Læsetid: 4 min.

At være eller ikke at være - en mand

Stumfilm. Asta Nielsen spiller Hamlet i en 86 år gammel stumfilm, som i en restaureret udgave er blevet vist på filmfestivalen i Berlin
Kultur
16. februar 2007

BERLIN - Der er noget helt specielt ved at se en stumfilm i en biograf med live musikledsagelse. Jeg har oplevet det på filmfestivalen i Cannes, hvor et helt symfoniorkester spillede nykomponerede scores til Chaplins Moderne tider og Keatons Generalen. Jeg har prøvet det i Cinemateket i København, hvor både danske og udenlandske stumfilm af og til bliver vist, mens en pianist følger handlingen og stemningen i filmene med både nedskrevet og improviseret musik.

På filmfestivalen her i Berlin har man nu i 10 år samarbejdet med forskellige tyske og udenlandske partnere om at vise nyrestaurerede stumfilmklassikere i det flotte Die Volksbühne - folkescenen - på Rosa Luxemburg Platz. Forrige år drejede det sig om Dreyers Herman Bang-filmatisering Mikaël (1924), der faktisk blev lavet på UFA-studierne i den tyske hovedstad, og som Det Danske Filminstitut havde restaureret og bragte med sig til festivalen.

Manden var en kvinde

Også dette års film, Hamlet (1920-21) er lavet i Berlin af en dansker, stumfilmdivaen Asta Nielsen, kaldet Die Asta, der gennem 25 år boede og arbejdede i Tyskland. Hun har både produceret og spiller hovedrollen i denne tidlige Shakespeare-filmatisering, der var den første film, den da 39-årige stjerne lavede i sit eget produktionsselskab. For instruktionen stod danske Svend Gade og tyske Heinz Schall, og det har taget Det Tyske Filminstitut i Frankfurt mere end et år at restaurere den 86 år gamle film, så den ser ud, som den gjorde ved verdenspremieren i Berlin den 5. februar 1921.

I 1881 udgav den amerikanske forsker Edward P. Vining bogen The Mystery of Hamlet. An Attempt to Solve an Old Problem, hvori han hævder, at Hamlets på én gang feminine og maskuline kvaliteter og universelle appeal har at gøre med, at kongesønnen i virkeligheden var en kvinde.

Således handler Asta Nielsens Hamlet om, at Danmark ved kongedatterens fødsel har brug for en søn, som kan efterfølge kongen, der er døden nær efter at være blevet såret i krigen mod nordmændene. Således proklameres det, at en prins er blevet født, og selv om kongen overlever, er man nødt til at fortsætte bedraget for ikke at miste folkets gunst.

Da kong Hamlet år senere snigmyrdes af sin magtbegærlige bror, Claudius, og den troløse dronning Gertrud straks gifter sig med morderen, beslutter prins Hamlet at simulere sindssyge i et forsøg på at afsløre sin onkel. I denne grundkonflikt følger filmen handlingen i Shakespeares stykke, men der er bestemt forskelle, og de har ikke mindst at gøre med Hamlets forhold til Polonius' datter, Ophelia.

Hamlet er slet ikke interesseret i hende, men i sin gode ven Horatio, som jo ikke ved, at Hamlet er en kvinde, og selv er brændt varm på Ophelia. Det er ikke en nem situation for den påståede prins, som hele tiden skal passe på sin onkel, der begynder at mistænke, at alt ikke er, som det bør være med den unge prins.

Hun kan spille

Asta Nielsens mørke, udtryksfulde øjne og androgyne kropsbygning er perfekte til rollen som Hamlet, der i hendes fortolkning fremstår som en både tragisk og komisk figur. New York Times skrev i sin anmeldelse af filmen, der havde premiere 9. november 1921, at "man kan ikke tale om Asta Nielsens arbejde uden entusiasme. Der vil være diskussioner om hendes fysiske charme. Nogle vil utvivlsomt kalde hende smuk, mens andre, som foretrækker en anden type hustru eller kæreste eller søster, blot vil sige, at hun er slående. Men hvad betyder alt dette? Kvinden kan spille skuespil. Hun spiller. Det er det. Hun poserer ikke bare for kameraet eller skaber sig voldsomt eller løber rundt. Hun personificerer en person, hun gør den levende og giver den mening, hundredvis af meninger."

Det særlige ved den version af Hamlet, der blev vist en af de første dage på festivalen, er, at den er tintet og ikke sort/hvid som de øvrige, eksisterende kopier. Det vil sige, at billederne gennem en laboratorieteknisk proces er blevet farvelagt i gule, blå, orange og grønne toner, en art tidlig farvefilm, der må have virket stærkt på et publikum, som mestendels var vant til de sort/hvide billeder.

Musikken til Hamlet er skrevet af jazzmusikeren og komponisten Michael Riessler, der også stod i spidsen for den kvartet, som spillede til filmen. Riesslers musik lyder ikke som traditionel, symfonisk stumfilmmusik, han arbejder i stedet med nogle meget usædvanlige instrumenter og har lagt lydeffekter - fodtrin, ildebrand, kårdekamp, knirkende gulvbrædder - ind i scoret, hvilket virkelig er med til at understrege både stemninger og dramaet.

Måske kunne man forestille sig, at Hamlet på et tidspunkt bliver vist i København akkompagneret af disse moderne og så alligevel ganske tidløse toner.

Hamlet bliver den 27. juli i år vist på den tysk-franske kulturkanal Arte, der har været med til at bekoste den restaurerede udgave af filmen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her