Læsetid: 1 min.

Scorsesegate

At Oscarstatuetten står som filmverdenens ultimative anerkendelse, er svært at forstå, når man tænker tilbage på alle de genier og mesterværker, Oscar-akademiet har forsømt at hædre
23. februar 2007

Da Martin Scorsese i 1990 viste gangsterfilmen GoodFellas for sin kollega Brian De Palma - som er kendt for sin brutale ærlighed - sagde denne: "Raging Bull var den bedste film i 80'erne. Vi er knap nok inde i 90'erne, og nu har du fandengalemig lavet det årtis bedste film også."

Om De Palma har ret, kan selvsagt diskuteres, men sikkert er det, at ingen af de to eminente film indbragte Scorsese en Oscar. Det gjorde hans sublimt klaustrofobiske storbyblues Taxi Driver (1976) heller ikke.

Det tjente derfor Leonardo DiCaprio, som har spillet med i Scorseses tre seneste film, til ære, at han for nylig fremhævede det urimelige i, at den 64-årige instruktør endnu ikke er blevet hædret. Men den udeblevne anerkendelse indlemmer ironisk nok Scorsese i fornemt selskab.

Både Alfred Hitchcock og Stanley Kubrick gik nemlig Oscarløse i graven, og det samme kommer 84-årige Arthur Penn formentlig til. Robert Altman blev ikke hædret før ni måneder inden sin død, og Roman Polanski var næsten 70 og dermed på tryg afstand af sin ungdoms sære og sorte genistreger (David Lynch har i øvrigt heller aldrig vundet), da han vandt for den traditionelle og humanistiske Pianisten.

Oscar-akademiet har en klar tendens til at belønne moralsk opbyggelighed - gerne garneret med sentimentalitet - og styre uden om filmkunstnere med et dystert eller pessimistisk livs-, menneske- og samfundssyn, hvorfor klassikere som Francis Coppolas Dommedag nu og Ridley Scotts Blade Runner blev spist af med tekniske priser.

Det årligt tilbagevendende postyr omkring Oscaruddelingen skyldes, tror jeg, i vid udstrækning, at langt de fleste af os har behov for lidt pomp og pragt nu og da - mange mennesker bliver jo også gift i kirken, selv om de ikke tror på Gud, fordi et rådhusbryllup føles for fladt og uceremonielt.

Intet odiøst i det, når bare man husker på, at vejen til Oscarfestens spektakulære skrud, højtbelagte gags og tårevædede takketaler er brolagt med stærkt tvivlsomme afgørelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu