Læsetid: 5 min.

Men, hvaaa' mååå vi sååå?

Cigaretter, bandeord og anden amoralsk opførsel falder i disse år for en omfattende censur på tegneserier og børnefilm. Det er en nypuritansk bølge, der kan ende i historieforfalskning, siger forskere
29. september 2006

Der var engang en abe i Afrika, der blev fanget af en mand med en gul hat. Manden kastede et net over aben og tog den med hjem til Amerika i en sæk. Sådan kom Peter Pedal ud af junglen i H.A. Reys klassiker - som et billede på den hvide mands handel med sorte slaver.

Men i den nye Peter Pedal-film er der ingen, der fanger Peter. Han følger frivilligt med manden med hatten og lader sig opfostre hos de civiliserede hvide. Er det et billede på en ny postkolonial politisk korrekthed; vi bruger ikke længere tvang, de følger frivilligt med? Eller blot endnu et eksempel på en ny tids moralcensur, der genfortæller historien, som vi foretrækker den i dag?

I den oprindelige Star Wars-film henretter Han Solo hensynsløst en dusørjæger. 20 år senere i nyrestaureringen er han tilsyneladende blevet en moralsk mand, for nu skyder dusørjægeren først. Samtidig er et friskt pust over Danmark og Vesten ved at rense ud i rygningen i børnebøger og film. I genudgivelserne af Lucky Luke-tegneserien er cowboyens cigaret udskiftet med et halmstrå, og i de klassiske Tom & Jerry-tegnefilm på børnekanalen Boomerang er alle rygescener blevet fjernet. Selv lune Skæg fra Rasmus Klump må i dag undvære sin pibe.

"Der er en voldsom bølge af moral, der skyller ind over Europa fra især USA i disse år, og den har også ramt børnebøger og film. Det fører til en slags historieforfalskning, hvor man går ind og redigerer på ting, der allerede tidligere har eksisteret i det offentlige rum. Hvis det fortsætter, bliver det eksempelvis vældig svært for vores efterkommere at se rygningens kulturhistorie, " siger medieforsker ved Aarhus Universitet, Karen Klitgaard Povlsen. Hun bakkes op af Ib Bondebjerg, professor på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

"Der er en overdreven politisk korrekthed og nypuritanisme i tidsånden; et forsøg på at tilrettelægge virkeligheden, så alt amoralsk bliver sorteret fra. Men hvis man skal korrigere historien baglæns, hvor skal man så stoppe? Så skulle man ændre hele verdenslitteraturen efter, hvad vi i dag betragter som godt og skidt," siger han.

Høns uden trusser

Nok vil de fleste danskere ryste på hovedet, når Homer Simpson på arabisk i Al Shamshoon hverken drikker øl eller spiser bacon, eller når Peter Plys forbydes på tyrkisk tv, fordi hans bedste ven er en uren gris. Men ifølge Helle Porsdam, der er professor i Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet, er den religiøse indflydelse også nået til Danmark gennem USA - og den vil betyde, at vi bekymrer os mere og mere om de signaler, børn får fra film.

"I værste fald laver man om på kunsten, og det er der jo mange historiske grunde til, at man ikke skal. Hvis vi renser det hele og bliver så pæne, at vi skal undgå alt, der er kontroversielt, bliver der ikke meget kunst tilbage," siger hun.

Mange af de tegnefilm, der i dag redigeres, er lavet for 50 år siden, hvor rygning ikke var alment kendt som kræftfremkaldende. Både Anders And, Mickey Mouse og Fedtmule har røget i gamle Disney-film, men gør det ikke i de nye udgaver af filmene.

Et af de største indgreb imod rygning i børnefilm kommer dog ikke fra USA, men fra det britiske Turner Broadcasting, der ejer børnekanalen Boomerang og har besluttet at fjerne alle cigaretter fra 1.500 Hanna-Barbera-tegnefilm med stjerner som Flintstones, Scooby-Doo og Tom & Jerry. Alligevel får katten og musen stadig lov til at slå hinanden til plukfisk i hver eneste tegnefilm, de optræder i.

"Det er både ironisk og dobbeltmoralsk, når man tænker på alle de voldsomme dødsfald, der burde ske i Tom & Jerry. Men at få børn går ud og slår hinanden ihjel efter at have set Tom & Jerry sætter også rygningen i perspektiv. Selv ret små børn ved godt, at de ser tegnefilm, og at det ikke er deres egen virkelighed," siger Karen Klitgaard Povlsen.

En dansker, der om nogen har lavet både kontroversielle og folkekære tegnefilm, er Jannik Hastrup. I 1970-71 lod han Cirkeline lære om de Sorte Panteres kamp i USA samt drage til Spanien, hvor hun mødte den lede kat Franco. Den første film blev aldrig vist på DR; i den anden nedlagde B&U-chef Mogens Vemmer forbud mod at opkalde katten efter Spaniens daværende diktator, hvorpå Hastrup & co. lod den onde kat skifte navn til - Mogens.

Jannik Hastrup kalder det "fuldstændig til grin" at forbyde rygning og tillade vold i en og samme film. Han har selv sagt nej til amerikansk censur af hans film Fuglekrigen i Kanøfleskoven og Aberne og det hemmelige våben.

"Filmene var klippet fra hinanden og gjort kristent-amerikanske, så en enlig fars elskerinde pludselig bliver kaldt mor, og nogle harmløse høns i bh kun får vist deres overkrop, fordi de ikke bærer trusser. Der var så mange ændringer, at jeg ikke kunne godkende det, for jeg vil ikke have mine tegnefilm gjort kunstigt idylliske. Vi har tit enlige mødre eller drikfældige fædre med i dem, og det skal der også være plads til," siger Jannik Hastrup.

Dumme sorte med røde læber

Men en ting er rygning og kristne kvababbelser; en anden er den racisme, der hyppigt optræder i gamle film og bøger. For når Tintin i 1931 tager til Congo og kommanderer rundt med naive, dumme sorte med store, røde læber, kan sidste års genudgivelse af historien så ikke være med til at legitimere racisme i dag?

"Det kan det måske godt, men det er prisen for demokrati og ytringsfrihed. Selvfølgelig er den tegneserie problematisk set med vores øjne, men virkeligheden er jo problematisk. Man afskaffer ikke racismen ved at afskaffe tegneserier om den. Man burde hellere benytte anledningen til at fortælle sine børn, at sådan omtalte man engang sorte," mener Karen Klitgaard Povlsen.

Ib Bondebjerg er enig:

"Fiktionen er et historisk produkt, som afspejler sin tid, og vi må være i stand til at kapere de billeder, den giver af virkeligheden. Også selv om de ikke svarer til vores normer og kodekser," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu