Læsetid: 3 min.

En arabisk kvindes seksuelle frigørelse

Bestsellerromanen 'Mandelen' er et radikalt opgør med religiøst legitimeret kvindeundertrykkelse
23. november 2006

Nedjma er pseudonymet for en 40-årig algiersk kvinde. Med sin, efter eget udsagn delvist selvbiografiske, stærkt erotiske roman Mandelen retter hun et skarpt angreb mod religiøst legitimeret kvindeundertrykkelse. Blandingen af svedig sex og sprængfarligt politisk stof har gjort bogen til en bestseller ude i verden, og nu har Tiderne Skifter udgivet den på dansk.

Løst krudt i revolveren

Mandelen anvender dannelsesromanens konstruktionsprincip som skabelon. Den unge uerfarne Badra forlader sin hjemby for at rejse ud i verden. Her udvikler hun sig som individ og vender derefter hjem til landsbyen igen, hvorfra hun erfarent og reflekteret fortæller sin historie.

I den marokkanske flække, Badra vokser op i, dæmoniseres den kvindelige seksualitet systematisk. Væbnet med Koranen forbyder mødrene deres døtre at sidde med spredte ben, undersøger deres underliv og lytter med, når de går på toilettet for at sikre sig, at mødommen er intakt. Imens besøger fædre og sønner flittigt det lokale bordel.

Som ganske ung afsættes den smukke Badra til en langt ældre notar, som hun skal forsyne med drengebørn. Ægteskabet reducerer helt åbenlyst hendes krop til en rugekasse, der skal demonstrere mandens virilitet og sikre slægten. Viriliteten står det imidlertid sløjt til med, for selvom den gamle gris savlende og prustende bestiger den unge skønhed igen og igen, forbliver hun barnløs.

Ondsindet chauvinisme

Om end det tydeligvis skyldes, at den aldrende notar kun har løst krudt i revolveren, lægges Badra for had af manden, hans familie og i sidste ende hele landsbyen. Det lykkes hende imidlertid at flygte fra hjemstavnens massive misogyni. Hendes liberale tante i Tanger tager kærligt imod hende og introducerer hende langsomt til metropolens dekadente overklasseliv. Her diskuterer man fransk litteratur, sniffer coke og knalder med hinanden på kryds og tværs.

Badra forelsker sig i den rige, frivole hjertekirurg Driss. Selvom den lidt stereotype dandy viser sig at være noget af en bandit, hvis forestillinger om kvinden måske i lige så høj grad som landsbyboernes har sine rødder i en filistrøs, ondsindet mandschauvinisme, er det ham, der kickstarter Badras seksuelle emancipation. Hans introduktion til lagengymnastikkens svære kunst får hende til at genopdage sin egen seksualitet - "Det var helt latterligt: Jeg var blevet forelsket i min egen kusse" - og hun barberer væg-til-væg-tæppet af og kaster sig begejstret ud i stadig mere avancerede seksuelle discipliner, som bogen beskriver ganske detaljeret, sine steder sanseligt, andre lettere floskuløst.

Intens erotik

Med de intenst erotiske scener søger Nedjma tilbage til en rig tradition for frække fortællinger i arabisk litteraturhistorie. Hun refererer da også selv eksplicit til Sheik Nefzaouis legendarisk lumre Den duftende have. Men hvor den gode sheik fortæller fra et mandligt perspektiv og i høj grad reproducerer et traditionelt kønsrollemønster, er Mandelen udpræget subversiv i sin undersøgelse af den kvindelige seksualitet. Badra overskrider radikalt samfundets normer i sin resolutte afvisning af den traditionelle kvinderolle, og der lægges ikke skjul på, at det er det brutalt mandligt dominerede samfund og ikke Badra, den er gal med.

Som religions- og kønspolitisk debatindlæg er Mandelen dermed entydigt interessant. Alene det, at forfatteren har set sig nødsaget til at skrive romanen under pseudonym, vækker stof til eftertanke. Litterært betragtet savner man en mindre selvhøjtidelig stil frem for den lidt anstrengende gravitas, der bl.a. kommer til udtryk i emfatiske repetitionsmønstre - a la "Alene. Uden krop. Uden mand. Uden børn." - og så er det altså utjekket, at romanen indeholder hele 67 fodnoter, delvist forfatterens egne og delvist oversætterens, der forklarer de arabiske begreber, Badra anvender. Det ødelægger ganske enkelt flowet. Når Badra og Driss midt i et intenst forspil ophidset diskuterer Driss' biseksualitet, er denne anmelder i hvert fald ligeglad med, at andaloussi betyder "musiktradition fra Andalusien, videreudviklet i Marokko efter den katolske generobring af Spanien i 1400-tallet".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu