Læsetid: 1 min.

FOLK

Kultur
4. juni 2007

ved Thomas Hebsgaard

Christian Poulsen

FOLK dækker fodboldbraget og det følgende awardshow: Chr. 'Mavepuster' Poulsen vinder Årets klovn 2007, langt foran toeren Bobo og overraskelsen Svend Hat.

Årets tosse

Vinderen nægter sig skyldig i at have slået ud efter dommeren. Det er det dummeste, vi nogensinde har hørt. Han fejrede i øvrigt anholdelsen med at brække sin egen finger mod en væg.

Årets moralist

'Den slags hører ikke hjemme på en fodboldbane,' konstaterede Esbjerg-træner Troels Bech i studiet efter kampen - en uge tidligere sloges han på Australian Sportsbar med sin egen forsvarsspiller.

Årets sortseer

Går i 2007 til anfører Jon Dahl Tomasson, der efter kampen blev spurgt, hvad konsekvenserne mon blev. 'Jeg formoder det værste,' konstaterede han med vådt hår og meget, meget dyb stemme.

Årets svensker

Går også til Christian Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her