Læsetid: 4 min.

Roskilde i Toscana

Festivalferie. Italienske musikfestivaler er andet end opera og klassisk musik. Arezzo Wawe Love Festival i Toscana giver et unikt indblik i Italiens og resten af verdens kulturelle vækstlag - og så er det (næsten) gratis
3. marts 2007

Efter timevis af appeninske nålesving dukker Arezzo op i den flimrende hede horisont. De 37 graders varme lægger en tydelig dæmper på aktiviteterne denne fredag eftermiddag. Eneste tegn på, at en af Italiens største musikfestivaler er gået i gang, er den tætte række af mad- og kramboder i udkanten af byen nær fodboldstadion. Seks dage i juli bliver den gamle etruskiske by i midten af Italien omdannet til scene for musik, dans, teater, tegneserier og kunst fra hele verden.

Tættere på bymidten vidner de massive mængder af biler også om, at vi ikke er kørt forkert. Den 19. bølge i Arezzo er i gang, men festivalfolket slapper af i skyggefulde cafeer og parker eller sover den ud i biler, campingvogne og telte.

Det samme gør festivalen. Mens temperaturen falder, tager aktiviteterne til. Aftenens program på hovedscenen starter først, da vi kan trække vejret igen kl. 19, og traditionen tro er det italiensk og globalt, så det batter. Et lokalt toscansk band lægger ud, så går turen til Iran med teheranske 127, før et af de navne, vi har kæmpet os fra Adriaterhavet over Appeninerne for at høre, går på: Le Peuple de L'Herbe.

Natten igennem

De franske gadedrenges sjove funkede hiphop rykker. Selv de mest skæve italienske punks kommer i bevægelse, men efter hvert nummer er der underligt stille: Kun mig og kæresten, samt et par vildfarne turister klapper. Som koncerten skrider frem og stemningen stiger, går det op for os, at klapsalver ikke er stilen blandt den coole italienske ungdom. Eller også har de bare røget for mange af de joints, som sendes rundt fra tilskuer til tilskuer.

Over Atlanten til Sao Paolo i Brasilien. Smukke excentriske Cibelle brager igennem med sin version af bosa nova med digitale beats. En stor hovsaoplevelse blandt de mange - for os - ret ukendte bands, som spiller i begyndelsen af hver aftens program.

Så er det de store drenges tur. Men hverken belgiske Soulwax eller britisk-amerikanske The Kills går særlig godt i spænd med det lidt sløve publikums spredte klapsalver. To korte, lidt kedelige koncerter, og så er det tak for i aften Arezzo.

Aftenen er langt fra slut. Bølgen i Arezzo fortsætter med Elektrowave på flere forskellige spillesteder i byen. Italiensk drum'n'bass, indiske beats og tysk elektronisk cabaret er bare nogle af ting, der kan danses til i den varme toscanske nat.

Gode gratis goder

Overnatning er det eneste, der koster euro på Arezzo Wave. 12 euro for hele ugen per person. En overnatning i bilen er dog ganske gratis, og klokken tre om morgenen er selv bagsædet i en lille Fiat et godt sted at sove.

Næste morgen slår vi et smut forbi Ordscenen. Over morgenespressoen er der forelæsning om tegneren bag Corto Maltese - Hugo Pratt. Her slipper mit italienske op. Mange af de forskellige kulturscener på festivalen er hovedsageligt for det italiensktalende publikum, men der også mulighed for bare at se på den smukke gamle by, som man bevæger sig rundt i for at nå til en af de 12 scener. Alle former for moderne kultur er med årene blevet en del af bølgen i Arezzo: På Artwave er der kunstudstillinger, Cinewave viser film, på Comicswave er der workshops udi tegneseriekunsten, på Teatrowave er der ny scenekunst og på Socialwave er der - selvfølgelig - fodboldkamp i aften mellem skuespillerne og forfatterne.

Lille Roskilde

Desværre er Arezzo ved at blive for lille til festivalen, som denne sommer rykker stilladserne cirka 90 kilometer nordpå til Campi Bisenzio lidt udenfor Firenze.

"Det bliver et helt lille Roskilde i år," lover Silvia Polidrini, der er pressechef for Arezzo Wave, der i år forvandler sig til hele Italiens festival, når de skifter navn Italia Wave Love Festival.

Om det vil betyde en mere kommerciel festival end hidtil, hvor festivalens gratiskoncept primært er blevet støttet af de offentlige kasser i Toscana.

"Vi vil ikke være en mainstream festival. Vi forsøger stadig at finde mere ukendte internationale navne, give italienske undergrundsbands en chance for at komme ud til et bredere publikum og vise nogle af de mere alternative kulturelle strømninger," siger Silvia Polidrini.

Symbolsk betaling

Fra i år har festivalen derfor indført en symbolsk entre for de gæster, der kommer sent for at se de store navne på festivalen.

"Folk, der kommer efter kl. 21, skal betale 10 euro. Den betaling har vi indført for at få folk til at møde op tidligere på aftenen og høre bands, som de ikke kender," forklarer Silvia Polidrini.

Men for de ihærdige lyttere og småsparere er der store gratis oplevelser at hente som f.eks. amerikanske Antony & the Johnsons, Motörhead og Sinead O'Connor, Skin og italienske Gianna Nannini.

Men det er måske især de mere ukendte og eksotiske indslag, der gør festivalen interessant, bliver vi enige om, da vi søndag aften radbrækkede af fest og Fiat-overnatninger kravler op på de øverste etager af stadion og finder en anden rigtig god grund til at tage hele vejen til Toscana til festival:

Solnedgangen over et af de smukkeste områder i Italien.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu