Med modstridende følelser
Jeg husker norske Ingebrigt Håker Flaten som en grov og dårligt intonerende bassist, da han besøgte København med technojazz-musikeren, Bugge Wesseltoft, engang i 2001. Der er naturligvis mere at sige om denne energiske musiker, der igennem det sidste tiår har været delagtig i en række markante projekter i norsk jazz. Her høres han med egen kvintet, der dyrker et kontant, akustisk udtryk, som i al sin frigjorthed rummer associationer til blandt andet folkemusik og til amerikansk 60er-avantgarde. Flaten er nok fremsynet af natur, men han er også overvurderet som musiker. Hans mørke, grumsede spillestil forener indtryk fra Charlie Mingus og Charlie Haden. Men han er ingen Mingus, selvom han fremmaner et mørkt duvende beat på den velfungerende »Its A Desperate Situation«, der byder på nogle af pladens bedste øjeblikke. Musikken vækker modstridende følelser i sin upolerede sammensathed af studentikost rodsammen og rå, dristig free jazz. Både Ola Kvernberg (violin) og Klaus Ellerhusen Holm (sax og klarinet) får demonstreret umiskendelige improvisatoriske evner undervejs.
- Ingebrigt Håker Flaten: Quintet (Jazzland Records)
I konstant bevægelse
Der er saft, kraft og potentiale i den nye tyske jazz. I hvert fald hvis man skal dømme efter pianisten Michael Wollny og hans trio med bassisten, Eva Kruse, og trommeslageren, Eric Schaefer. I 2005 udsendte det toneangivende selskab, ACT, trioens debut, Call it [em]. Nu er nr. 2 en realitet, og her fortsætter trioen sit personlige, semi-abstrakte musikalske udtryk, som er kendetegnet ved en egenartet spændstig luftighed og indre drift.
Det er sjældent, man hører en så overbevisende, flydende udveksling mellem det noterede og det improviserede. Musikken er i konstant bevægelse, den former sig hele tiden i nye faconer og størrelser som blødt ler på en drejeskive eller passende for disse digitale tider som shapeshifting i en computer. Det betyder så også, at man kan savne nogle fokuspunkter, melodisk og harmonisk. Men underholdende er det med den store spændvidde og livslyst i et stykke som »Phlegma Phigter« eller den afdæmpede lyriske sanselighed i stykker som »Schwester« og »So Will die Sonn nun untergehen«. Hellere det end de passager, hvor Wollnys trio giver los i voldsomhed.
- Wollny, Kruse & Schaefer: [em] II (ACT)
Lille perlende sag
Jazzpianister med latinamerikansk baggrund er blevet en indflydelsesrig faktor i den globale jazz: Brasilianske Eliane Elias, cubanske Gonzalo Rubalcaba, panamanske Danilo Perez og caribiske Michel Camilo. Hertil hører også den knap så kendte venezuelansk-amerikanske pianist, Ed Simon. Hans temperament og indstilling er ikke demonstrativ, nærmere introvert og fintfølende i sin koncentration. Men at vi har at gøre med en fornem musiker, hersker der ingen tvivl om, når man lytter til ham i trioformat med John Patitucci (bas) og Brian Blade (trommer). Simon har ellers forgyldt mangen en sammenhæng som sideman i de senere år, hvor han også har udsendt flere soloplader. Unicity er en lille perlende sag. Lidt anonym og med dramatisk savn i modale stykker som "Eastern" og "Pathless Path", hvor Simon i glimt kan lyde som en tidlig Jarrett. Til gengæld er der ren nydelse i den melodisk definerede "Gevriasolas" og ikke mindst i nøglestykket, "Abiding Unicity", der kommer i to versioner, og som med sit lyrisk bølgende islæt, der strejfer Chopin, Debussy og Egberto Gismonti, er udtryk for underspillet mesterklasse.
- Ed Simon: Unicity (CamJazz)
På rejse med lydens hastighed
Fem unge superhelte på vej gennem verdensrummet med lydens fart! Allerede coveret indikerer, at Jazzkamikaze er en gruppe, der vil frem, og det skal den nok komme med den energi og det talent for iscenesættelse og markedsføring. Gruppen benytter sig af Manga-tegneseriestilens univers (i en stribe, trykt på indersiden af coveret, undslipper Jazzkamikaze den onde skurk, Oberst Sponz, via musikkens magiske kræfter), underholdende sceneoptræden og salg af merchandise som tasker, t-shirts og nøgleringe. Bag navnet står Morten Schantz (tangenter), Kristor Brødsgaard (bas), Marius Neset (sax), Daniel Davidsen (el-guitar) og Anton Eger (trommer). Jazzkamikaze markerer den teknisk velfunderede og melodiske rockjazz' tilbagekomst i dansk jazz, tilsat tidens kant og selvironi. Pladen emmer af spillelyst, det er ikke dybt, men giver en god fornemmelse af det potentiale, som gruppen først og fremmest forløser live på en scene. Jazzkamikaze er en af spydspidserne i den internationale lancering af dansk jazz, der gennemføres i de næste par år. De skal nok levere varen.
- Jazzkamikaze: Travelling At The Speed of Sound (Stunt Records)
