Nyhed
Læsetid: 3 min.

Børneteatre lider under kommunalreformen

De nye kommuners kulturforvaltninger bruger mere tid på at få styr på strukturen end på teaterindkøb. Det går ud over børneteatrene
Kultur
24. april 2007

 

Børneteatre landet over har i forårssæsonen oplevet en faldende interesse fra de kommunale indkøbere. "En af årsagerne er kommunesammenlægningerne," konstaterer formanden for Børneteatersammenslutningen, Henrik Køhler. Han beskriver, hvordan der hersker en vis forvirring i de nye kommuner, som giver usikkerhed i branchen. I mange tilfælde betyder det, at man i kommunerne har travlt med at få styr på den nye struktur frem for at bestille nye forestillinger. "Der er tale om et tohovedet uhyre: På den ene side betyder strukturreformen, at det sædvanlige formidlingssystem har været sat på pause. I hele netværket har man sat beslutningerne på stand by, indtil man ved, hvad den nye struktur kommer til at betyde. På den anden side oplever man i flere kommuner, at sammenlægningerne skaber forvirring," siger Henrik Køhler. Han har talt med kommuner, som har lagt tre kultur-afdelinger sammen, men hvor man samtidig skal videreføre indkøb til børne-teater for én kommunes budget.

Svigtende salgstal

Den situation betyder, at mange teatre ikke har solgt i nærheden af, hvad de gjorde i samme periode sidste år. Henrik Køhler fortæller, at Jytte Abildstrøms børneteater, Riddersalen i København, hvor han er daglig leder, har oplevet en nedgang på 50 procent. Det samme billede går igen andre steder i landet. På Teater Rio Rose bekræfter man denne tendens: "Vi har oplevet markant svigtende salgstal," siger Klaus Eggert, der er daglig leder. Han mener, der er flere forklaringer på de faldende salgstal. "Kommunesammenlægninger betyder, at man har rigeligt at gøre med at afklare koordineringen generelt. Og mange af de tidligere kontaktlærere har sagt fra. Vi har været for dårlige til at tiltrække næste generation af kontakter, og det går ud over vores netværk. Som branche skal vi derfor til at markedsføre børneteatret som en samlet størrelse." Henrik Køhler mener også, at der er store udfordringer for børneteatret forude. "Vi håber, at dalende salgstal er et forbigående fænomen, og at kommunerne kommer på banen igen, når man har fået styr på den interne struktur. Samtidig må vi erkende, at vi længe har været priviligerede af gode netværk til skoler og institutioner. Dette skal i høj grad profesionaliseres," siger Henrik Køhler.

Øget konkurrence

Henrik Køhler mener også, at børneteater oplever en stigende konkurrence fra andre genrer. Stand up, musik og video har gjort sit indtog på skolerne. "Der er behov for nye tiltag, så børneteater ikke går i glemmebogen. Dette sker blandt andet nu i Teatercentrum, som er nedsat af Kulturministreriet. Den primære rolle bliver her at synliggøre børneteater på en ny måde." Niels Grønne fra gadeteatret Dansk Rakkerpak mener ikke kun, det handler om synliggørelse. "Teatrene har ikke sovet i timen. Hele børneteaterområdet er velorganiseret," siger han og fortsætter: "Men vi kan mærke, at flere kommunale indkøbere har haft færre penge at gøre godt med på det seneste. Tendensen er tydelig i f.eks. Sakskøbing og Rødding, hvor små kommuner, der før har prioteret børneteater højt, er blevet lagt ind under større kommuner uden en teaterpolitik. Så bliver der færre forestillinger til børnene, og hele situationen er selvforstærkende. Når der bruges færre kommunale midler, medfører det samtidig, at den statslige refusionsstøtte reduceres." Henrik Køhler frygter, at situationen går ud over børneteatret, både i dag og fremover. "Det er ikke en klagesang fra en branche. Mange af de nye storkommuner har valgt at sætte børnekultur på plakaten. Men man kan frygte, at børneteatret bliver glemt," siger Henrik Køhler. mawi@iniformation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her