Læsetid: 4 min.

Grå er smertens farve

Sommerens store udstilling på Hamburger Bahnhof i Berlin er en rejse ud på rationalitetens overdrev. Med en kirurgs grundighed analyserer den smertens væsen
Sommerens store udstilling på Hamburger Bahnhof i Berlin er en rejse ud på rationalitetens overdrev. Med en kirurgs grundighed analyserer den smertens væsen
18. juni 2007

Selvom glaskupler og designbutikker efterhånden har forvandlet Berlin, trænger fortidens skygger sig stadig på. Mellem de stålindfattede facader skyder rækker af mindesmærker op og husker besøgende på, hvorfor det hele gik, som det gik. Som ingen anden by befinder Berlin sig i brændtpunktet mellem fortid og fremtid. Det er denne kreative udveksling mellem vision og erindring, der har gjort byen til Europas nye, kulturelle centrum - og til verdens største scene for eksperimenterende kunst.

Et af Berlins trækplastre denne sommer er udstillingen 'Schmerz - Kunst og Wissenschaft'. Udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem museerne Hamburger Bahnhof og Medizin-historisches Museum, er en opfølger på sidste års 'Melancholie: Genie und Wahnsinn in der Kunst' på Neue Nationalgalerie. Mens forgængeren havde grænselandet mellem genialitet og vanvid som tema, stiller nærværende udstilling skarpt på smerten som eksistentiel drivkraft for menneskelig handling. Det er en rystende smuk oplevelse, der formår at spørge til selve rationaliteten som grundlag for vores forståelse af verden.

Myte og rationalisme

'Schmerz' former sig langs to forskellige spor. Et historisk med kristendommen i centrum og et videnskabeligt med sygdommen som fokus. Mellem disse to spor væver kunsten sig ind og ud som refleksion over rationalitetens grænse og mytens begyndelse. Allerede ved synet af udstillingens første genstand, en læderomviklet bidestok til brug ved operationer uden bedøvelse i det 19. århundrede, tilføjes dog straks endnu et spor. Nemlig det rent fysiske ubehag ved smertens associationer, der sætter sig i kroppen på den besøgende.

Efter bidestokken fortsætter 'Schmerz' i Hamburger Bahnhofs imponerende hovedrum med værker af Anselm Kiefer og Richard Long. Kiefer er kendt herhjemme blandt andet fra udstillinger på Louisiana. Hans billeder er alvorstunge erindringsværker over tyskernes krigsfyldte historie. I Kiefers materialevalg indgår jord og tørrede planter som metaforer for romantikkens forestilling om Blut und Boden, jordens og blodets organiske forbindelse, der med nazisterne fik fatale konsekvenser. Også blyet er et gennemgående materiale hos Kiefer. I det monumentale værk 'Volkszählung' registrerer et bibliotek af afbrændte blybøger tyskernes jødeforfølgelser og systematiske forsøg på at slette et helt folk fra historien.

Anselm Kiefers ruinøse univers går igen i Richard Longs 'Berlin Circle'. Long tilhører den britiske Land Art tradition, der gennem 1970'erne skabte skulpturelle værker direkte i naturen. I 'Berlin Circle' har Long lagt et kolossalt antal råt tilhuggede sten tilrette i en perfekt cirkel på gulvet i museet. Som et hav af efterladte murbrokker mimer skulpturen Berlins mentale tilstand oven på krigen. Værkets geometriske form skaber imidlertid en slags orden i kaos.

Smertens hemmelighed

I museets vestfløj får smerten sit første menneskelige ansigt. Det er imidlertid ikke hr. hvemsomhelst, som det gør ondt på. Med undertitlen Views of pain skærer udstillingen ind til den største smerte, der er forvoldt i den kristne historie: Jesu' lidelse på korset. Gennem en række okkulte værker og kirurgiske instrumenter blotlægges langsomt smertens paradoksale hemmelighed. Nemlig dén at vi er skilt fra vores oprindelige tilstand i paradis - og nu kun gennem smerten kan bringe os selv i kontakt med guddommeligheden.

Den tyske renaissancekunstner Albrecht Dürer forstod bedre end de fleste smerten som vejen til erkendelse af Gud. Som 50-årig blev Dürer smittet med malaria, der i 1521 var en uhelbredelig sygdom. Syv lange år og en milt på størrelse med en vandmelon tog det kunstneren at dø. Ikke overraskende kom Dürer til at identificere sig indgående med frelseren og lærte at udholde sin smerte i sikker forvisning om et behageligere liv efter dette. Dürers vidunderlige serie på 11 træsnit om Jesu lidelse, som vises på udstillingen, kan ses som et forstudie for hans eget, senere endeligt.

Også den britiske kunstner Francis Bacon havde smerten tæt inde på livet. Fra filmen Love is the devil er historien om Bacons sadistiske forhold til modellen og elskeren George Dyer gjort almindelig kendt. I tryptikonet 'Crucifixion' ses en henrettelsesscene af en nøgen mand, der bærer et armbind med hagekors. Referencen til krigsretten i Nürnberg er åbenbar, men der er en lystfuldhed omkring straffen og torturen hos Bacon, der trandscenderer historien og gør lidelsen ubehageligt nærværende. Overfor Bacon er der på udstillingen installeret en stor glasreol med sygdomsbefængte indvolde konserveret i formalin. Her når samarbejdet med Medizin-historisches Museum sit foreløbige, æstetiske højdepunkt. Det er ganske forfærdeligt at se på. Og ganske forfærdelig smukt.

Døden som udfrielse

I Hamburger Bahnhofs østfløj finder man sektionen The ecstasy of pain. I forlængelse af sygdom/udfrielses-temaet finder man her en række store værker af kunstnere som hollænderen Rineke Dijkstra, hvis fotografier af nøgne, nybagte mødre signalerer en anden positiv betydning af smerten. Og man finder Theo Thiesmeiers film Ausschnitte aus Sportfilmen, der viser klip af berømte sportsfolk kollapse efter overmenneskelige præstationer på stadion.

Atter flirter udstillingsarrangørerne med døden. I William Kentridges poetiske tegnefilm History of the main complaint finder vi den hvide hovedperson i respirator efter en påkørsel af hele Sydafrikas sorte befolkning. I overført betydning. Og i Sam Taylor-Woods Brontosaurus er en nøgen mand muligvis i færd med at danse sig ind i døden. I begge tilfælde synes døden dog at være en udfrielse fra et henholdsvis skyldbetynget og alt for sårbart liv.

På tyske museer er man ikke bange for at kræve noget af sit publikum. 'Schmerz' er ikke nogen let tilgængelig udstilling, men fordrer en veloplagt deltagelse af sine besøgende. De heldige er til gengæld garanteret en kunstoplevelse af de sjældne.

*

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu