Læsetid: 7 min.

Et evigt tilbagevendende skrækscenarie

24. juni 2005

"Og før vi dømmer dem for hårdt, må vi erindre, hvilken hensynsløs og fuldstændig ødelæggelse vor egen art har forårsaget, ikke alene mod dyr som den forsvundne bison og dronten, men også mod laverestående racer. Tasmanierne blev, til trods for deres lighed med mennesker, fuldstændig fejet ud af tilværelsen af europæiske indvandrere i løbet af halvtreds års tilintetgørelseskrig. Er vi selv sådanne barmhjertighedens apostle, at vi har ret til at beklage os, hvis marsboerne anvendte samme metode over for os?" H.G. Wells: Klodernes kamp Selv om den er mere end 100 år gammel, er det stadig en rigtig god historie. H.G. Wells Klodernes kamp, der handler om marsboeres invasion af Jorden og første gang udkom i 1898, var på mange måder startskuddet til den moderne science fiction. Og bogen og den britiske forfatters øvrige, omfattende værk er så meget mere end det, at det ikke kan undre, at især underholdningsbranchen har taget ham til sig og udnyttet ham på mere eller mindre stueren vis gennem de seneste 100 år: Orson Welles' bemærkelsesværdige radioversion fra 1938 legede med mediet og fik mange mennesker til at gå i panik, fordi de troede, at USA virkelig blev invaderet af aliens; Byron Haskins latterlige, red scare-propagandiske film fra 1953 omplantede historien til USA og erstattede bogens ydmyge forfatter med en hovmodig, inkompetent forsker; Jeff Waynes musicalversion fra 70'erne er en kuriøs oplevelse med Richard Burton i hovedrollen; Alan Moores tegneserie om The League of Extraordinary Gentlemen, genbruger på mesterlig vis nogle af Victoria-tidens store romanskikkelser og historier, blandt andet fra Klodernes kamp; og Roland Emmerichs kulørte, men underholdende scifi-actionbrag Independence Day (1996) har i høj grad ladet sig inspirere af Wells' bog. For nu blot at nævne nogle få eksempler. På onsdag i næste uge er der premiere på det, som kunne gå hen og blive den ultimative H.G. Wells-filmatisering, nemlig Steven Spielbergs stort anlagte War of the Worlds med Tom Cruise i hovedrollen. Forventningerne er store til filmen, der i skrivende stund endnu ikke er blevet vist for den danske presse. Og det skal blive interessant at se, hvordan Spielberg, denne underholdningsfilmens auteur, har valgt at gribe historien an - og ikke mindst hvordan han har tænkt sig at levendegøre de enorme, trebenede mekaniske monstre, som marsboerne i Wells' bog bevæger sig rundt i og bruger til at sprede skræk, rædsel og pludselig død blandt de magtesløse jordboere. Wells' Klodernes kamp beskæftiger sig blandt andet med den menneskelige races overmod og tro på egen ufejlbarlighed. Bogen er skrevet på et tidspunkt, hvor det britiske imperium var verdens eneste egentlige stormagt og regerede over en fjerdedel af kloden, og den foregår i England, hvor marsianerne i løbet af få dage knuser enhver modstand og sender befolkning og regering på vild, nyttesløs flugt. Vores fortæller - og Wells alter ego - er efter eget udsagn "forfatter af filosofiske tekster", og det er med hans oftest nøgternt registrerende blik, at vi oplever den ellers så mægtige nation falde fra hinanden stillet over for marsboernes altødelæggende varmestråle og effektive giftgas. Selv militærets mest moderne våben gør stort set ingen skade på marsboerne, der spankulerer rundt i deres trefodede maskiner på samme arrogante facon som mennesket, der udraderer og underlægger sig folkeslag, som ikke vil makke ret, og hovedløst bruger løs af naturens ressourcer. Klodernes kamp er i høj grad også en skarp kommentar til britisk kolonialisme - en barsk lektion i ydmyghed - og indimellem fornemmer man Wells næsten fryde sig over på denne ikke videre subtile måde at lade koloniherrerne smage deres egen medicin. H.G. Wells var ikke 'kun' en populær forfatter i 'hvad-nu-hvis'-genren. Han var som mange af sine samtidige og senere kolleger et begavet, visionært menneske, indædt antikrigsmodstander og medfølende socialist, der kæmpede for kvinders og arbejderes rettigheder. Hans rolle som prominent politisk kommentator, samfundskritiker og fortaler for en ny og mere solidarisk samfundsorden er tydelig i både hans skønlitterære bøger og de mange politisk-filosofiske værker. Wells blev født i 1866 (døde i 1946), uddannede sig til lærer og slog sig ned som fuldtidsskribent i 1893. Han debuterede som romanforfatter i 1895 med Tidsmaskinen, der rummer en besk og original kritik af det britiske klassesamfund. Og i årene lige efter skrev han nogle af sine skønlitterære hovedværker, blandt andet Den usynlige mand (1897) og Doktor Moreaus ø (1896), som skildrer, hvad der kan ske, hvis videnskaben piller for meget ved naturen. I Klodernes kamp (1898) understreges videnskabens og menneskets fejlbarlighed og naturens magt af det faktum, at det netop ikke er os, men en for mennesker uskyldig bakterie, der ender med at sætte marsboerne ud af spil. "Menneskets historie er bliver mere og mere et kapløb mellem uddannelse og katastrofe," skrev Wells i 1920 i The Outline of History, mens han allerede i 1914 i The World Set Free så at sige foregreb den kolde krigs atomare terrorbalance: "Intet kunne have været mere åbenlyst for menneskene i det tidlige 20. århundrede end den hastighed, hvormed krig blev gjort umulig. Og lige så sikkert var det, at det ikke gik op for dem. Det gik ikke op for dem, før atombomberne sprang mellem deres fumlende hænder." Det er vigtigt at understrege, at selv om Wells havde vigtige ting at sige, så skrev han også overmåde underholdende og spændende, og de fire ovennævnte romaner - Tidsmaskinen, Doktor Moreaus ø, Den usynlige mand og Klodernes kamp - er alle blevet filmatiseret flere gange. Men trods sin skepsis, der ofte blev til pessimisme i bøgerne, var Wells i høj grad en videnskabens mand. Han troede på, at man kunne forbedre den menneskelige situation gennem teknologiske nyskabelser, og ikke mindst religionen spiller fallit i hans bøger - som i Klodernes kamp, hvor fortælleren slår følge med en præst, der ender med at blive vanvittig, fordi han ikke kan forklare, hvad der foregår ud fra sin religiøse overbevisning. Netop Wells' videnskabelige skoling - han studerede blandt andet biologi under T.H. Huxley, Aldous Huxleys far - og indgangsvinkel giver hans bøger en sjælden troværdighed, og i Klodernes kamp foregriber han både laserstrålen og kemisk krigsførelse. Samtidig var bogen forfatterens reaktion på datidens spekulationer om, hvorvidt der var liv på Mars, og nogle astronomers påstande om, at de havde observeret henholdsvis lys og kanaler på den røde planet. Her i dagene inden premieren på War of the Worlds må det store spørgsmål være, om Steven Spielberg viderefører nogle af Wells' mere samfunds- og idékritiske diskussioner, eller om han i bedste Hollywood-tradition vil tone dem ned til fordel for en umiddelbart mere spiselig vinkel. Ifølge instruktøren selv handler filmen om samfundet som et system, der er med til at holde os i live, og hvad der sker med os, når det system bryder sammen. Det er et emne, som Wells også tager i sin bog, hvor de fleste mennesker glemmer deres medmenneskelighed og civiliserede opførsel i en stadig mere desperat kamp for at overleve marsianernes brutale fremfærd. Omvendt synes Spielberg ikke så interesseret i, på samme måde som Wells, at diskutere det moderne samfunds sårbarhed og totale hjælpeløshed efter at være blevet udsat for så pludseligt et angreb. Det er ellers et emne, der er lige så aktuelt efter den 11. september 2001, som det var for 100 år siden, også fordi USA's imperialistiske adfærd rundt om i verden minder ikke så lidt om det britiske imperiums ditto på Wells' tid. Om Steven Spielbergs version af Klodernes kamp vides, at instruktøren og hans manuskriptforfatter, David Koepp, har valgt at flytte historien til nutiden af hensyn til troværdigheden, fordi, som de har udtalt, vi ville vide det, hvis vi i 1890'erne var blevet invaderet af aliens. Og fordi man har konstateret, at der trods alt intet liv er på Mars, er filmens angribende aliens heller ikke marsboere, men ukendte væsener fra det ydre rum. War of the Worlds foregår i USA og fortæller historien om en far, Ray Ferrier (Cruise) fra Newark, New Jersey, der må kæmpe for sit eget og sin datters liv, da fjendtligtsindede aliens lander på Jorden. "Publikum kan altid forholde sig til special effects - store sekvenser med ødelæggelse og kamp og mennesker, der flygter for livet," sagde Spielberg for nylig til Wired med henvisning til Roland Emmerichs Independence Day - der er en af grundene til, at instruktøren ikke allerede lavede sin film for 10 år siden. "Men det er en opvisning i stedet for en historie om mennesker, man kender fra det virkelige liv. Især i science fiction leder jeg altid efter en indgang for publikum. Derfor har jeg ikke befolket denne film med generaler og præsidenter og forsvarsministre. Den skulle handle om virkelige mennesker. Den skulle handle om, hvor langt en far vil gå for at beskytte sin familie."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu