Læsetid: 1 min.

Et godt liv

Jevgenij Vasiljevitj Tumilo, 29 år, uddannet matematiker og psykolog, født på Kamtjatka, bor i Novosibirsk og arbejder som ejendomsmægler. Fraskilt, ingen børn
Jevgenij er uddannet matematiker og psykolog, men tjener sine penge ved at arbejde som ejendomsmægler.

Jevgenij er uddannet matematiker og psykolog, men tjener sine penge ved at arbejde som ejendomsmægler.

Per Dalgård

Kultur
11. juli 2007

- Hvad er din største drøm?

"Materielt at få et hus ved havet, hvor der er varmt, i Amerika, Portugal, Spanien, Frankrig. Men det er blot en drøm. I virkeligheden vil jeg helst være i Rusland, tale russisk og arbejde på russisk. Måske endda på Kamtjatka. Åndeligt, så ønsker jeg blot at udvikle mig og blive et bedre og mere intelligent menneske".

- Det sidste du har købt?

"I morges købte jeg en let, grøn trøje, som jeg er sikker på, jeg bliver glad for. Den passer mig på en prik.

- Hvad er det bedste land i Verden?

"Jeg mener, at det er dumt at tale om det bedste land i Verden. Alle lande er interessante på deres egen måde. Jeg føler mig trods alt bedst hjemme i Rusland, men der er lande, som jeg meget gerne vil besøge - Indien og Japan, og Europa".

- Hvordan ser du din egen fremtid?

"Rent karrieremæssigt, så bliver jeg chef for et ejendomsmæglerfirma, måske endda ejer af det. Men ude i fremtiden tror jeg, at jeg vil begynde at arbejde som psykolog, for det er det, der interesserer mig mest, der er bare ikke penge nok i det".

- Hvordan ser du Verdens fremtid?

"Jeg ser ikke for mig nogle store sammenbrud eller krige, selvom muligheden er der. Klimaet ændrer sig, men ikke så voldsomt, som de taler om".

- Hvad tror du på?

"Med hensyn til religion så tilhører jeg ikke nogen tro, men kulturelt så føler jeg mig tæt på den ortodokse kristne verden, som er den kultur, jeg lever i. Jeg føler mig som en del af den kristne ortodokse kultur, som jeg lever i. Men jeg er tvedelt i forhold til kirken som sådan".

-

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her