Læsetid: 4 min.

Åh, det frydefulde Arabien

Herligt at blive mindet om et Arabien med listige kvinder, kække knøse, tjenstvillige ånder og en gevaldig appetit på tilværelsen: 1001 nats Arabien, som er til opfriskning i muntert britisk værk
18. august 2005

Sikke et frydefuldt Arabien, man mødte som barn, når man blev suget ind af 1001 nats eventyr. Et Arabien lige så farverigt, som Danmark kan være blegt. Et Arabien med listige kvinder, kække knøse, tjenstvillige ånder, flyvende tæpper, strålende paladser - og alle personerne ledet af en gevaldig appetit på tilværelsen. Man spurgte sig selv: Findes der virkelig et sådant land?

Ja, det gør der - i 1001-nat. Nu kan man læse om, hvorfor man blev så grebet som barn. Carsten Niebuhr-instituttet udgiver den lærde og muntre brite Robert Irwins indføring i det klassiske værk.

I sig selv er det underligt, at 1001 nat er havnet i børneværelset. "Al stor litteratur ender som børnelitteratur," bemærkede den argentinske forfatter Jorge Luis Borges - og overså Proust og Dostovjevskij.

Og unægtelig er det en ludbehandlet udgave af 1001 nat, der lægges foran de små. Originalen udmærker sig ved en kogende sanselighed, som italieneren Pier Paolo Pasolini lader dampe i sin filmudgave fra 1974. Fjernet fra børneudgaven er også de lange svøb af poetisk tekst, der løber som et murbånd i originalen.

Hvis altså man overhovedet kan tale om en 'original' i tilfældet 1001. Værkets arabiske og europæiske eksistens er slynget sammen som et elskende par.

Som et elskende par

Franskmanden Antoine Galland fik i 1704 fat i et syrisk 1001-manuskript, som han oversatte, idet han samtidig indflettede sin oversættelse af Sindbad Søfareren, som han havde fået fat i ad anden vej, plus historier, som han havde fået fortalt - eller selv fandt på. Det er kun gennem Galland, at Aladdin og Ali Baba og de fyrretyve røvere er blevet en del af 1001-eventyr-kredsen. De findes ikke i noget overleveret arabisk manuskript fra før Galland, og senere arabiske manuskripter har oversat dem 'tilbage' fra hans version.

Altså en nærmest eventyrlig forvirring. Som bliver endnu større, hvis man søger at finde de 'ægte' 1001-nats historiers udspring. De synes at være blevet til i det, som Robert Irwin kalder menneskehedens "oceaner af historier" - strækkende sig helt tilbage til det klassiske Grækenland og flydende gennem de 5. århundredes Indien. Irwin skriver:

"Der er faktisk næppe en eneste fortælling i hele 1001 nat, som ikke har sine forgængere, aflæggere eller analogier. Fortællinger udvikler sig til andre fortællinger, og de fordobler, udbygger, omvender, forkorter, sammenkæder og kommenterer deres egen struktur i en endeløs forvandling - men har der nogensinde eksisteret en oprindelig udgave af nogen af dem?"

Første arabiske omtale af eventyrkredsen kan spores tilbage til første halvdel af det 10. århundrede, hvor en egyptisk historiker nævner den som en gruppe bøger, der indeholder spændende historier "kommet til os fra persiske, indiske og byzantinske bøger og oversatte for os".

Spejlbillede i 1001 nat

Skæbnen har villet det således, at det ældste arabiske manuskript, der nu kendes til 1001-nat, er det, som Galland brugte til sin udgave. Det gør det muligt for os at se, hvor han snød, men i øvrigt har det bidraget til, at hans udgave har kunnet fortrænge den arabiske version.

Galland gjorde som slægtled af 1001-nat-oversættere efter ham: Han spejlede sit eget Arabien-billede i sin oversættelse, og han foretog den pyntning, som han vurderede, at hans hjemlige publikum ville bifalde. Således gjorde han paladserne endnu prægtigere og mere eksotiske, hvorimod han dæmpede poesien og skruede erotikken på vågeblus.

I hans arabiske tekst stod om en kvinde: "Så lagde hun sig på ryggen, spredte benene og sagde: 'Foren jer med mig og tilfredsstil min lyst.'"

Dette forløb blev i den franske udgave til, at "hun uden undseelse gjorde dem et mærkeligt forslag." Så kan enhver jo tænke sit, men ærbarheden har det med sætte sig tungt på livets knopskud.

En senere fransk oversætter, J.C. Mardrus (1868-1949) fulgte sin tidsalders forventninger ved at pumpe erotikken op. Det han hans hypersexede udgave, der i 1960'erne og 70'erne nåede danske voksnes sovekammerhylder i Mogens Boisens oversættelse.

Så 1001-nat er unægteligt en variabel størrelse. Imellem kønsakterne snor sig fabler, fortællinger, debatter, politiske allegorier, mystiske anekdoter, praktiske religiøse anvisninger og komedier. Gallands 'ægte' arabiske manuskript havde kun 40 historie, rækkende til 282 nætter, hvad der var blandt årsagerne til hans plukhugst andre steder.

Der mangler nætter

1001-nats underholdning er det selv i de omfangsrigeste udgaver svært at nå op. I tidligere udgaver hed værket 1000-nætter, men det tal blev droppet, da det på grund af sin rundhed tilhører Gud. 1001 skal snarest forstås i betydningen 'nærmest uendelig'.

Irwin fremhæver, at 1001-nat står som "produkt af en middelalderlig kultur, der var selvtillidsfuld, tolerant og pluralistisk." Historierne rummer sympatiske portrætter af kristne og jøder, og muslimerne kan være nogle værre nogle. I vore dages Mellemøsten er holdningerne til værket blandede. Det dumper på politiske og religiøse lakmus-prøver.

Irwin fremhæver, at historierne ikke har megen fidus til kvinder. De er evigt lystne og optændt af trangen til at bedrage deres mænd. Det er dårlige erfaringer med sin tidligere kone, der var utro, og som han derfor lod henrette, der får rammefortællingens konge til at aflive alle sine efterfølgende hustruer morgenen efter brylluppet. Det er derfor, Sheherezade må ende hver nat med at holde ham spændt på en fortsættelse. Som hun har holdt verden spændt lige siden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu