CHRISTENSEN ANBEFALER
- RubADub Stengade 30, Kbh, søndag
- Lambchop + The Dafo String Quartet and Hands Off (US) St. Vega, Kbh, søndag
- The Knife (S) St. Vega, Kbh, mandag og tirsdag
- Keiji Haino (Japan) mfl. Katapult, Århus, tirsdag. Stengade 30, Kbh, onsdag
- Teppop (DK), Andre Esu (Ita) mfl. Culture Box, Kbh, fredag
- Band Ane (DK), Jel (US), Goto80 (S) Rust, Kbh, torsdag
- Karsten Pflum (DK) mfl. Musikcafeen, Århus, torsdag
- Joan As Policewoman (US) Rust, Kbh, fredag
- Larsen & Furious Jane (DK) Musikcafeen, Århus, fredag
Ugens klassiker
- Mary J. Blige: Wheres The 411? (1992)
Det diskuteres stadig, hvor meget begrebet hip hop soul var sangerinden Mary J. Bliges egen opfindelse, og i hvor høj grad den udsprang af hendes daværende mentor/producer, Sean Puff Daddy Combs (nu kendt som P. Diddy af årsager kun Gud og Combs selv helt forstår) sans for PR-stunts og smarte formuleringer. Ikke desto mindre gav etiketten mening og de 12 spor på Bliges knivskarpe debutalbum fremstod (næsten) alle som fuldt ude lige så troværdige beretninger om en hård og uforsonlig ghettoopvækst som datidens rap. Pladen gav den platinblonde, men i øvrigt kulsorte og gadetoughe tøs instant stjernestatus, og hun blev en af periodens helt store stilskabere. Det skadede ikke, at hun sang med en intensitet og troværdighed, der førte til sammenligninger med koryfæer som Chaka Khan og Aretha Franklin, også selvom hun faktisk fra starten havde sin egen stil.
Pladens ubesværede blend af både slick og sej R&B i form af periodens populære swingbeat/ new jack swing og den rå og kantede lyd kendt fra hiphop blev i samklang med elastiske og hårdtslående beats øjeblikkeligt et hit hos publikum og kritikere. Pladen lagde sammen med udgivelser fra bl.a. herretrioen Guy og pigevokalgruppen En Vogue grunden for moderne (såkaldt contemporary) R&B, der stod i grel modsætning til 1980ernes polerede og fnugfri Urban R&B.
-lyn
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »