Læsetid: 7 min.

En kommunistisk sten i skoen

Mens forskningen i disse år skræller det ene lag efter det andet af besættelsesmyten om det nationale sammenhold, synes historien om kommunisterne stadig at være en sten i skoen på skrivningen af besættelsestidshistorien. Dommene er ofte hårdere, end kilderne kan bære, mener dansk kommunisme-forsker
4. maj 2005

Skråsikre domme over de danske kommunisters 'unationale' og 'antidemokratiske' opførsel i forbindelse med den tyske besættelse, står ikke helt mål med det nye kildemateriale, som afslutningen af Den Kolde Krig har givet adgang til, siger cand. mag. i historie Lars Jepsen. Lars Jepsen er disse måneder sammen med et nordisk forskerteam ved at afslutte et fem-årigt forskningsprojekt om de nordiske kommunistpartiers historie fra 1917-1990 - det første af sin art. Projektet samler dels eksisterende viden og forskning, men udfører også ny forskning, hvor der måtte være huller. Lars Jepsens bidrag er sammen med den norske historieprofessor Terje Halvorsen at skrive afsnittet om de fem landes partier under Anden Verdenskrig: "Det ideologiske klima har stort set siden krigen været kommunisterne imod, derfor har den del af besættelsestidsforskningen - herunder den nyere - som faktisk kan tilskrive dem en positiv rolle - eller bare anfægte, at de skulle have haft andet end skumle motiver, et stort mål af konfliktstof i sig," siger han.

Inde i hovedet på DKP

I 1997 afsluttede han sit speciale, DKP i ikke-angrebspagtens skygge om de danske kommunister i perioden august 1939 til juni 1941 - fra indgåelsen af den tysk-sovjetiske ikke-angrebspagt til Hitlers angreb på Sovjet, som sendte kommunisterne i illegalitet. Et af de første forskningsarbejder om emnet. Et arbejde, der bl.a. andet gav adgang til DKP's ellers lukkede arkiver, som i dag befinder sig på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Det gav en ny adgang til samtidige kilder om, hvad der så at sige foregik inde i hovedet på DKP i den periode. Især fremhæver Lars Jepsen et referat fra et møde i DKP's centralkomite den 30. juni 1940. Her sagde partiets daværende formand Aksel Larsen bl.a.: "Vi skal ikke vente, at Tyskerne forlader Landet når Krigen er slut-", "Det vil komme til en national Befrielseskamp, den vil ikke kunne føres ved Hjælp af England eller andre Kapitaliststater, men kun af Arbejderne selv-", og videre "Vi vil kunde føre an i den nationale Befrielseskamp og få hjælp fra Størstedelen af den danske Befolkning-." Lars Jepsen betegner materialet som centralt og understreger, at det skal læses i den optik, der var til rådighed knap tre måneder inde i besættelsen: Danmark og Norge var besat i april, Holland, Belgien og Frankrig var faldet efterfølgende. Spanien og Portugal havde fascistiske regimer. Mussolini havde magten i Italien. Og Centraleuropa var enten på tyske hænder eller havde stærkt højreorienterede eller fascistiske diktaturer. Kun England holdt stand, og intet tydede på amerikansk eller russisk deltagelse i krigen. Og Danmark var i den særlige situation som besat land, at de formelle politiske strukturer var intakte - også DKP var legalt og sad i Rigsdagen med tre medlemmer. "I den situation venter DKP altså på den ene side, at tyskerne vinder krigen og bliver i landet bagefter; på den anden, at det 'vil komme til en national befrielseskamp', som partiet vil kunne 'føre an' i," siger han.

Fastlåste fronter

Det nuancerer ifølge Lars Jepsen vigtige dele af den debat, der omtrent fra befrielsen og til i dag har været ført om kommunisterne i den periode. Sort-hvide skurke- og helteroller er ikke nok til en forståelse af historien, siger han. Ikke-angrebspagten har siden den blev indgået - få dage før Hitlers overfald på Polen den 1. september 1939, som markerede starten på Anden Verdenskrig - været genstand for debat: Var den en alliance mellem kommunister og nazister - eller var den et forsøg fra Stalins side på at vinde tid; et træk de øvrige kommunistpartier bare måtte lære at leve med? Og kastede den de danske kommunister i armene på nazisterne - eller fik de med pagten og det første besættelsesår i legalitet mulighed for at omstille sig til den konflikt som måtte komme? Et kernepunkt i debatten er, i hvilket omfang ikke-angrebspagten afholdt kommunisterne fra at gå til modstand før juni 1941. Så sent som for 14. dage siden havde chefredaktøren af historieportalen historie-nu.dk, Peter Frederiksen, og cand.phil i samfundsfag Peter La Cour et sammenstød i Berlingske Tidende om netop det spørgsmål. "Helt overordnet er det jo lidt urimeligt," siger Lars Jepsen. "Ingen nævneværdige politiske kræfter gjorde modstand i besættelsens første tid; men for kommunisternes vedkommende bliver det gjort til et særligt forræderisk træk, som udelukkende tilskrives ikke-angrebspagten og partiets tilknytning til Sovjet." Siden besættelsen har fronterne i den debat været trukket hårdest op af, hvad Lars Jepsen kalder den officielle myte om det nationale sammenhold, hvor DKP fraregnet indsatsen i sabotagen betragtes som unationale grundet deres tilknytning til Sovjetunionen - og så DKP's egen historiefortælling, der dels betoner partiets rolle som ledende i modstandskampen; dels som dem, samarbejdspolitikken forrådte med den grundlovsstridige arrestation og internering i juni 1941. Egentlig forskning der fokuserer på netop de danske kommunister i pagt-perioden, kommer først i sidste halvdel af 1990'erne med cand.phil i historie Thomas Bindesbøll Larsens speciale Komintern, de kommunistiske partier og ikke-angrebspagten og Lars Jepsens eget speciale. Emnet bliver også berørt i Kurt Jacobsens Aksel Larsen biografi fra 1993. "Insisterer man på at læse DKP's historie i denne periode som en historie om deres forbrødring med nazisterne og Nazityskland, kommer partiets faktiske ageren til at fremstå absurd: På den ene side betegner DKP de vestallierede som 'krigsbrandstiftere'; på den anden side skriver Hans Kirk stærkt tyskfjendtlige historiske artikler i partiavisen, Arbejderbladet. På den ene side afviser DKP de første spredte tanker om sabotage; på den anden taler de - for lukkede døre - allerede i sommeren 1940 om 'national befrielseskamp'," siger Lars Jepsen. Ydermere fremhæver han, at en analyse af partiavisen Arbejderbladet viser, at der absolut ikke fandt nogen forbrødring sted mellem kommunisterne og de danske nazister. Den ideologiske undertone i debatten er ikke noget nyt, siger Lars Jepsen. Sidst i 70'erne vakte det voldsom ballade, da historikeren Hans Kirchhoff i sin doktordisputats Augustoprøret 1943 dokumenterede, at afbrydelsen af samarbejdspolitikken den 29. august skyldtes et folkeligt oprør i højere grad, end at samarbejdspolitikerne havde fået nok; og at kommunisterne tilkæmpede sig en ledende rolle i oprøret. Kirchhoffs forskning var ifølge Lars Jepsen dobbelt ubehagelig for myten om det nationale sammenhold: "For det første viste den, at politikerne ikke var modne til et brud med tyskerne i august 1943; for det andet tilskrev den kommunisterne en vigtigere rolle end blot at være ferme til det med bomber og lunter i sabotagen: Partiet havde også en spillet vigtig politisk rolle," siger Lars Jepsen, og tilføjer som kuriosum, at også DKP rasede over Kirchhoffs arbejde: De mente ikke, at de fik credit nok for deres indsats. Et andet eksempel på alvorlige ridser i modstandsmyten fra samme periode var Aage Trommers afhandling om jernbanesabotagen i Jylland. Hans arbejde viste, at indsatsen var uden nævneværdig militær betydning for krigens gang.

Dom eller frifindelse?

Debatten om kommunisternernes rolle under besættelsestiden har vedvarende gennem årene haft karakter af en strid mellem på den ene side ønsket om én gang for alle at stemple dem som unationale - og så det modsatte. Ingen af de to optikker kan give et udtømmende billede, siger Lars Jepsen, og henviser igen til den nye arkivadgang, som Murens fald og Den Kolde Krigs afslutning har givet indtryk af. Både åbningen DKP's egne arkiver og arkiverne i Moskva bidrager til ny viden i forhold til de hidtil tilgængelige kilder. "Det er i dag tilgængelig viden, at DKP tidligt i besættelsen fik direktiver fra Moskva om både at værne om sin legale status længst muligt og forberede sig organisatorisk på en illegal tilværelse. Partiet fik også fra Moskva besked på ikke at overspille sine forsøg på at bevare legaliteten: Partiet måtte ikke anlægge en for tyskvenlig attitude. Det ville kunne skade partiets omdømme, hed det," siger Lars Jepsen. I en samtidig optik skal man derfor ifølge Lars Jepsen være varsom med at tolke kommunisternes gøre og laden éntydigt: "Der var på den ene side en skarp retorik vendt mod de vestallierede og en afdæmpet kritik af fascismen; og på den anden vidnesbyrd, der peger i retning af en tidlig erkendelse - både i København og Moskva - af behovet for aktiv modstand mod besættelsesmagten. Den tilsyneladende usikre kurs kan ikke forklares med vægtning af en enkelt af de to sider; men snarere i den kendsgerning, at partiet efter bedste evne forsøgte at rette ind efter Moskva," siger Lars Jepsen. Generelt er Lars Jepsen fagligt skeptisk over for konklusioner, der baserer sig på, hvad der kunne være sket, og hvad hensigterne kunne have været: Det er vigtigt at diskutere forskellige kontekster, men konklusionerne må bygge på kilder om, hvad der faktisk skete. Og hvis kilderne stritter, må konklusionerne være tilsvarende nuancerede. Her tænker han i sær på de spekulationer, der gennem årene har været om kommunisternes eventuelle kupplaner efter besættelsen: "Med den viden, vi har om kommunisternes rolle i Østeuropa efter krigen, kan man gøre sig særdeles velbegrundede tanker om, hvilken rolle de danske kommunister ville have spillet, hvis grænsen mellem øst og vest var blevet trukket anderledes i 1945. Hvis forskningen en dag dokumenterer, at DKP faktisk konspirerede i korridorerne mod demokratiet og deres samarbejdspartnere i modstandsbevægelsen, så kan man drage nye konklussioner. Men den forskning findes faktisk ikke i dag," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu