Læsetid: 8 min.

Det dopede Danmark

Snup da bare en pille. Vi søger i stigende grad at løse problemer med et hurtigt medicinsk fix. Især forbruget af stærk medicin blandt unge stiger, men ingen kender konsekvenserne af, at vi i stigende grad bruger medicin til at forbedre vores liv
Snup da bare en pille. Vi søger i stigende grad at løse problemer med et hurtigt medicinsk fix. Især forbruget af stærk medicin blandt unge stiger, men ingen kender konsekvenserne af, at vi i stigende grad bruger medicin til at forbedre vores liv
13. juli 2007

Julie Amby er en helt almindelig medicinforbruger. Som astmabarn har hun brugt en maske med binyrebarkhormon en gang om dagen. I dag 24 år gammel nøjes hun med at tage de stærke hormoner, når der er optræk til et astmaanfald. Hun får også små doser antidepressiv medicin. Det virker smertestillende, men gør hende også sløv og tør i munden. Sat op over for smerte og kronisk hovedpine efter et biluheld, så foretrækker hun dog medicinen. Når hovedpinen alligevel indtræffer, så står den på Panodiler et par gange om ugen. En halv sovepille kan hun godt finde på at tage et par gange om måneden. Piller, som hun har fået af sin mor. Det giver en tryghed at have pillerne liggende, når søvnen ikke vil indfinde sig.

Hovedpine, mavepine, nervøsitet, stress og søvnbesvær - en ting er sikkert: medicin skal der til. Lige fra sovemedicin til lykkepiller og hovedpinepiller. Alt sammen skylles ned i den skønneste orden, for vi vil ikke længere finde os i så meget fra kroppens side.

Blandt de 11 til 15-årige er medicinforbruget fordoblet fra 1988 til 2006, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet (KU). Det stigende medicinforbrug blandt de helt unge bekymrer forskere og fagfolk, fordi alle undersøgelser tyder på, at det er i teenageårene, at ens medicinforbrug gennem resten af livet bliver grundlagt.

"Der er jo mange muligheder for at løse problemer med søvnbesvær, hovedpine, mavepine og nervøsitet. Du kan gå en tur eller tage en snak med dine forældre eller venner, men piller er blevet en mere almindelig løsning, og det er måske ikke altid den bedste måde at løse problemer på," siger sociolog Bjørn Holstein fra Folkesundhedsvidenskab på KU, der er en af forskerne bag undersøgelsen af børns og unges medicinforbrug. Årsagerne til det øgede medicinforbrug blandt de 11 til 15-årige skal ifølge Bjørn Holstein ikke findes i, at de har det mere skidt. Faktisk er forekomsten af unge med symptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær og nervøsitet faldende.

Medicin for normale tilstande

Peter La Cour, der er psykolog og forskningsadjunkt på Sociologisk Institut, KU, mener, at vi i stigende grad tager medicin for at regulere helt normale tilstande som eksamensangst, kærestesorg og stress. Og det smitter af på børns og unges holdning til medicin.

"Langt de fleste problemer hos børn og unge kan faktisk bedre løses gennem terapi. Det er uhyggeligt, at det er blevet så udbredt at bruge også stærk medicin, når vi ved meget lidt om langtidsvirkningerne af at tage personlighedsforandrende stoffer midt i en vækstperiode. Stofferne er simpelthen alt for nye på markedet," siger Peter La Cour. Hans undersøgelser af, hvad der udløser en recept på lykkepiller, viser, at der er 80 procent chance for at tage fejl. Derfor er det fuldstændig diffust, hvad folk får medicin for.

"Usikker diagnostik gør, at for eksempel lykkepiller bliver udskrevet til alt muligt andet end depression. På individplan hjælper den praktiserende læge selvfølgelig bare en person med nogle problemer, men det skaber et samfundsproblem, at alt for mange får medicin for helt naturlige psykiske og sociale problemer," siger Peter La Cour.

Overlæge Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov forklarer, at øget fokus på f.eks. depression har gjort det til en langt mere udbredt diagnose.

"Lykkepiller giver samme effekt som kalktabletter hos 30 procent af de unge. Det siger lidt om, hvor stor psykisk effekt det har bare at få sat ord på problemerne," siger Per Hove Thomsen. Han er enig i, at terapi virker langt bedre i længden og mindsker risikoen for tilbagefald senere i livet.

Medicin på nettet

Det er de praktiserende læger, der udskriver 90 procent af al medicin i Danmark. Næstformand for Foreningen af Praktiserende Læger, Henrik Dibbern, mener, at lægerne generelt er tilbageholdende med at udskrive medicin til børn og unge, men grænsen for, hvornår man skal bruge medicin ved symptomer som depression eller stress, er ofte et spørgsmål om forhandling mellem læge og patient.

"Vi vil gerne begrænse brugen af medicin blandt børn og unge, men tærsklen for, hvad befolkningen som helhed vil finde sig i, før de vil have medicin, er blevet mindre, og det smitter også af på børn og unge. Men hvis jeg nægter at udskrive receptpligtig smertestillende medicin til en 18-årig, så er der jo også mange andre måder at få medicin på end hos lægen," siger Henrik Dibbern med henvisning til medicinkøb på internettet.

Børn og unge får ikke kun medicin fra lægen, men også fra forældrenes medicinskab. Og det medicinforbrug kan ikke aflæses i nogen statistikker.

En undersøgelse fra Odense Kommune blandt elever i 7.- 9. klasse fra november sidste år viste, at ni procent havde taget medicin mod søvnløshed inden for den sidste måned.

"Det overraskede os, at så mange børn tager medicin mod nervøsitet og søvnproblemer, for hvor får de den slags medicin fra?" siger sundhedsfaglig konsulent i Odense Kommune Mette Ladegaard. Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at kun 125 børn mellem 10-14 år fik udskrevet sovemedicin i 2005. Derfor må der være en del forældre, der åbner for medicinskabet, mener Mette Ladegaard og kalder det helt uacceptabelt, at forældrene deler ud af deres egen medicin.

"Konsekvenserne ved, at børn og unge får en opfattelse af kroppen som en maskine, der bare skal virke, er, at de glemmer at kigge på deres livsstil og gøre noget aktivt ved deres sundhed," siger Mette Ladegaard.

Medicinsk markedsføring

Medicin er blevet mere tilgængelig overalt i vores dagligdag. Markedsføringen af lægemidler er også intensiveret. Det er ikke lovligt at markedsføre receptpligtig medicin i Danmark. Derfor har det primært været lægerne, der har været udsat for markedsføring af lægemidler, men i dag er der langt flere kreative metoder, når det gælder markedsføring af lægemidler. Mange af de videnskabelige undersøgelser af lægemidler, der står i fagtidsskrifter, er finansieret af medicinalindustrien, forklarer Henrik Dibbern.

Også det øgede fokus på, at angst, tristhed og rastløshed er sygdomme, der skyldes, at der mangler et kemisk stof i hjernen, mener Peter La Cour, handler om vellykket markedsføring.

"Det er jo den ypperste løgn, at angst og depression på linie med sukkersyge er en fysisk sygdom, som handler om, at patienten mangler et stof i hjernen. De kemiske forandringer, der måtte være, kommer jo af psykiske og sociale påvirkninger, men når de bliver gjort til en sygdom i hjernen, så prøver vi at løse psykiske og sociale problemer medicinsk. Og det kan kun blive til symptombehandling med ufatteligt store offentlige omkostninger," siger Peter La Cour med henvisning til, at det offentlige støtter receptpligtig medicin med mange millioner om året.

Medicinsk trend

Medicinforbruget vil vokse endnu mere i fremtiden, mener lektor i samfundsfarmaci Claus Møldrup på Københavns Universitet, der har forsket i vores forhold til medicin.

"Børn og unge er bare et spejl af de voksne. Den omgang, vi har med medicin som voksne, smitter af på deres opfattelse af risici eller mangel på samme. Vores mere lemfældige brug af medicin gør også, at de unge er mere risikovillige over for at bruge medicin," siger Claus Møldrup.

Moderne medicin giver langt færre bivirkninger end tidligere, men Claus Møldrup mener dog også, at vores billede af risikoen ved medicin er præget af, at vi ikke har de samme store skandaler på nethinden, som man eksempelvis havde i 60'erne, hvor kvalmemedicin til gravide gav misdannede børn. Derfor er faren ved medicin i dag blevet mere uhåndgribelig.

"Selv om lægen eller apotekeren siger, at der kan være en risiko forbundet med medicin, så er det for de fleste ikke særlig overbevisende, fordi det er andenhånds ikke-erfaringer. Hverken lægen og apotekeren har selv prøvet det," siger Claus Møldrup og fortsætter:

"Vi udsætter os selv for store ricisi også ved almindelige lægemidler. På den måde er menneskeheden hele tiden med i et stort medicinsk forsøg. Godt nok er lægemidlerne testede, men det er ikke ensbetydende med, at medicinalindustrien ved alt om effekten af dem. Dels fordi lægemidler ikke altid bliver brugt efter hensigten, dels fordi nogle af virkningerne først kan ses på længere sigt."

Men vi er også mere villige til at tage chancen end nogensinde før, fordi vi i forvejen lever et liv fyldt med klimakatastrofer, kemikalier og kunst, mener Claus Møldrup. Vi tager chancen for at gøre vores liv bedre. Derfor er medicin i dag langt fra kun forbeholdt de syge eller lavere sociale klasser, hvor medicinforbruget traditionelt set har været højere. I dag signalerer medicin, at man har overskud til at forbedre sexlivet, eksamenspræstationen, hukommelsen eller humøret.

"Det er i høj grad blevet accepteret at bruge medicin til at forbedre sit liv. Det er de højtuddannede, de yngre generationer og folk i byerne, der bruger medicin på den måde, og det gør, at det ikke er så tabuiseret at bruge medicin, men snarere en trend," mener Claus Møldrup.

Julie Amby har et afslappet forhold til medicin, men har også forbehold, fordi hun er vokset op med en mor, der tog medicin mod alt.

"I dag stræber jeg efter at gå den naturlige vej først, men hvis det ikke virker, så tager jeg medicin," fortæller hun.

Grænsen for pillespiseriet, går for hende ved nervemedicin.

"Jeg synes, det er skræmmende, fordi du risikerer at miste kontrollen over dig selv i forhold til medicinen, men det er da helt legitimt at gøre det, hvis det kan hjælpe en. Medicin er ikke noget tabu overhovedet i min omgangskreds, men selv om der er en meget åben holdning, så skal alting selvfølgelig være med måde," siger Julie Amby.

Medicindebat

Hvor meget vil vi dope os selv for at præstere bedre? Peter La Cour efterlyser mere samfundsdebat om vores forhold til medicin.

"Misbrug er det relevante ord, når det gælder medicinforbruget i dag. Ikke for at træde på folk, der har det svært eller er syge, for vi kan ikke alle sammen være fuldblods biodynamiske individer, der ikke spiser piller, men vi har glemt den gyldne middelvej. Hvis vi kommer igennem vores livskriser på piller, så ender vi med en overfladisk tilstand, hvor vi ikke kan løse helt almindelige problemer uden en pille. Vi barnagtigøres kan man sige. Og det er en helt anden slags afhængighed end en kemisk craving, som vi endnu ikke kender omfanget af," siger Peter La Cour.

Claus Møldrup er enig i, at vi bør tage stilling til det øgede medicinforbrug, fordi det påvirker hele samfundsudviklingen. Når vi peger fingre ad Bjarne Riis' dopingforbrug, så peger vi faktisk på os selv, for i modsætning til cykelsportens verden, så har de færreste af os regler for medicinforbrug, hvis vi kan opnå succes med det, mener Claus Møldrup og fortsætter:

"Fra sundhedsmyndighedernes side er det som om, medicin er op til den enkelte. Men hvis vi bruger mange ressourcer på de raske, som tendensen går i retning af, så er der færre ressourcer til de syge. Det er som om, ingen tør tage den diskussion. Lægemiddelindustrien har jo for længst opdaget, at der et kæmpe købestærkt marked i det her, så de vil helt sikkert satse mere på livsforbedrende medicin, så vi måske i fremtiden kan blive mere kreative, mere socialt omgængelige og yde mere på arbejdet bare ved at tage en pille. Men spørgsmålet er om det er der, vi vil hen?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inge Nielsen

Ja, og meget medicin - især antidepressiv medicin - ordineres til borgere, selvom lægevidenskaben endnu ikke ved, hvorfor det virker. F.eks. er teorien om, at antidepressiv medicin virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen ifølge artiklen http://www.sundhedslex.dk/antidepressiv-medicin.htm slet ikke holdbar. Antidepressiv medicin virker ofte på patienter, men det vides ikke hvorfor. Derfor er det foruroligende, at så mange danskere dopes med noget, som man måske ikke kender konsekvenser af på længere sigt.