Historiens afslutning

Optimer dine Trivial Persuit-kompetencer til billeder af Pink Floyd, Preben Møller Hansen, dårlige permanent-krøller og Peter Bellis kompostbeholder. Og forbered dig på at bevæge dig fra varmen ind i kulden. Det handler stadig om historie, men er knap så hyggeligt Set retrospektivt, hvilket jo også er historiens præmis, så er det måske mærkeligt. At man sidder og smiler og hygger sig godt, selvom man lige har set billeder af Golfkrigen, Nordisk Fjer-skandalen, Scandinavian Star og Aage Brusgaard. Det er ikke desto mindre resultatet af 50 minutters pluk fra DR's arkiv ledsaget af Niels Christian Langs rare stemme. DR2's Husker du? er den slags program, man slår over på og ærgrer sig over, at man ikke så fra begyndelsen. Her er det tilladt at være nostalgisk, uden at man behøver reflektere videre over det. Og nu har man jo netop set det sidste afsnit af Krøniken, så hvorfor ikke forsætte til det uforpligtende nostalgitrip. I serien er vi nået til 1990. Hvor danskerne begyndte at blive optimistiske, men -som programmet markerer i et lille forsøg på en sociologisk analyse af dansken anno Helmut Kohls lykkeligste år - vi begynder at værne om de nære ting. Familien og miljøet. Det er ikke helt lige meget, hvad vi putter i vores mad og åbenbart heller ikke i ansigtet: Ekspedienten fra Body Shop forklarer, hvordan man er helt overladt til sig selv i kampen mod cremen med syntetiske tilsætningsstoffer. Men så er det godt, at man har familien. Hjemme hos Familien Belli er Ulven Peter flyttet i parcelhus - også mentalt. Sammen med resten af the Bellis erklærer han: "Kompost - det lyder godt" og begynder at samle beholderen ude på græsplænen. Det er sgu rock'n'roll. Det er disse små kuriøse indslag, der tager luften ud af de tungere beretninger. Som for eksempel om, hvordan mange begyndte at overveje, om Irak var det sted, pensionerede politikere gik hen for at dø. Elefantkirkegårdsfornemmelsen indfandt sig, da blandt andre danske Anker Jørgensen og britiske Edward Heath drog til oliestaten i et desperat forsøg på at få gidsler frigivet af Saddam Hussein op til Golfkrigens begyndelse. Overlæge John Godtfredsen blev de 34 danske gidslers talsmand. Det var ham, der tog kontakt til Anker Jørgensen for den siddende regering forhandlede ikke med terrorister. Efter en times samtale med Saddam Hussein den 7. november blev resultatet en frigivelse af 16 af de 34 gidsler. Der var glæde og dannebrogsflag i flyet på vej hjem, og i lufthavnen mødte hele den danske presse en glad Anker Jørgensen. Da DR's journalist interviewede den tidligere statsminister, stod samfundsdebattens Keld og Hilda Heick: Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i baggrunden og storsmilede. Men Anker Jørgensen erklærede, at han var glad, men da ikke tilfreds. Det var jo kun halvdelen af gidslerne, der kom hjem. Men allerede da han sagde den sætning vidste han, at de andre gidsler ville være hjemme inden jul. Også John Godtfredsen. Godtfredsen har flere gange overvejet at rejse tilbage til Irak. Han har endda stået på grænsen og debatteret det med konen. "Det var fristende. Men vi skulle ikke nyde noget," siger han i et interview. Godtfredsen har altså lært af historien. Hvis så bare der var andre, der havde det. Men se dér begyndte det at blive alvorligt. Vi tager en sang for at bløde det hele lidt op. Vælg selv fra tidens toner: Androgyne Sinead O'Connor med Nothing Compares 2U, kamæleonen Madonna med Vogue eller Love Shop med I Nat Bliver Det Sommer med Jens Unmack i en lidt for spraglet pastelfarvet skjorte. Og vi er tilbage i rillen, hvor krigsbilleder er erstattet af tanker som "hvem fandt dog på, at det skulle være smart". En lignende tanke vil sikkert ramme os, når vi engang ser Husker Du? om 2006: "Gik jeg med bukserne indeni støvlerne? Indeni?" Måske er det på denne måde, Bertel Haarder skal få udenadslæren tilbage i Folkeskolen. Pak verdenspolitikken ind i en popsang, så skal vi nok sluge det. Og man skal ikke undervurdere levende billeders betydning for hukommelsen. Men heldigvis er det ikke en ambition for Husker Du? at vi skal klare os godt i en PISA-undersøgelse. De vil ikke andet end underholde. Det må være et andet dokumentarprograms opgave at stille alle de historiske begivenheder sammen i prioriteret rækkefølge og lægge op til moralsk debat. Og så handler det bare om at blive på kanalen. For lige efter billeder af Pink Floyds opførelse af The Wall i det gamle ingenmandsland mellem Øst-og Vesttyskland, Helmut Kohls tårevædede tale og nedrivningen af Checkpoint Charlie, så handler det pludselig om døde postkasser. Dokumentarserien om Kold Krig er et godt eksempel på hvordan, at historien, selv om den måske er fortid, så er den ikke afsluttet. Højrefløjen og venstrefløjen er stadig uenige om, hvordan det reelle trusselsbillede så ud for Danmark i Den Kolde Krigs sidste faser. Men Svend Aage Christensen fra DIIS går roligt rundt i det indre København sammen med DR's journalist og forklarer, hvordan tegnestifter i en bænk, tændt og slukket lys i ministerier og kortbølgeradioer gemt i ruiner på Lolland var en del af hverdagen i et Danmark, der er svært at forholde sig til, når man selv er en del af den historieløse generation. Alligevel sidder man ikke og har behov for at høre tidens toner. Måske er der nogle nationalhistoriske begivenheder, der er så betændte, at vi aldrig kommer langt nok væk fra dem, til at vi kan pakke det ind i en popsang. Husker Du? DR2 Søndag 21.00 Kold Krig DR2 Søndag 21.50