Selvfølgelig kunne Alexander Ahndoril have benyttet søg/erstat-funktionen på sin computer og have udskiftet navnet Ingmar Bergman med eksempelvis Gösta Johansson.
Men så ville romanen Instruktøren blot have været en almindelig nøgleroman og formodentlig have fået en del omtale, men ikke nær så meget, som den nu fik.
Instruktøren vakte opsigt, allerede før den udkom. Den 88-årige Bergman er i Sverige den største kulturperson siden Strindberg, det nærmeste, man kommer en verdslig helligdom. Til pressen udtaler Alexander Ahndoril, at han beundrer Bergman som kunstner. Han har gjort en grundig research i både Bergmans og andres værker om Bergman, og det har moret ham at skrive romanen.
Faktisk har han skrevet en version sidst i 1980'erne, men dengang frarådede forlaget ham at udgive den, og i dag synes han, det var en rigtig beslutning, for romanen var ikke god nok dengang. Men lige siden har den spøgt i hans baghovede.
Tvivlende præst
Bogen omhandler Bergmans følelser, tanker, drømme og ageren i en kort periode under indspilningen af filmen Nattvardsgästerna (på dansk Lys i mørket) først i 1960'erne, hvor han er gift med pianisten Käbi Laratei (i dag 84 år). Den beskriver ægteskabet med indlagt seksualliv, men primært forholdet til præstefaderen, som hele Sverige kender til fra Bergmans erindringsbøger og film. I filmen lader Bergman en tvivlende og trodsig præst blive i sin kirke, indtil Gud har givet et bevis på sin eksistens.
Også skuespillere som Max von Südow, Gunnar Björnstrand, Allan Edwall, Ingrid Thulin og Gunnel Lindblom optræder med navns nævnelse såvel som fotgrafen Svend Nykvist.
Rifbjerg først
Ahndoril har tidligere skrevet en række romaner, som er blevet godt modtaget af læsere og presse. Med den nye bog blev han også konceptkunstner, agerende i et farligt felt - ligesom billedkunstneren på Trapholt, der var spændt på, om publikum turde trykke på knappen og blende akvariefiskene til plukfisk.
Eller man kan sammenligne med den lille dreng, der er uartig og spændt venter på, om far vil reagere.
I dette tilfælde reagerede far. Endda ganske voldsomt.
At lave biografiske romaner på afdøde personer har været almindelig trafik i litteraturen, som da Dorrit Willumsen digtede sig ind i Herman Bang. Det må man godt. Men at gøre det med en nulevende person... det er helligbrøde. Ville man selv bryde sig om at læse en forfatters fantasier om, hvad der foregår i ens hovede?
Hverken pænt eller høfligt, faktisk frækt. Frækkere end moralpolitiet tillader - som da Klaus Rifbjerg i romanen Marts 1970 lod Oluf Palme have et forhold til dronning Margrethe og også lod navngivne, nulevende forfattere være romanpersoner, som han fabulerede over. En ide, han senere gentog i nogle sommerføljetoner i Information.
Intelligent komedie
Bogen udkommer under allerhøjeste alarmbevågenhed den 15. september 2006, og mange anmeldere modtager den positivt. Det er måske nok skandale, men også gedigen litteratur - i lighed med de andre bøger, forfatteren har skrevet.
Göteborgs-Posten:
"Alexander Ahndorils roman har kvaliteter, som gør, at den fortjener opmærksohed som noget i sig selv."
Sydsvenska Dagbladet:
"Instruktøren er et af de mest spændende bidrag til intelligent komedie, som er skrevet i vort land i de senere år."
Anmelderen skriver videre, at romanen ophæver grænsen mellem liv og kunst, hvilket mange tidligere har forsøgt, men kun få "med så godt humør og så vidunderligt drejet, så lystfyldt udmejslet som Ahndoril. Er Instruktøren satire eller hyldest, kunstnerisk fadermord eller kærlighedsbrev? Den er naturligvis både og. Og det gør den rig."
Reality-tv
Aftonbladet er anderledes hård i sin dom:
"En moralsk grænse er overskredet, når forfattere okkuperer levende menenskers liv og tiltager sig retten til at snylte på deres kunstnerværk og berømmelse. Det er, hvad der sker i Alexander Andorils Instruktøren."
Oskarshamn-Tidningens anmelder synes, at der er nerve og intensitet i skildringen af filmoptagelserne, men at visse afsnit er direkte usmagelige og spørger, om det er reality-tv, der er årsag til, at alle skranker synes at være faldet?
Og Bergman selv da?
Ifølge Sydsvenskan var Bergman allerede før bogen udkom så vred, at han ikke sov i tre nætter, men stod ret op som en kæp. Især førstedelen harmedes han over, og da han havde læst hele bogen ringede han til forfatteren, som netop var på vej for at hente sin yngste datter i daginstitutionen.
"Hvad sagde han så?," spørger avisens journalist.
"Det er Ingmar Bergman," svarer Ahndoril.
"Hvad tænkte du så?"
"Ja, hvad tænker man? Det var surrealistisk. Det var jo min romanfigur, der ringede op. Jeg troede ikke, han ville læse bogen. Han er jo så gammel."
Ahndoril mener, at nok var Bergman blevet knotten, men at han til sidst syntes om bogen.
"Han sagde, at han var fuld af beundring. Og så udtrykte han taknemmelighed over, at jeg ikke havde skrevet noget sladderagtigt."
Til Dagens Nyheter har Ahndoril fortalt, at Bergman ikke synes om alt i bogen, men: "Det var en meget spontan samtale. Han lo og sagde, at jeg var en fantastisk forfatter, men at han først var blevet vred og ville slå ham ihjel. Han var vældig betaget af bogen, rystet, men på en positiv måde. Flere gange havde han reageret: 'Hvordan fa'n kan du vide alt det. Det har jeg aldrig fortalt nogen'. Men på en måde er det irrelevant, hvad han synes, eftersom det er en fiktiv roman, hvor jeg skildrer min Bergman."
Ahndoril sagde også: "Han ved jo, hvordan fiktion fungerer. Vi forstår hinanden."
'Totalt uinteressant'
Den version kan imidlertid slet ikke bekræftes, da Ingmar Bergman den 12. september 2006 går på tv i kulturprogrammet Babel nogle dage, før bogen udkommer. Her lægger filmskaberen ikke fingrene imellem.
"Det er noget svineri!" siger han ifølge referaterne. "Når han skildrer Käbi, som ligger nøgen, synes jeg, det er noget svineri... Den er kedelig og totalt uinteressant og desuden en forulempning og en ydmygelse."
Bergman forsøger dog ikke at nedlægge fogedforbud mod bogen eller rejse sag om æreskrænkelse og forbliver derefter tavs.
En ære
Alexander Ahndoril kommenterer tv-indslaget således: "Ingmar Bergman er et menneske, og han har selvfølgelig ret til at skifte mening så tit, han vil. Jeg kan jo kun referere det, han selv sagde til mig, spontant efter at have læst bogen."
"Bergman er jo filminstruktør, men han forsøger også at iscenesætte virkeligheden. Det er derfor, han pludselig blev sur over min bog."
Om han har truffet ham? Nej, "men det ville være en ære", siger forfatteren.
Bogen er solgt til udgivelse i en række lande. I Norge er den allerede udkommet. Andoril siger til den norske netavis Journalen, at det var vigtigt, at Bergman selv læste bogen, "så hans reaktioner blev en del af det totale værk". Var Bergman død, havde jeg næppe skrevet bogen færdig."
I Danmark udkommer Instruktøren den 15. marts på forlaget Athene. Alexander Ahndoril besøger Danmark i dagene 6.-8. marts. Nu venter vi blot på filmen om bogen. Dog næppe instrueret af Ingmar Bergman.
