Læsetid: 2 min.

Folkeoplysning

Når Plummer og andre hævder, at generationer af unge mennesker ikke gider have med filmkritik at gøre – og konkluderer, at det er der ikke noget at gøre ved – forsømmer de at leve op til det ansvar, kunstkritikere påtager sig. Det burde ellers være en æressag at holde den folkeoplysende fane højt for en public service-station som DR, der i mange år selv har været kulturbærer og ideelt set burde være et bolværk mod den forfladigelse af tv-mediet, som satellit- og kabel-kanalerne har ført med sig
2. februar 2007

I debatten om den klassiske filmkritiks rolle, som fandt sted i Grand Teatrets café tirsdag aften, blev der talt meget om, hvordan de unge hellere vil blogge om film og se filmklip på nettet end læse dagbladsanmeldelser eller forlyste sig med tv-programmer som det hedengangne Bogart.

Det er, ifølge DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, så ubestrideligt og uafvendeligt et faktum - i en verden, hvor megen meningsudveksling og forbrugeroplysning foregår på nettet - at man lige så godt kan opgive at bedrive seriøs, professionel filmkritik - i hvert fald på tv.

Derfor har DR ikke længere et egentligt filmprogram på tv, men behandler i stedet film som nyheder på lige fod med alle andre i henholdsvis Deadline, TV-Avisen og Smagsdommerne. Og derfor har dagbladsanmelderen ifølge Plummer en vanskelig opgave, når læserne og den ellers konservativt indstillede filmbranche inden længe og for alvor vender dem, autoriteterne, ryggen.

Til gengæld blev der i løbet af debatten ikke talt meget om det ansvar, filmanmeldere og -kritikere bør påtage sig, når ingen andre tilsyneladende vil. Eller om hvordan DR's manglende vilje til at tage filmen - og flere andre kunstarter - alvorligt på filmens egne præmisser i et selvstændigt tv-program kun alt for godt hænger sammen med den nuværende regerings såkaldte kulturkamp og opgør med det, man nu med foragt i stemmen kalder 'smagsdommeri' eller 'ekspertvælde'.

Man kan nemlig argumentere for, at filmanmelderne - og alle andre kunst- og kulturanmeldere - varetager en vigtig folkeoplysende opgave, der har at gøre med på en vidende og kvalificeret facon at sortere i det daglige filmudbud i danske biografer. Anmeldere skal gå i dialog med værket og præsentere, argumentere, perspektivere og vurdere det på læserens vegne, ikke blot vende tommelfingeren op eller ned. Det kræver, at anmelderne ved, hvad de har med at gøre og formår at forklare det for læserne.

Det handler også om, at anmelderen spiller en rolle som sprogrøgter og kulturbærer, der skal sørge for på velformuleret, begavet og gerne underholdende vis at formidle viden om filmhistorie, genrer, udtryk, berøringsflader og strømninger i tiden. Alt det, almindelige biografgængere ikke behøver at beskæftige sig med, men som kun gør kunstoplevelsen større og er essentielt for at holde både kritik- og filmtraditionen i hævd. Når Plummer og andre hævder, at generationer af unge mennesker ikke gider have med filmkritik at gøre - og konkluderer, at det er der ikke noget at gøre ved - forsømmer de at leve op til det ansvar, kunstkritikere påtager sig.

Det burde ellers være en æressag at holde den folkeoplysende fane højt for en public service-station som DR, der i mange år selv har været kulturbærer og ideelt set burde være et bolværk mod den forfladigelse af tv-mediet, som satellit- og kabel-kanalerne har ført med sig. I hvert fald er det trist, at man blot opgiver at give de unge mulighed for på tv at få et gerne rapt og frækt, men også kvalificeret modspil til det, de i vid udstrækning henter på nettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu