Læsetid: 1 min.

MIDDELBOES BEDSTE

26. september 2006

* Midt om natten
Kim Larsens musik smyger sig ind i længslen som altid. Instruktøren Mikael Fock tilføjer billeder uden at mase sig på. Og Bjørn Fjæstad drejer Larsen-tonerne med bjørnetænder – og synger ’Om lidt er vi borte’, så rummet flænses af stilhed.
Det Danske Teater, i aften Nakskov, i morgen Vordingborg, to-fre-sø Næstved. www.detdansketeater.dk

* Babelstorm
Provopoeten Peter Laugesen er rundhåndet med ætsesæben i sin brutale beretning om at være menneske i 2006. Historien handler om den italienske journalist, der blev beskudt i sin bil i Irak – fortolket i et sandhelvede af politiske fejlforklaringer.
Musik: Anders Nordentoft. Instruktion: Poul Storm. Scenografi: Merit Fakler. Teatret Opus X i Kanonhallen/K2 til 2. okt. www.kaleidoskop.dk

MIDDELBOE MENER:
at Teater X er et spil
Her kommer fiktive bud på Teater X’s ledelse forud for beslutningen hos Københavns Teater på torsdag. Uden et eneste ord om nyskabelsestrang, repertoiresans, tilskuertæft, økonomikunnen eller internationalt netværk:

* Instruktør-casting
Instruktøren og scenografen Martin Tulinius får Teater X sammen med instruktøren Katrine Wiedemann i de nedlagte teatre Aveny-T og Rialto. Tulinius har godt nok netop
fået Kanonhallen (nu K2) som sit personlige ekstrateater til Kaleidoskop (nu K1), men så kan han give aflevere scenen tilbage Trevor Davies og Københavns Internationale Teater, under navnet Kanonhallen. Østre Gasværk tildeles Jon Stephensen fra Aveny-T, under navnet Teater Ø.

* Kunstnerisk ledelse-casting
Teaterchefen Jon Stephensen får Teater X i en kunstnerisk ledelse sammen med dramatiker Jokum Rohde, scenografi Maja Ravn, filmproducent Vibeke Windeløv og skuespiller Sonja Richter. Stephensen forbliver altså på Aveny-T, men får Rialto som ekstra hipscene. Martin Tulinius kan så få styr på K1 og K2 i fred og ro, mens Trevor Davies bygger Østre Gasværk om til Københavns Internationale Teaters gæstespil.

* Qvinde-casting
Kvindelige chefemner fra fjerne egne vrinsker på sorte heste op foran Teater X. Martin Tulinius forlader Kaleidoskop for være beåndet freelancer, og Jon Stephensen overtager håndfast K1 og K2 som Teater K. Og Østre Gasværk indrettes som åben børneteaterscene: Børn elsker, når der er højt til loftet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu