Tirsdag morgen på den gamle Hovedbanegård. Duerne har svært ved at finde ud fra DSB-bageren, andre forsøger at finde vej til spor 26. Der kommer Johan Olsen gående med sin søn Jonathan. Torben Steno skal lige have sludret færdig med Mick Schack. Steno og Olsen har været i Go' morgen Danmark, på TV 2. Anledning: en EP med fem numre. På en helt plade er det ikke altid, man kan holde den røde tråd, forklarer Steno, da han endelig følger trop. "Det er John Mogensen møder klassisk musik. Der er noget røvballelyd over det, men netop violinen sikrer, at det ikke kun er kitsch og røvballelyd," siger Torben Steno og henviser til Kristine Algots violin, der på pladen supplerer Stenos orgelspil. Hertil har producer Thomas Blachman piftet musikken op med en rytme og en lyd i ny og næ. Tilsammen udgør det seneste udspil fra duoen Pligten Kalder alias Steno og Olsen.
Ikke samfundskritik
Alt imens snakken går, er vi landet i et Ikea-køkken på fjerde sal på Vesterbro. Undervejs har de to fortalt, at det ikke på nogen måde er en politisk cd. Det er ikke samfundskritik. Den gamle journalist, Steno, forklarer: "Hvis man vil lave en politisk sang, risikerer man hurtigt, at den allerede er uinteressant næste år." "Hvis man derimod skriver en sang, fordi man synes, det er sådan en sang skal være, så afspejler den jo, hvor man står lige nu." Lige nu står de med en plade, som blev til efter en aflyst optræden til en julefrokost. De to gik herefter sammen om nogle af Johans digte. Johan tygger lidt på Torbens formulering fra før. "Den burde man skrive ned." Men i stedet for at skrive det ned, falder snakken nu på velfærdsstaten. Nu hvor vi trods alt sidder i et køkken, der er finansieret af lidt friværdi. "Der er ikke noget galt i Ikea og friværdi," siger Torben, da journalisten flovt må indrømme, at han tilbragte mandag aften i Ikea. "Ikea-køkkener er ikke skidt, men der er noget galt, når det er omdrejningspunktet for et samfund," siger Torben Steno. Johan nikker.
Socialistisk enighed
"Prøv at se TV 2-værten, der glad kalder det en forbrugsfest. Den fest vil jeg ikke være med til," forsætter Torben. Og selvom de ikke har formuleret et parti-program sammen, er den glade socialist, Johan, stadig enig. "Her til morgen i Go' morgen Danmark brugte de 10 minutter på et indslag om en sangerinde, der klynkede, fordi hun ikke kan trække sine hair-extensions fra i skat," brokker Johan sig og Torben supplerer: "Ja, når nu strippere kan trække silikonepatter fra." "Det er de nyheder, vi beskæftiger os med i vores samfund," siger Johan og slår ud med armene.
Ikke kitsch
Men tilbage til cd'en. Hvad var det her de to kunne blive så enige om? "Denne cd måtte ikke blive to ting: Hverken kitsch eller alt for smart," fortæller Johan. "Thomas Blachman har bidraget til at gøre noget, der kunne være endt som kitsch, moderne. Uden ham var det bare blevet kitsch til en demo, man kunne købe i Tigeren. Blachman har fået det til at lyde godt," forklarer Steno. Blachman har haft frie hænder, dog med vetoret fra de to. Og det skulle være andet end gårdsangerstilen, der oprindeligt var lagt med en sav i stedet for violinen. "Hvis det bare er kitsch, så er det form uden indhold. Hvis man skal udgive en cd, så skal det ikke være for grimt," forklarer Johan, der understreger, at man ikke skal have været på Märkbar på Vesterbro for at høre Pligten Kalder. Johan opsummerer pladens stemning. "Den sidste fadøl, der er ved at være doven, og du burde gå hjem. Samtidig skulle vi på ingen måde ende med en cd, der lød for meget af champagne eller Jazz-Bourgogne." Her er kun kaffe og ingen fadøl, så jeg foreslår, at vi går ned og ser på kommunale ænder. De er nemlig også repræsenteret i Pligten Kalders univers. Pligten Kalders EP udkom mandag på Universal.
