples´ debutalbum pisker den fænomenale perkussionist Danny Taylor en funky storm op omkring de psykedeliske sange - gennemfarvet af Simeons messende sang og hans blippende, båttende, bølgende og basbøvsende og analogt uldne elektrolyde.
En spritny elektronisk rock bliver banket ud her, og Silver Apples finder en historisk balance mellem rockinstrumentparken og de elektroniske apparater, som siden er blevet udforsket af utallige bands. Fra Roxy Music og tidlig Kraftwerk og andet krautrock over Cabaret Voltaire til nutidige Radiohead og The Notwist.
Og herhjemme: Scatterbrain, Kliché og tidlig TV-2, men også nye danske bands som albumaktuelle Wolfkin og Oh No Ono. -rac

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu