Læsetid: 4 min.

Jordbunden intellektuel

Mette Moestrups sprog boltrer sig lige hjemmevant og kløgtigt i den høje stil, de ramsaltede platheder. Hendes 'kingsize' er kandidat til Montanas bogpris
16. november 2006

"I et sluttet selskab vil jeg driste mig til at hævde, at digteren skriver sexet."

Ordene er Jyllands-Postens Erik Svendsens i sin anmeldelse af Mette Moestrups seneste digtsamling, kingsize.

"En ny tids feminist," lyder overskriften på Svendsens anmeldelse, der i det hele taget kredser om kønnet: Hvad enten man vil eller ej, så læser man med sit køn. Man oplever som et kønsvæsen," indleder han.

Åbenbart er Mette Moestrups skrift så ikke maskulin, at anderledesheden springer hendes - fortrinsvis mandlige - anmeldere i øjnene.

"Vores skarpeste (post) feministiske poet," skriver Lars Bukdahl i Weekendavisen. Han mener tillige, at Moestrup skriver med røde, glitrende negle.

"Moestrup formår simultant at vrikke med hofterne og spille med bicepsmusklerne," noterer Søren Langager Høgh anerkendende på "LitteraturNU.dk"

Mette Moestrup gør noget ved mændene.

"Jeg er ør og forblændet, opstemt og omtåget," tilstår Mikkel Bruun Zangenberg i Politiken.

Mængder af temaer

Men er Mette Moestrups skrift feminin? Selv foretrækker digter-jeg'et at optræde tvekønnet.

Som Lillian Munk Rösing gør opmærksom på, så er den berusede, pisstinkende skjald i kingsize, Muse Rottetemp, et anagram for Mette Moestrups eget navn, og uden at stille sig afvisende over for feminisme, vil Moestrup nok selv mene, at hendes digteriske praksis koncentrerer sig om, hvordan ordene og tingene er forbundet, "hvordan vi overhovedet kan tale sammen," som hun har sagt i et interview til Information.

"I virkeligheden interesserer jeg mig for det hele samtidig. Der er en mængde af emner, som arbejder i mig over lang tid, og som jeg så ser fra forskellige sider undervejs," sagde hun.

Man kan spore denne simultane interesse for et helt kompleks af temaer, hvis man forfølger dem fra digtsamling til digtsamling og fra digt til digt.

I Moestrups forrige digtsamling Golden Delicious dukker tvekønnetheden - 'vat i brystholderen og en sok i gylpen' - fra et tidligere digt således op i digtet "Rose". Samtidig er dette digt et eksempel på, hvordan Moestrup lader betydningerne arbejde i sproget. Det hedder blandt andet:. "siger jeg, og mænd ... mænd de/ ... tænker som bekendt med pikken, siger Rose."

Herefter følger en lang refleksion over forskellige synsvinkler på pik, hvorpå der står: "Hjemme pillede jeg skamfuld og ydmyget/vattet ud af brystholderen og sokken ud af gylpen/ ... Var det hvad jeg havde tænkt mig at tænke med? tænkte jeg."

Den overrumplende anvendelse af det inventarium, digter-jeg'et har stillet op, er et af Moestrups vandmærker. Betydninger stilles på hovedet, vrides og vendes til sagen tager sig helt anderledes end, end læseren havde forestillet sig.

Her vendes det negative udsagn om mænds intellektuelle formåen til en bekræftelse af liv og det levende:

"Sok. Vattotter. Jeg er ked af det./Jeg kan ikke bruge jer mere i mine digte./Jeg er ked af det. Jeg er meget levende./ I er ... alt for meget jer selv. Farvel."

Indhold i sproget

Over for Information understregede Moestrup, at hun fra sin første samling, Tatoveringer i 1998 til kingsize i 2006 var blevet mere interesseret i indhold, hvilket da også afspejler sig i sidstnævnte i en stadig kredsen om emner som etnicitet, nationalitet, hjemstavn, regeringens indvandrerpolitik, "og oprindelighedsfigurer i det hele taget."

Men det karakteristiske er, at de indholdsmæssige betydninger forskydes sprogligt, ofte ved hjælp af enjambement som i indledningsdigtet i kingsize:

"Man bliver ikke en skid klog af skade./Og at vi elskede hinanden lige før,/kan aldrig blive det samme,/som at vi elsker hinanden lige nu..."

Vittigheder, platheder, råheder og høj stil hopper og danser i ét væk med hinanden i Mette Moestrups tangokugle. "Stram metrik og løssluppen ordflom, storladen retorik og platte vulgariteter, svundne tiders stavrim og presserende liderlighed holdes i dirrende højspænding, til stor fryd for læseren," skrev Lilian Munk Rösing i Litlive's anmeldelse og fortsatte:

"Som en anden ukræsen gnaver snuser digterinden gerne rundt i det som er mennesket uhumsk: hundebræk, loppeblod, børneorm, affaldspose. uden at dyrke det eller forherlige det, blot give det den plads, som det har i livet."

Med Erik Svendsens ord har hun "en udtalt lyst til at udfordre gængse grænser for, hvad der er mandlig, kvindeligt, barnligt, voksent, lødigt, underlødigt, forstandigt, forvrøvlet osv."

Sprænglærd

Men tag ikke fejl: Mette Moestrup er en sprænglærd intellektuel, der arbejder grundigt og detaljeret såvel med de digteriske virkemidler som med de intertekstuelle referencer - til Emil Dickinson, T.S. Eliot, Rainer Maria Rilke, Wordsworth, J.P. Jacobsen og mange flere.

I digtet "På Halmtorvet" digtes der i syv-fods-jamber direkte oven på et af Johannes Ewalds fragmenter, påpeger Lilian Munk Rösing.

"Der er arbejdet med rytme, klang, intertekst, ordspil, syntaks og ordforråd på så præcis og detaljeret en måde, at hver tekst kræver at læses langsomt og opmærksomt," skriver hun.

Mette Moestrup vedkender sig gerne sin intellektualitet, men den anbringer hende på den anden side ikke i noget elfenbenstårn.

Et digt fra Golden Delicious, 'M.M. (Selvportræt]' sendte hun således ud til 300 personer med initialerne M.M. Deres navne og adresser fandt hun i telefonbogen for København og omegn. Hun bad dem om selv at indskrive eller omskrive digtet i hånden.

Digtet lyder:

"Jeg har levet mig ind i en stiplet linje./Først i stregerne, så i mellemrummene, til slut/fik jeg virkelig ondt af mig selv------------------------------------------------------------------"

Hun fik i alt 57 svar, som kan læses på Afsnit P's hjemmeside.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu