Læsetid: 1 min.

MIDDELBOES BEDSTE

7. november 2006

*Andromache

Så er der græsk tragedie for dem, der længes efter detaljerne om Hectors enke efter Trojas fald. Torben Frische har oversat Euripides’ tragedie, og musikken er fra Grétys opera, der blev opført første gang i Danmark i Den Gamle By i 2004. Nu kan forestillingen opleves på Glyptoteket. Lørdag 11. nov. kl. 20 og søndag 12. nov. kl. 17. Kr. 120.
www.teaterselskabet.dk

*Liv Og Død På Café Olfert Fischer

Der findes kun tre slags idioter: Dem, der giver – og dem, der siger nej tak. Og dem, der tror, at Jan Sonnergaard overdriver. Så gys bare over Claus Flygares kyniske bartender og Marina Bouras’ desperadosmukke kvinde på en helt almindelig ’lilletorsdag’ i Thomas Bendixens desillusionsshow.
Mammutteatret i Kanonhallen til 18. Nov.
www.kaleidoskop.dk

*Ensom Quinde

Frit efter Dario Fo har Teater diHva kastet sig ud i en fortolkning af historien om den forsmåede primadonna. Mia Møller er kvinden og Thea Vesti Pedersen er den tålmodige klassiske guitarist, der tackler Ophelia-donnaen. Instruktøren Barbara Simonsen lover et kvindeportræt ’uden mindste mål af selv-
erkendelse’... Teater diHva på Bådteatret. 8-9. nov. samt 16-17. nov. kl. 20.
www.bådteatret.dk

*MERE MIDDELBOE

Teateranmelderen mener

- at billetpengene er noget rod
I sidste uge fandt Københavns Teater pludselig 11 millioner kroner. De var indtjent af de 66 københavnske teatre, der ikke er lagt ind under Københavns Teater, fra Riddersalen til Det Kgl. Teater. De penge har de 66 teatre nu fået tilbage. Pengene skal bruges til en fælles markedsføring, sådan som de københavnske teatre har haft det siden 1946, hvor Arte-ordningen begyndte.
Problemet er, at den gamle billet-tilskudsordning, ’publikumsordningen’, er blevet sløjfet – og at politikerne ikke har oprettet en ny ordning.
Derfor anmoder de 66 teatre
kulturministeren om at måtte bruge de 11 millioner kroner til en overgangsordning, der fortsætter den fælles brochure. Ellers ved folk ikke, hvor de skal finde forestillingerne – og det kan koste teater-lukninger. Så vi gentager lige: Ta’ i teatret-brochuren kommer igen til foråret. Læs den. Og sæt mange krydser!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu