Læsetid: 6 min.

Gætværk

Prisuddeling. Natten til mandag uddeles årets Oscarpriser. Susanne Bier er ikke favorit i kategorien Bedste Fremmedsprogede Film med 'Efter brylluppet', men hun giver pengene 30 gange igen, skulle hun alligevel få en af de gyldne statuetter. Favorit til at vinde er til gengæld både Clint Eastwood, Forest Whitaker og Helen Mirren
23. februar 2007

Millionær bliver man ikke af at sætte penge på Susanne Bier og Efter brylluppet som vinder af Bedste Fremmedsprogede Film ved årets Oscar-uddeling, der finder sted natten til mandag. Men der er alligevel mulighed for at score en pæn gevinst ved at satse på den danske instruktørs velfungerende melodrama. Filmen giver nemlig pengene 30 gange igen hos de fleste bookmakere, der ikke overraskende har Florian Henckel von Donnersmarcks Stasi-drama, De andres liv, som klar favorit.

Personligt ser jeg gerne mexicanske Guillermo del Toros spanske fantasyfilm, Pans labyrint, vinde, men ingen tvivl om, at De andres liv er det tætteste, man i år kommer på en sikker succes - den har ikke fået andet end gode anmeldelser og tager livtag med et trist kapitel af nyere, europæisk historie: Et samfund, der systematisk overvågede og nedbrød sine borgere. For nu at sætte tingene på spidsen: De andres liv er det næstbedste efter en Holocaust-film i en kategori, der traditionelt er de gode og rigtige meningers paradeplads.

Således har Efter brylluppet ingen reel chance for at vinde, selv om der er dem, som vil vide, at fordi Susanne Bier lige nu er ved at lave film i USA for en kendt producent - britiske Sam Mendes - og med kendte Hollywoodstjerner i hovedrollerne - Benicio Del Toro og Halle Berry - arbejder maskineriet også for hende. Altså, hun-er-en-af-vore-derfor-stemmer-vi-på-hende-agtigt.

Ladet med politik

Efter brylluppet, et kulørt melodrama om ansvar, kærlighed og familieforhold, er dog filmen, som stikker ud i en kategori fuld af politisk ladede film: Den canadiske Water handler om kvinders rettigheder i 1930'ernes stærkt klassedelte Indien, den franske Indigènes om nordafrikanske soldater i den franske hær under Anden Verdenskrig, og Pans labyrint er et barskt eventyr fortalt på baggrund af Den Spanske Borgerkrig.

I en artikel i New York Times gennemgik Caryn James for nylig de fem nominerede i Bedste Fremmedsprogede Film, og hun gjorde samme iagttagelser, hvorfor hun, da hun nåede til Efter brylluppet, noget ironisk måtte gribe tilbage til Biers forrige film, Brødre, for at finde tematiske ligheder. Den handler om to brødre, hvoraf den ene udstationeres i Afghanistan og her tages til fange af taliban-soldater.

Skal man tale om noget så banalt og i Oscar-sammenhæng uvedkommende som kvalitet, er Bier også havnet i et urimeligt stærkt felt. Pans labyrint ligger efter min mening øverst, efterfulgt af De andres liv, Efter brylluppet, Indigènes og til sidst Water, der er en lidt svag, men velmenende film.

Stridende veteraner

Men det er trods alt ikke Bedste Fremmedsprogede Film-kategorien, der kommer til at skabe drama på selve Oscaraftenen - det skulle da lige være, hvis Efter brylluppet alligevel gik hen og vandt. Nej, i stedet er alles opmærksomhed rettet mod de store kategorier, Bedste Instruktion, Bedste Film og Bedste Skuepiller m/k.

For to år siden dystede Clint Eastwoods Million Dollar Baby mod Martin Scorseses The Aviator med Eastwood som en overlegen vinder. Det var det år, hvor det rent faktisk var de rigtige film og præstationer, som vandt, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. I år er der lagt op til endnu et face off mellem de to veteraner, og igen er Eastwood favorit. Det absurde er, at Scorsese trods talrige nomineringer aldrig har vundet en Oscar for Bedste Instruktion, og at han snart burde have én for flere af de film, han tidligere har lavet. Alligevel vil det føles forkert, hvis han vinder for The Departed. Nok er det en visuelt spændstig og forholdsvis velfungerende gangsterfilm, men det er ingenlunde en af instruktørens bedste, ligesom den er baseret på en Hong Kong-film, der er betydeligt bedre.

Derimod stiller Eastwood op med et af sin karrieres mest ambitiøse projekter. Han er nomineret for den japansksprogede krigsfilm Letters from Iwo Jima, der har dansk premiere i dag, og ligesom Flags of Our Fathers handler om slaget om den japanske klippeø Iwo Jima i 1945, denne gang blot set fra japanernes side. Reelt gælder nomineringen begge de usædvanlige, modige film, der sætter spørgsmålstegn ved aspekter af Anden Verdenskrig, som ingen andre har kunnet eller turdet anfægte. Det i sig selv er nok til, at Eastwood fører Bedste Instruktion-kategorien - og så er Letters from Iwo Jima altså anderledes original end The Departed.

Man skulle tro, at det også ville gøre Letters from Iwo Jima til favorit til at vinde en Oscar for Bedste Film. Men sådan er det langtfra. Faktisk er bookmakere og filmeksperterne ganske uenige om, hvem der står til at vinde kategorien. Mange har The Departed som favorit, andre Valerie Farris og Jonathan Daytons Little Miss Sunshine, der fik en fantastisk modtagelse af både kritikere og publikum i USA, og så er der de, som hælder til mexicanske Alejandro Gonzalez Iñárritus amerikanskproducerede Babel.

Dårlig kommunikation

Det interessante ved Babel er, at den - ligesom Letters from Iwo Jima og fire af filmene i Bedste Fremmedsprogede Film-kategorien - er, hvad man kan kalde en budskabsfilm. Den fortæller tre forskellige historier fra tre forskellige verdensdele, og alle handler de om den dårlige kommunikation, der gør det umuligt for mennesker at leve fredeligt sammen på tværs af kulturelle, samfundsmæssige og religiøse skel.

Babel er en velgørende, humanistisk kommentar til en verden, der er fuld af krig og konflikt, og efterhånden som stemningen i USA efterhånden har vendt sig mod krigen i Irak, ville det være et statement af de større for Det Amerikanske Filmakademi at give Iñarritú en Oscar.

Omvendt er Scorseses The Departed en vaskeægte, stort anlagt Hollywood-underholdningsfilm af den intelligente slags, mens Little Miss Sunshine er en lille, uafhængigt produceret film, som kaster et satirisk blik på amerikanske familieværdier. Den er ikke så sort, som den kunne være - eller som amerikanerne tilsyneladende synes, at den er - men den holder et lidet flatterende spejlbillede op foran amerikansk selvforståelse, og den slags uforpligtende, intellektuel autoflagellation kan man indimellem godt lide over there.

Forvandlinger

I tre af skuespillerkategorierne synes der ikke at være noget at rafle om. Forest Whitaker får en Oscar for sin frygtindgydende præstation som Ugandas diktator, Idi Amin, i The Last King of Scotland; Helen Mirren får en Oscar for sin både rørende og humoristiske menneskeliggørelse af dronning Elizabeth II i Stephen Frears' The Queen; og Jennifer Hudson får en birolle-Oscar for sin kraftpræstation i Bill Condons ellers ikke 100 procent vellykkede musical Dreamgirls.

Mirren og Whitaker bliver begge til de virkelige personer, de spiller, og den slags forvandlingskunst elsker man i Hollywood. Ikke nok med at dejlige Hudson er debutant, hun er også yderst overbevisende som en af Dreamgirls' mest interessante, nuancerede karakterer, den buttede, velsyngende Effie White, der bliver smidt ud af det Supremes-lignende pigeband, filmen handler om.

Kun i Bedste Mandlige Birolle-kategorien synes der at være reel tvivl om, hvem der er favorit. Tre præstationer skiller sig dog ud: Eddie Murphy som soulsangeren James 'Thunder' Early i Dreamgirls - en anden af filmens mest spændende personer; Alan Arkin som den sjofle, stofmisbrugende bedstefar i Little Miss Sunshine, en af skuespillerens sjoveste roller i en lang, mindeværdig karriere; og Jackie Earle Haley, der spiller prøveløsladt sexforbryder i Todd Fields Little Children.

Haley har den lille fordel, at han i 1970'erne var en meget populær skuespiller, der op gennem 1980'erne og især 1990'erne ikke havde meget at lave, inden han forrige år pludselig fik et nyt gennembrud med roller i Steven Zaillians All the Kings Men og Little Children. Den slags comeback-historier er næsten drømmefabrikken Hollywoods raison d'tre, fordi de understreger, at alle har chance for at få succes i filmbyen, selv om de har været nede og vende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu