Læsetid: 4 min.

Baglæns blyant

Ny tyk tegnebog om danske arkitekters grafik ser mere tilbage end frem, mens en tyndere om Det danske Institut i Rom straight dokumenterer ånden i labyrinten, og David Oursler i Kunstforeningen projicerer bybillederne skulpturelt i mørke
Kultur
2. maj 2006

Tony Oursler er et stort navn på videohimlen. Hans installationer er både uhyggelige og legesyge, med glippende øjenæbler i mørket eller talende ansigter på æggehoveder. Og så har han arbejdet sammen med arkitekten Rem Koolhaas.

Oursler har også selv en arkitektonisk åre. På en udstilling i Kunstforeningen Gl. Strand - denne uge inkl. - er der både arkitekturmodeller med video på facaderne og i aftentimerne projektioner på selve bygningen ud mod kanalen.

Inde på etagerne er et par store hvide klodser skubbet skævt sammen med levende billeder på overfladen. Andre modeller viser byrum med projektioner gennem spejle på træer og glasfacader i New York, London eller Barcelona.

Perspektiv

Øjets funktion er ikke så ligetil. I middelalderen, mens perspektivteknikken endnu var under udarbejdelse, hævdede én skole at synslinjerne udgik fra øjet og så at sige hentede det sete hjem.

Andre mente, som nu, at det er lyset fra genstanden der opfanges af øjet. Men hvad der derefter sker, er mere indviklet end den gængse opfattelse af øjet som et fotografiapparat og øjets bagvæg som en slags lærred i biografen med konkret billede af verden udenfor.

Sådan forholder det sig ikke. Nethinden og hjernen udgør en mere indviklet perceptionsproces med særlige nerveceller for farver og rum, og for flader og kontrast.

Ourslers lysende øjenæbler ved tydeligvis noget om den side af sagen, også selvom de er lavet af udstoppet lærred eller plast. Ousler ved noget om, hvordan synslinjerne bliver til billeder og rum, og hans videobilleder går selv ud i rummet og danner strukturer og lægger farver på væggene.

At de så samtidig fortæller dramatiske historier ligger uden for denne skrevne arkitektoniske opsats om rum og syn og stregkoder - som afbildning af noget givet, og som fortælling om noget, der kan blive.

Grafik

Hvad gør en arkitekt når han tegner - ud af hovedet eller med givent motiv? Det prøver en ny stor kaffebordsbog at indkredse. Den ene af dens to redaktører er leder at Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger, den anden arkitekt og tidligere tegnelærer på Arkitektskolen.

Anledningen til bogen om danske arkitekters tegninger i det 20. århundrede er angiveligt, at den isolerede tegneundervisning er under afvikling. Det er der flere grunde til. En af dem er computerens tegneprogrammer.

3d-animationer og grafiske tryllekunster på skærmen kan unægtelig noget andet og mere illusionistisk end papir og blyant, og fra næste år vil statslige myndighededr kun modtage byggeprojekter i digitialiseret form. Spørgsmålet er så om computeren dermed sætter blyanten ud af kraft som meddelelsesmiddel og som redskab for den visuelle tanke.

Bogens redaktører mener, at computerbilleder ligner noget fra et livsstilsmagasin. Omvendt kunne man hævde at arkitekttegningerne og akvarellerne i bogen kan minde om noget, man hænger på væggene i en biedermeierstue.

Arkitekter er groft sagt opdraget til at tegne og male som man gjorde i guldalderen. I projekteringen er der mere frit slag i bolledejen, men rejseskitser og (undskyld det franske!) croquistegninger er mestendels så annodazumal, at behovet for en pædagogisk revision længe har været nærliggende - for nu at sige det diplomatisk.

Visualisering

At være god til at tegne er et lovlig almindeligt begreb. Det er klart, at man kan lære sig nogen kneb og forstå at kende forskel på lavering og skravering, kontur og toning. Men før end arkitektblyanten foran motivet rammer papiret, er det vigtigt at gøre sig formålet klart. Er det rumforløb eller lysforhold, der er ærindet? Eller er opgaven en skitse af en endnu ikke klargjort ide om et hus, en by eller en stol?

I og med at artefakterne er blevet mere komplicerede end de var for 100 år siden, kunne man forestille sig at nye tegnemåder havde vundet indpas. Det har de også - i det ydre! Med andre kulører og stregmåder. Men det er stadigvæk de flade opstalter og de illusionistiske centralperspektiver der fører. Dem med alle linjer samlet i et øje- eller forsvindingspunkt bagest i billedet.

Tilbage i modernismens barndom omkring 1920 blev mere kubistiske afbildingsformer introduceret. Og i dekonstruktionismens navn indfandt sig et halvt århundrede senere andre strukturelle og lagdelte diagrammer. Men ikke gennemgribende og generelt, så måske er det derfor computerprogrammerne hurtigt blev så stor en fristelse, fordi modelfotos og stregkonstruktioner nu kan blandes og volumenerne iklædes overflader af mere eller mindre vellignende eller pirrende art.

Dem er der ikke mange af i bogen, men nok at se på alligevel, vådt i vådt og med tør eller løs streg.

Labyrint

Da arkitekten Kay Fisker og hans medarbejdere fra slutningen af 1950'erne skitserede og projekterede Det danske Institut i Rom var tegneformen ganske almindelig. Plan, snit og facade og perspektivtegninger eller modeller til at overbevise bygherren. Og det har givetvis været nødvendigt, fordi det labyrintiske hus er svært at aflæse på flade tegninger af ruminddelinger og gennemskårne bygningskroppe.

Tegningerne var i mange år forsvundne men blev genfundet i en af Instituttets arkæologiske studieskuffer. Marianne Ibler, der selv er arkitekt, har skrevet hovedteksten i bogen, som hun udgiver på sit nystartede forlag Archipress, der på engelsk skal introducere dansk arkitektur i udlandet. Jens Lindhe har fotograferet, lige så stramt som det gule murstenshus er - næsten klaustrofobisk i sin indadvendte studiestemning. Andre kortere artikler indkredser Instituttets historie og formål.

Bogen afkoder labyrinten og den bygning som øjet har set for sig og hånden i sin tid nedfældet som tegninger til opførelse af murere og snedkere. Sådan er det stadigvæk, også selvom musen i en del af proceduren har afløst blyanten.

Tony Oursler, Kunstforeningen Gl. Strand, til 7. maj

C.M. Schmidt og K.J. Lassen: Tegning, danske arkitekters tegninger fra det 20. årh. Aschehoug. 270 s., 240 ill., kr. 349

M. Ibler, H.Tvarnø og K. de Fine Licht: Kay Fisker and the danish Academy in Rome. Archipress. 85 s. ill., kr. 520

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her