Læsetid: 4 min.

Kortere sagt - rock

26. februar 2007

Gammel mester i fri dressur

Hvis De - som jeg - gik glip af John Cales koncerter på Rust i sidste uge, er det muligt i stedet at divertere sig med en dobbelt live-cd, Circus Live, som også indeholder en DVD med lidt af hvert. Det er den femte i rækken af slagsen fra Cales hånd og den er hverken lige så dårlig som Comes Alive fra 1984 eller helt lige så god som det hårrejsende Sabotage fra 1979 eller det kvintessentielle Fragments of a Rainy Season fra 1992. Med et bredt, men velvalgt udsnit af sange fra en 40-årig karriere, spillet af et bedre end gennemsnittet band og med mesteren i fin vokal form, udgør skiverne her en rigtig god introduktion til Cales praksis for den uindviede, mens mere garvede fans kan få glæde af de ofte radikalt omarrangerede versioner af gamle kendinge. Okay, var man til koncerten i Vega i 2005 undgås en vis følelse af déjà-vu ikke, eftersom det er samme band og langt hen ad vejen samme repertoire, der præsenteres. en eftersom det gøres af en af den moderne musiks mestre i fin form, skal man være temmelig stram i betrækket, hvis ikke man får et kick ud af sættet her. -lyn

- John Cale: Circus Live (EMI)

Tilbageholdt intensitet
Der findes stadig danske bands, der undgår at lyde som udenlandske koryfæer, på trods af at de navigerer i hajfyldte, internationalt orienterede farvande. Fx kvintetten Kindercrash, hvis andet album, Scarlet & Gold, fortsætter de løfterige takter fra debuten Ready To Go og udvider den musikalske palette nok til at holde selv en garvet lytters interesse fanget. Det er stadig ude i grænselandet mellem goth og sadcore, mellem traditionel rock og den melankolske afdeling af firserscenen at Kindercrash befinder sig. Man bider mærke i højt sangskrivningsniveau og en evne til at arrangere sange på en både interessant og dynamisk facon, der fjerner alle mindelser om meterrockens triste og fladtrådte stier. I stedet satses der på atmosfære og tilbageholdt intensitet, og i Marlene Lemkuhl har bandet en forsanger, der tilfører helheden en kant af både sensualitet og poesi. Kindercrash ligger klart i den bedre ende af dansk rockmusik; når de så tilmed hverken tilhører en bevægelse eller er sådan til at sætte i bås, kan man ikke andet end glæde sig over det fornemme resultat. -lyn

- Kindercrash: Scarlet & Gold (Kinder Records)
Indtagende skrammelhoveder
Ifølge pålidelig kilde skal man opleve svenske Forest & Crispian live, og de turnerer netop nu i Danmark. Men man kan også sagtens glæde sig over denne uortodokse trios skægge og anderledes cd Modern Sensation. Gruppen kalder selv deres stil for "new wave barber shop rock", hvilket er et lige så passende emblem som det er helt ude i hampen. Det er i høj grad både hjemmelavet og håndspillet skrammelmusik, der her er tale om - trommeslageren spiller oprejst på et hjemmelavet trommesæt, bassen udgår fra en gammel bas-synth, mens det sidste medlem trakterer guitarer og hjemmeorgler i flæng. De synger alle tre (svinegodt, tilmed) og sangene er både fængende og fulde af små bizarre overraskelser, der betydet, at man aldrig helt ved, hvor man har disse spøgefulde, men fuldt ud kompetente pranksters. Hvilket er godt. Jeg har i hvert fald både moret og hygget mig gevaldigt i selskab med disse tre gæve spillemænd, for hvem selvhøjtidelighed er et fremmedord og som ikke lyder som nogen andre på tidens scene. Som en art 22-Pistepirkko uden neuroserne. -lyn

- Forest & Crispian: Modern Sensation (EMI Music Denmark)

Halløj i hitbutikken
Danske Frederik Thaae kommer i mange farver og former. Hans kunstner-anagram er A Kid Hereafter, og hans debutalbum er en opvisning i hans mangfoldige musikalske kunnen: Overdådige arrangementer, højt tempo, stor instrumentdiversitet, genreskift ad libitum, som han altsammen får kyndig hjælp til af en fast kerne på 5 m/k og omkring 40 gæstemusikere.

Melodierne er ikke larmende elegante, men de er lystige og lyshjertede, og generelt synes ballade i høj fart at være kodeordet. Og der er da også masser af halløj i Kids hitbutik, ikke mindst nede i det hjørne, hvor Frank Zappa og Beck er kommet op at slås om forvandlingskuglerne. Desværre formår Thaae ikke som vokalist at hæve sig over den lidt ensformige småknævrende amerikanske sangstil, som man også kan høre hos landsmænd som Mani Spinx og Simon Gylden. Så det hjælper faktisk, når han får kvindeligt modspil ved mikrofonen. Og så gemmer den stærkt spraglede stilistiske camouflagedragt også af og til over en for spinkel sangskrivning og et lovlig hysterisk distanceblænderi. Men talent er der da. Afsted, Kid! -rach

- A Kid Hereafter: Rich Freedom Flavour (Iwave Records/VME)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu