I 2005 var der et rend op og ned ad Nørrebrogade. Et rend af musikalske forsøgsdyr, af rytmiske overvejelser, af uendelige tonerækker.
På Nørrebrogade boede dengang både flere medlemmer af Kroger Kvartetten og komponisten Per Nørgård, der arbejdede på en strygekvartet, hans 10., tilegnet de fire musikere.
"Vi har været Pers forsøgsdyr, musikken er blevet til gennem eksperimenter," fortæller violinisten Maj Kullberg.
"Det er fedt at komme tæt på den skabende kraft," tilføjer Alexander Øllgaard, der også spiller violin.
De mange telefonopkald, musikalske møder og ture op og ned ad gaden repræsenterede en særlig chance for både musikere og komponist.
"Brahms og Mozart kan man ikke ringe til, og typisk spiller man bare værket én gang for en nulevende komponist. Under en orkesterproduktion er der ikke tid til at gå i detaljer, som vi gør det" siger Maj Kullberg.
"Vi har arbejdet med Pers 10. kvartet, Høsttidløs, i to år. Undervejs har han revideret stemmerne, lyttet til vores forslag, vist os nye musikalske lag og givet os nye billeder på, hvordan han opfatter musikken."
Nørgård-romantik
Kroger Kvartetten debuterede i 1999, og Per Nørgårds musik har været med hele vejen.
"Det er nærmest blevet vores identitet at spille Nørgård," forklarer cellisten Jakob Kullberg, Maj Kullbergs bror.
"Det var slet ikke en plan fra starten," supplerer søsteren.
"Vi kom bare dybere og dybere ind i musikken, og så kunne vi ikke stoppe igen."
For tiden er musikerne i gang med en indspilning af Per Nørgårds seneste fire kvartetter, og i aften opfører de Høsttidløs til komponistens 75 års fødselsdagskoncert i Tivolis Koncertsal.
"Kvartetten samler næsten alle ideer, teknikker og elementer fra Pers komponistliv," mener Maj Kullberg.
"Alt, han har udviklet, ligger klar som et stort ordforråd, han bruger løs af. Men den starter med en melodi, et nærmest romantisk tema, og det er meget atypisk for Pers kvartetter. Han er blevet mere lyrisk på sine gamle dage!"
"Det er svært at være lyrisk og romantisk i vores tid. Musikken kommer nemt til at lyde som plat genbrug," siger hendes bror og fortsætter:
"Men hos Per er der altid en filosofisk dybde. Der er altid et nyt lag at arbejde med, ligesom hos Bach. Per går ikke kun efter en enkelt smuk akkord, der er altid en større mening. Den holisme og filosofi, der ligger bag hans værker, er et billede på den søgende person, han er."
"Starten af kvartetten er inddelt efter 'de gyldne proportioner', musikkens svar på billedkunstens gyldne snit, som Per arbejder meget med," forklarer Maj Kullberg.
"Men Per er aldrig 'ordnung muss sein-agtig'," tilføjer Jakob.
"Hvis han synes det er nødvendigt, bryder han reglerne. Og hans næste værk bliver garanteret helt anderledes, som en reaktion på de seneste værkers deja-vu'er. Per bliver aldrig længe på samme sted. Gennem hele sin komponistkarriere har han altid haft mange facetter: Krads, bidende, romantisk, lyrisk".
Nørgård-sommer
Maj og Jakob Kullbergs forældre er venner af Per Nørgård, og de har kendt hans musik siden barndommen.
Alexander Øllgaards første oplevelse med det nørgårdske tonesprog var i konservatorieårene. Her blev han inviteret til USA for at spille komponistens 5. kvartet.
"Det var først, da jeg lyttede til en koncertoptagelse, at melodien samlede sig for mig, og det gik op for mig, hvordan stemmerne hænger sammen," fortæller han.
"Det tog tid at få musikken ind under huden."
Alligevel var han solgt - han måtte spille mere Nørgård. Snart kom Maj og Jakob Kullberg med i kvartetten, og den fandt sin form som den nuværende Kroger Kvartet. I 2001 havde de deres 'Nørgård-sommer' hvor de øvede og øvede, og så var kursen sat.
"Det er krævende musik. Men når først man kender værket så godt, at man kan slippe for at tænke, men nøjes med at opleve, så er det helt fantastisk at være en del af," siger Maj Kullberg.
"Der gik lang tid, før vi havde mod på at spille for Per," fortsætter violinisten.
"Det første han hørte var den niende kvartet. Den er dødsvær, det tog en sommerferie at få hul på den. I dag har vi vundet hans tillid, og vi bliver stadigt bedre til at arbejde sammen og forstå hinanden."
"Hvis Per synes, vi skal gå hjem og øve os, så siger han det," fortæller Jakob Kullberg om samarbejdet. "Men han er ikke pedantisk. Han er åben over for forskellige fraseringer og fortolkninger, og hver gang, vi spiller for ham, giver han os nye indgange til musikken."
Kvartettens bratchist, Sanna Ripatti, kunne desværre ikke deltage i interviewet
