Læsetid: 6 min.

Doping kan ikke udelukkes på Team CSC

En række dopingforskere angriber nu det berømmede antidopingprogram på danskejede Team CSC. Det er umuligt at garantere et rent hold, siger de. Arkitekterne bag programmet afviser kritikken
Det meget omtalte anti-dopingprogram på det danskejede Team CSC er ikke nogen garanti for, at rytterne ikke er dopede, siger førende dopingeksperter. CSC ejes af den tidligere cykelrytter og Tour de France-vinder Bjarne Riis, der for nylig indrømmede, at han tog doping i sin tid som cykelrytter.

Det meget omtalte anti-dopingprogram på det danskejede Team CSC er ikke nogen garanti for, at rytterne ikke er dopede, siger førende dopingeksperter. CSC ejes af den tidligere cykelrytter og Tour de France-vinder Bjarne Riis, der for nylig indrømmede, at han tog doping i sin tid som cykelrytter.

Alessandro Trovati

19. juli 2007

Med glatbarberede ben og aerodynamiske hjelme mosler rytterne fra danske Team CSC i disse dage i uhørt hast og med fantastisk udholdenhed gennem bjerge og dale og franske landsbyer.

Netop CSC-rytternes hast og udholdenhed er i særlig grad uhørt og fantastisk, fordi de - angiveligt som nogle af de meget få deltagere i Tour de France - skulle være helt rene for doping. CSC, der ejes af den tidligere danske cykelrytter og Tour de France vinder Bjarne Riis, indgår nemlig i et antidopingprogram med læge, Rasmus Damsgaard fra Bispebjerg Hospital, og da han den 21. juni offentliggjorde rytternes testresultater, garanterede han, at rytterne ikke kan narre ham:

"Vi har indført et massivt og ikke mindst intelligent testprogram, som er umuligt at snyde," sagde han dengang til DR.

Den garanti bliver dog mødt med udbredt skepsis hos de førende dopingeksperter såvel i Danmark som i udlandet.

Carsten Lundby er seniorforsker ved Center for Muskelforskning på Rigshospitalet og arbejder til dagligt blandt andet med EPO. Han giver ikke meget for Rasmus Damsgaards forsikringer:

"Jeg ville med stor sikkerhed kunne dope mig og slippe af sted med det," siger han.

- Også hvis du blev underlagt CSCs antidopingprogram?

"Ja!"

Ifølge Carsten Lundby er de væsentligste anker mod påstanden om CSC's garanterede renhed dels, at rytternes hæmatokritværdier er mistænkeligt høje, og dels at der slet ikke findes metoder, som med 100 procents sikkerhed kan spore doping.

Finn Mikkelsen er sekretariatschef hos Antidoping Danmark (ADD), og han tilslutter sig Carsten Lundbys synspunkt.

"Jeg er enig i, det der med et program, som er stensikkert, det holder ikke," siger han.

Hæmatokritværdier

Hæmatokritværdien i blodet er en væsentlig parameter, når lægerne skal vurdere, om rytterne har taget doping. Den gennemsnitlige værdi for raske mænd er ca. 43 procent, men for at undgå falske positive er den officielle grænse indenfor cykelsporten sat til 50 procent.

Da Rasmus Damsgaard startede med at teste rytterne, havde de en gennemsnitlig hæmatokritværdi på 44,9 procent, og derfor ligger de inden for det tilladte. Men ifølge Carsten Lundby er det ikke en blåstempling af holdet, at de ligger under den øvre grænse.

"Al forskning viser, at elitesportsudøvere typisk har en lavere hæmatokritværdi end gennemsnitsbefolkningen, så hvis der ikke var tale om doping, ville jeg forvente, at den lå under gennemsnittet. Det er ikke usædvanligt at se værdier på 38 procent hos elitefolk," siger han.

Det har ikke været muligt at komme til at tale med Rasmus Damsgaard, men i en mail til Information gør han opmærksom på, at rytternes hæmatokritværdier over en halvårig periode faldt og stabiliserede sig omkring 42,8.

Hans chef, forskningsansvarlig lektor, Dr. Med Bo Belhage, Bispebjerg Hospital, mener derfor heller ikke, at der er noget mistænkeligt ved værdierne.

"Hvis de havde ligget på 48, havde det været underligt, men de ligger, hvor man må forvente," siger han.

Før det mest anvendte dopingpræparat, EPO, kom frem i firserne, lå alle cykelryttere på meget lavere hæmatokritværdier, end de gør i dag. Også lavere end Team CSC's gennemsnit.

Derfor mener Carsten Lundby, at det er problematisk at garantere for dopingfrihed på et hold, hvor hæmatokritværdien til at starte med gennemsnitligt er på 44,9.

"Et gennemsnit på 45 er en smule højt. Hvis de skulle følge de medicinske lærebøger, skulle de ligge lavere," vurderer han.

EPO kan ikke påvises

Bo Belhage mener dog slet ikke, at hæmatokritværdien er et særlig godt redskab i forbindelse med dopingtest.

"Hæmatokritværdierne er ikke særlig velegnede til at se, om der er noget lusk," siger han.

Derfor bliver CSC-rytterne også testet for en række andre værdier i såvel blod- som urinprøver. Og Bo Belhage føler sig derfor rimelig sikker på, at det ville blive opdaget, hvis rytterne havde brugt kendte ulovlige præparater.

"Ud fra de test, vi kan lave, er der kun belæg for en konklusion: De er ikke dopet," siger han.

Men ifølge førende forskere kan man slet ikke udstede den slags garantier med de metoder, der er kendt i dag. Blandt andet er EPO nærmest umuligt at spore.

Peter Rasmussen er dopingforsker på Rigshospitalet, og ifølge ham er det ikke sandsynligt, at Rasmus Damsgaard kan påvise eventuelt EPO-misbrug med de almindeligt kendte metoder.

"De eksisterende metoder har jeg ikke meget tiltro til, for man skal tage prøven lige efter, at EPO'en er indtaget, for at kunne spore det. Det betyder, at man skal teste utrolig ofte," siger han.

Svært at blive snuppet

CSC-rytterne bliver testet to gange om måneden. Rytterne skal hele tiden oplyse, hvornår de opholder sig hvor, og testene foregår uden forudgående varsel. Det er ifølge Bo Belhage med til at sikre den høje troværdighed af antidopingprogrammet.

Men Carsten Lundby vurderer, at det er alt for få tests til at kunne sige noget som helst om, hvorvidt rytterne har taget EPO.

"To gange om måneden lyder af meget lidt. Når vi laver forskning, så tester vi hver anden dag," siger han og forklarer, at halveringstiden for EPO er så kort, at sporene lynhurtigt er væk, selvom en rytter har taget EPO.

"Med de metoder, vi kender i dag, skal man faktisk være meget uheldig for at blive taget i at bruge EPO," siger Carsten Lundby og tilføjer:

"Hvis jeg var en cykelrytter, der var med i det her program, og hvis jeg bare havde sat mig en lille smule ind i tingene, ville jeg sagtens turde dope mig uden at være bange for at blive taget."

Intet er hemmeligt

Også når det gælder bloddoping, hvor rytterne bruger transfusioner med deres eget blod til at optimere ydeevnen, afviser eksperterne, at det kan lade sig gøre at teste for det, endsige garantere et rent hold.

Professor Wilhelm Schanzer er leder af Køln Sportsuniversitets laboratorier, godkendt af den Internationale Olympiske Komite (IOC), og han har den 26. juni udtalt til DR Sporten, at der går et til to år, før en sådan test vil være udviklet.

"Der eksisterer i øjeblikket ingen test, der kan fange bloddoping, hvor rytterne bruger deres eget blod," siger han.

Peter Rasmussen fra Bis-pebjerg vil dog ikke fuldstændig udelukke, at Rasmus Damsgaard og hans folk kan have kendskab til metoder, som endnu ikke er offentliggjorte.

?Jeg kan jo ikke afvise, at han bruger nogle nye metoder, som er mere effektive end de kendte. Men i så fald er de ikke validerede i videnskabeligt øjemed, og det er en svaghed," siger han.

Hos Carsten Lundby på Rigshospitalet er der dog ikke megen tiltro til, at holdet bag Team CSCs antidopingprogram skulle sidde inde med ny og hemmelig banebrydende forskning.

"Jeg synes, det lyder meget usandsynligt, at de skulle være langt længere fremme end resten af forskerverdenen," siger han.

Ifølge Bo Belhage ligger der da heller ikke nogen former for hemmelig viden bag CSC-programmet.

"Der er ikke noget som helst hemmeligt i det. Vores metoder ligger fremme for enhver," siger han og pointerer, at det, der gør CSC-programmet til noget særligt, er grundighed. Ikke en eller anden fantastisk og hemmelig indsigt.

Nye præparater fra Mars

Bo Belhage udtaler sig i det hele taget knap så kategorisk som både Rasmus Damsgaard og pressechefen hos Team CSC, Brian Nygaard, tidligere har gjort.

"Man kan jo aldrig give 100 procents garantier. Vi ved selvfølgelig ikke, om der er et eller andet nyt præparat, der lige er landet fra Mars, som vi ikke kan teste for," siger han.

Og Carsten Lundbys påstand om, at han kan dope sig og slippe igennem CSCs antidopingprogram uden at blive opdaget, tager han også forholdsvis roligt: "Jamen, det må vi jo næsten prøve så. Det kunne da være meget sjovt. Det kan sgu godt være, at han er dygtig nok til det," siger han.

Antidoping Danmark (ADD) afviste i oktober sidste år et samarbejde med Team CSC om antidopingprogrammet og lagde dermed afstand til projektet. Ifølge sekretariatschef Finn Mikkelsen ville et samarbejde undergrave ADDs troværdighed og den tillid, idrætsfolk kan have til, at ADD gennemfører undersøgelser på et sikkert retsligt grundlag.

"Derfor skal der være vandtætte skotter mellem ADD's anti-dopingprogram, og det program, der kører på Bispebjerg," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu