Helle Helle
Ufattelig god til længsel
Helle Helle har levet med Herman Bangs figurer længe, kan se dem for sig, når hun fortæller om forfatteren. "Det må være det største. At kunne skrive romanfigurer frem, som læseren bærer med sig resten af livet".
Da Helle Helle havde skrevet sin første roman Hus og Hjem, blev hun spurgt, om ikke den var meget inspireret af Herman Bang? Det vidste hun egentlig ikke. Hun havde ikke læst ham siden skoletiden.
Men det gik hun i gang med nu. Og hurtigt kom Herman Bang til at betyde utrolig meget for hende.
"Herman Bang kan skri-ve sine personer, så man tror, de har eksisteret i virkelig-heden. Han skriver sjældent om, hvordan de tænker og føler. Han skriver direkte ,hvad der tænkes og føles, og det gør personerne virkelige. Det er en metode, jeg også benytter i mit eget forfatterskab".
"Herman Bang skriver selv om, hvordan han venter med at skrive, til han kan se det hele for sig. Bag hver bevægelse kan være en afgrund af betydning. Han har beskrevet, hvordan han engang så et kvindeansigt på en station. Så gik han med ansigtet inde i tankerne længe, indtil det blev så tungt og havde suget så meget næring til sig, at der var stof til en roman eller novelle. Det citat minder meget om måden, jeg selv finder inspiration på ".
Helle Helle tager Herman Bangs bøger ned fra reolen flere gange ugentligt. Det er Ved Vejen, Tine og Ludvigsbakke hun holder mest af.
"Det er hans begyndelser, hans replikskifter, hans personer og selve hans skrivemåde. Hans fornemme enkelthed trods impressionismens virvar."
"Når jeg er ude af holde foredrag, spørger folk tit om ikke, jeg kan gøre livet lidt bedre for kvinderne i mine bøger. Men det går jo slet ikke. For det er deres fejl, der gør dem genkendelige for os og skaber handling og dynamik." Helle Helle karakteriserer Bangs kvinde-figurer som "meget resignerede og ufatteligt gode til at længes."
"Det går kvinderne ilde hos Herman Bang. Men det er deres ulykkelige kærlighed, deres venten og resignation der driver læseren videre. Det er det, der gør personerne levende og genkendelige for os. Vi gør ikke altid, hvad der er bedst for os. Sådan er livet".
Dorrit Willumsen
Livet er sørgeligt, lad os le
Dorrit Willumsen fik Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman Bang. Det var kærlighed ved første sætning, da hun første gang læste Herman Bang som ung. Siden læste hun hans breve og lærte personen Bang at kende. På et postkort til sin søsters søn skrev Herman Bang "livet er temmelig sørgeligt, lad os le". Det er et citat, Dorrit Willumsen finder meget sigende for Bang, for hvordan hans person på en gang var drevet af optimisme og af bitterhed. I sin research læste Dorrit Willumsen stribevis af breve, hvor Bang beder om at låne penge. Brevene var både rørende og komiske.
Dorrit Willumsens vej ind under huden på Herman Bang gik gennem en kronik i Jyllands-Posten. Hun blev bedt om at skrive om en af sine helte. Hun fortalte, at hun kun har to: Sin morfar og Herman Bang. Efter kronikken om Bang blev hun opfordret til at skrive en bog om ham, og den kunne kun blive på romanform.
Det er især Herman Bangs kvindeskikkelser, der har givet ham heltestatus hos Dorrit Willumsen. "De er skildret indefra, de kommer én i møde. Et suk eller en bevægelse kan fortælle alt."
Som sætningen "børn kom der jo ikke", om Katinka og stationsforstanderen i Ved Vejen. Om Katinka, der finder en elsker. Der ligger det hele i det lille 'jo': Det fortæller om personernes skæbne og om hvordan alt kunne have været anderledes".
Hans Otto Jørgensen
Dansk litteratur er hypnotiseret af Herman Bang
Han er under hypnose, rektor for forfatterskolen, Hans Otto Jørgensen. Og det er Herman Bang, der har hypnotiseret ham. Hvergang Hans Otto Jørgensen sidder med en elev, så sidder Herman Bang inde i hovedet på ham og illustrerer, hvordan man kan vise sine mennesker, ikke forklare dem. Eller på engelsk 'show it - don't tell it.'
"Dansk litteratur er hypnotiseret af Herman Bang, og det skal vi være glade for. Hans betydning kan ikke overvurderes," siger Hans Otto Jørgensen.
"Man er ofte tilbøjelig til kun at nævne J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen, fordi de er mere ekstreme i deres udtryk. Men i virkeligheden er Herman Bang mere betydningsfuld".
"Herman Bang er så delikat i sin omgang med sproget. Han minimerer sit udtryk, og sætter det så meget på spidsen som overhovedet muligt. Og så går han efter det, han kalder de stille eksistenser."
"Han formår, at nå ind til kernen af en karakter ved at ramme præcis denne karakters særlige udsigelse. Han indfanger en person gennem den ene replik."
Bogen Sommerglæder gør særlig lykke hos Hans Otto Jørgensen. Den overgår Herman Bangs andre bøger med al dens 'spektakel'.
"Med Sommerglæder er Bang så inspireret, som han ikke er på noget andet tidspunkt. Man har hele tiden fornemmelsen af, at det er en slags venstrehåndsarbejde, der kommer bag på ham."
"Sommerglæder er så morsom, samtidig med at tragedien hele tiden er tegnet i handlingen. Den her lille krofamilie, der forventer sig så meget i sin naivitet, og så er verden hele tiden alt for stor til at kunne rummes."
Hans Otto Jørgensen inspireres af det mod, Herman Bang viser, når han vælger at skrive om de stille eksistenser.
"Det kræver et betydligt større mod at gå ind i den stille eksistens livsbane end at løbe med på den dramatiske figur, som er typisk for Jensen og Jacobsen. Den dramatiske figur har altid døden som ledsager, mens den stille eksistens forskriver sig til livet."
"Mens Jensen og Jacobsen overlader sine personer til lidenskaben og døden, så overlader Bang sine personer til livet. Og det er i virkeligheden meget farligere."
Sven Holm
Underspillet, uudtalt, originalt
Det er det dramatiske, det teatralske og det drastiske. Og samtidig det finslebne og den stille stemme, historier fortalt med en hvisken. Sven Holm karakteriserer Herman Bang med ordet 'modsætninger'.
"Det er det underspillede og det uudtalte, der er så originalt hos Herman Bang," fortæller han. "Bang er stærkest, når han er stille, når han spiller stille, men samtidig er dramatisk".
Især har Bangs erindringsroman Det Grå Hus, gjort indtryk. "Her viser Bang det, han er suveræn til," fortæller Sven Holm. "Bang bruger talesproget til det yderste. Hans talesprog har en trampolin af betydning under sig. Herman Bang kan fortælle en historie med 18 replikker og sige alt."
"Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er, Bang kan. Det er både sproget, replikkerne, og tonefaldet. Mest af alt er det usagte, som siger en utrolig masse. Man kan og skal ikke komme det nærmere. Pointen er, at Bang kommer så nær ved kun at være 'lige ved'."
Naja Marie Aidt
Danmarks Hemingway
Da Naja Marie Aidt læste Herman Bang for første gang som ung, havde hun en oplevelse af, at hans bøger åbnede en helt ny verden for hende. "Det er jo en meget klassisk oplevelse," siger hun, "men han var en af dem, der gjorde mig bevidst om, hvad litteraturen kan". For Naja Marie Aidt var det især Bangs persontegning der gjorde indtryk.
"Herman Bang skriver poetisk prosa, der går ind i de mindste dirrende øjeblikke, i naturbeskrivelser, og samtidig i sine personer. Han kan male mennesker og skæbner som ingen anden. Han havde en interesse i mennesket, også de små mennesker, og en følsom måde at skrive realisme på, som var ny, og som har dannet skole".
Hun kalder Herman Bang 'Danmarks Hemingway', og mener, at han har haft uendeligt stor betydning.
Det er især hans persontegninger, hun mener har præget alle forfattere i dag.
"Det er hans præcise kvindeportrætter, der er noget særligt," mener Naja Marie Aidt, der personligt holder mest af Bangs Ved Vejen. Det var netop portrættet af Ved Vejens Katinka Bai, der fra første færd gjorde indtryk på den unge Naja Marie Aidt.
